mandag den 13. september 2010

Håndarbejdets Fremme?



Jeg skal indrømme, at jeg aldrig selv har gået lige der, i Skals altså, men kender flere og de er hardcore
håndarbejdsdamer i dag.
(Og dette indlæg er jo ikke nødvendigvis ment til jer, der allerede kan det hele eller har gået der).
Og nu jeg er i gang med indrømmelserne... jeg ikke har nogen aftale om at bruge de fine billedcollager (håber det går alligevel, når I ser hvad mit budskab er?)


Jeg har nemlig en mission (og den er IKKE af nyere dato)

Kære medsøstre.
Det er herligt at kunne lave ting selv.
Frem med håndarbejdet!!!!
Det giver ro i sjælen og aktivitet til fantasi og hjerne.
Det er derfor jeg holder gratis hæklekurser hjemme i stuen og giver mine DIY projekter væk på bloggen.
Jeg er vild med tanken om at bare 2 flere end før er kommet i gang fordi de blev INSPIRERET til det!
Jeg er åbenbart villig til at gå langt for at give begejstringen ved håndarbejde, farver, håndværk og godt design videre.
Og det er her SKALS kommer ind i billedet.
Jeg er jo bare mig og jeg har mit fuldtidsarbejde,  ja og min blog til formidling af mine DIY projekter.
På Skals har de et helt hold af dem der kan.
Jeg kan kun opfordre til kurser, hvis ikke lange, så korte....(en uges ferie er jo nok...og hvilken skøn ferie?)
For ved I hvad?

Jeg vil have håndarbejdet endnu mere frem vil jeg, trenden og tidsbilledet hjælper os heldigvis på vej.
Mine egne projekter er små og hurtige,(kan lige udføres til TV avisen)  for jeg ved godt at ikke mange har tid til den store fordybelse hver dag.
Men kan man allerede? Så kan man lave små projekter når man: venter på bussen, sidder i toget, lader manden køre bilen (det vil han alligevel helst?), mens børnene spiller fodboldkamp o.s.v.
Så frem med hæklenåle og strikkepinde, broderinåle ...jeg kunne blive ved.


(NB. sad lige og funderede over titlen "Håndarbejdets Fremme"....Det er jo så "snuppet" så det kan jeg desværre ikke kalde mit projekt).

8 kommentarer:

mette b sagde ...

Ja, lad os slå et slag for håndarbejdets fremme. Hækle og strikke på caféerne,, når vi venter på bussen og andre steder, hvor andre mennesker ser vores håndarbejdsproces. Måske vi falder i snak? Måske en eller anden bliver inspireret til at suse hjem og finde garn og pinde frem?

Og lad os slå et slag for alle de dejlige steder, hvor dygtige mennesker lærer fra sig - deriblandt Skals, som jeg sååå gerne vil på et kursus på.

Kram fra
mette

Kirsten sagde ...

Jeg har været på Skals - i fem dage - det var SKØØØNT. Verden omkring blev nærmest ligegyldig, det handlede om strik. Superdygtig underviser, inspirerende miljø og om aftenen var der altid en der lige kunne noget, som de andre ikke kunne og så kom det med som bonus-lærdom. Et ophold kan VARMT anbefales!

Lene sagde ...

Og Skals kan heller ikke bruge det ord, for der findes nemlig et seminarium i København der hedder Håndarbejdets Fremmes seminarium:-)

Du kan læse lidt om historien bag den her:
http://tekstilformidler.ucc.dk/omos/

morslille sagde ...

Håndarbejde uden grænser ... jeps jeg er på ;O)
Og glæder mig til at komme på hæklekursus.
Hilsen Charlotte

Mette Thrysøe sagde ...

Ja, jeg er gammel Skals-pige :) Jeg gik på Højskolen i 1995, og derefter 3 år på Skals Håndarbejdsseminarium (hed det dengang). Jeg drømmer mit tit tilbage, for der var der nemlig ro til håndarbejdet. Og ja, Kirsten, verden udenfor forsvandt, og man gav sig hen i fordybelse. (altså ikke om fredagen, for der skulle vi i byen ) :) Det var en fantastisk tid! Bare et kort kursus på Højskolen ville være toppen for mig :) Det kunne være så hyggeligt med et hæklekursus hos dig, Karen, men jeg bliver nok ikke taget i betragtning :)
PS. Jeg har også altid et strikke/hækletøj i bilen :)

Anne-Birte sagde ...

Hej Karen
Jeg er rimelig ny her i blogverden og fumler stadig med det der at blogge, når det nu er sagt så kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage til da jeg i tidernes morgen skulle vælge hvilet fag jeg skulle vælge efter folkeskolen. Jeg stod faktisk med en tilmelding på Skals håndarbejdsseminar men den tryghedsnarkoman som jeg er så valget jeg gud hjælpe mig at blive kontorassistent et valg jeg har fortrudt rigtig mange gange siden. Nå men der er ikke noget at gøre ved det. Der er kun at gå igang med håndarbejdet og det gør jeg så med glæde - daglig:) Tak for at jeg må læse med på din dejlige blog jeg får virkelig meget inspiration ved at læse med:)

Merete sagde ...

Kan varmt anbefale det...
Har selv i 1990 efter endt uddannelse taget 5 mdrs orlov og en kassekredit for at komme på ophold på Skals.
Så absolut noget at det bedste jeg har gjort for mig selv.
Har desuden de sidste ca 5 år været der på ugekursus og går der pt en gang om måneden på broderihold.
Det er så super fedt at blive "holdt til ilden" på den måde.
Fedt sted... kan varmt anbefales ;0)

Karen Klarbæk sagde ...

Dejligt med tilbagemeldinger fra jer der har været der.
Hovedsagen er jo, at vi beskæftiger os med det der inspirerer os.
Med det kommer vi langt.