torsdag den 30. august 2018

Karen Klarbæks strikkede klude og gæstehåndklæder

 For 2 år siden på denne tid, havde jeg travlt med at lave ne bog om klude og gæstehåndklæder.
Den udkom og er solgt i flere oplag. Heldigvis har også bibliotekerne fået øjnene op for den, så jeg kan nå ud til rigtig mange med min glæde ved håndarbejde og hjemmelavede ting.
Bogen fås stadig over det meste af landet. Og ellers bestiller din lokale boghandler eller garnbutik den måske hjem til dig?
Der går ca. 1 nøgle til en klud og 1,5 nøgle til et gæstehåndklæde. 
I min egen Karen Klarbæk color cotton findes der nu 69 farver af vælge imellem.


Og nej, min bomuld behøver ikke ligge i vand natten over for at suge :-)

 Du finder også bogen på min webshop og i min egen butik i Silkeborg.

lørdag den 25. august 2018

Mine tyske venner har hæklet her i sommerferien

Man kunne kalde det mor og barn grydelapper....
og jeg er sikker på børnene i en Steiner børnehave i München området bliver glade efter sommerferien når de har samme små grydelapper som de voksne har i køkkenet i børnehaven. 
Opskrfiten finder du i stor og lille ved at købe den på min webshop som e-opskrift.
Grydelapperne i børnestørrelse finder ud også her på min blog i 2010




fredag den 24. august 2018

Kreativ Djursland afholder den første Strikkefestival 25./26. August 2018

I den kommende weekend 25.-26.8.2018
er jeg på Djurs Strikkefestival
(og ja...jeg hækler godtnok stadigvæk :-) )

Du finder festivallen i 
Stenvad Mosebrugscenter
Stendyssevej 14, Stenvad
8586 Ørum Djurs
Lørdag og søndag kl. 10-17 

Ses vi?
Du finder mere om messen her:
KREATIVDJURSLAND

 

Jeg har naturligvis mine bæredygtige plastflaskegarner med, og GOTS ORGANIC uldgarn til den skønneste stak terrassetæpper.



Der bruges 10 nøgler a' 39,- til et tæppe og opskriften følger gratis med.


Jeg har ikke haft svært ved at vælge....der er hele tiden et nyt tæppe jeg har lyst til at gå i gang med.