lørdag den 23. april 2011

DIY lange smalle hæklede vimpler

Jeg tænkte jeg skulle bruge nogle hæklede pastelfarvede vimpler til en kagebod på Maj festen på børnenes Steinerskole i begyndelsen af Maj. Da jeg nu har gjort mig et par erfaringer med de her i lidt 50'er agtige farver, tænkte jeg I måske gerne ville have opskriften?
De er betydeligt lettere at lave end dem fra sidste sommer.


Måske snoren skal 1-2 gange mere igennem for at de hænger pænt (også når det blæser)



Her følger opskriften:

Havblik bomuldsgarn fra Tante Grøn.
Hæklenål nummer 3.0
Snor, satinbånd fra Søstrene Grene eller andet fint til ophæng.

Forkortelser:
lm = Luftmaske
st = stangmaske

Begynd ved spidsen med 4 lm
1 st i startmasken
vend med 3 lm, 2 st m.
vend med 3 lm, 3 st m
vend med 3 lm, 4 st m
vend med 3 lm, 5 st m
fortsæt på denne måde med 1 udtagning på hver række til i alt 3 lm, 17 st m.

Hæft ender og træk vimplerne på snor.

(Forklaring: Når du har vendt med de 3 lm i hver række, laves første stangmaske allerede i den maske
man normal ikke skal i, den som de 3 lm udspringer af.
Derved tager man ud).

Jeg spørger Tanterne når jeg er hjemme fra sommerhus, om opskriften må ligge på deres hjemmeside, så I kan downloade og skrive den ud. Jeg tænker at det er lettere for dem der vil hækle dem?
Og nu skal jeg bare i gang med de pastelfarvede.
Ah...påskeferie.

11 kommentarer:

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Kære Karen er det ikke din far der er skrevet en kronik om i dagens Fyens Stiftstidende idag, den er skrevet af Vibeke Marx og Martin Jensen omkring Vagn Predbjørns legat?
Rigtig god påske til dig og dine.

Karen Klarbæk sagde ...

Jo. Det må det være. Tak for Info. Vi skal da have fat i avisen. God påske Michael

Unknown sagde ...

Tak for endnu en skøn opskrift. Jeg kan allerede høre mit kolonihavehus kalde på sådan en stribe vimpler. Fortsat rigtig god påske.

Kreafabrikken sagde ...

Et rigtigt godt sidde-foran- fjernsyn-projekt, som jeg i hvert fald skal have lavet til min nye overdækkede terasse. Mvh Louise

vidunderlige univers sagde ...

Hej Karen..
Tak for opskrift på vimpler.. Jeg er igang og kan ski da finde ud af.. Jeg er sSÅ glad..
Go Påske

Heidi Blom sagde ...

Hej Karen

Super idé. Når du hækler dem sammen med hvid, hvor mange masker har du mellem hver ?

Lise sagde ...

Tusind tak for endnu en god opskrift.
Jeg håber, at det i orden, at jeg har linket til den på min blog?
Hvis du vil se mit resultat, kan du klikke her: http://lisesmanier.blogspot.com/2011/05/vimpler-pa-snor.html

Mvh. Lise.

Strømpefeens datter sagde ...

De er så fine, og jeg har lige fået lavet en ordenlig omgang til vores cupcakes bod på min skole i morgen. De ser simpelthen som super cool ud med den hvide hæklede "snor" :)

vh Julie

KristineWaldhausen sagde ...

Hej Karen. Jeg vil så gerne lave dine fine vimpler men det driller! Hvor skal udtagningen ske? Synes mine kanter bliver meget ujævne. Håber du kan hjælpe. Hilsen Kristine

Mosekonen sagde ...

Hej Karen.
Takker for kigget og lån af oskrift på disse fine vimpler.
Har selv hæklet kant om og nu skal der sommerfugle på, som er malet med selvlysende maling.

Helle sagde ...

Hej Karen.

Jeg er helt vild med dine vimpler :-) Jeg er dog nybeynder indenfor hækling og jeg har prøvet at følge din opskrift, men jeg opnår ikke en vimpel :-(

Kunne der være en mulighed for en step by sted med billeder til os begyndere, som er vild med dine vimpler :-)