fredag den 24. december 2010

Glædelig jul.

En dejlig og fredfyldt aften har det været.
Med den årligt tilbagevendende telefonsamtale med min (eneste) søster, som siden 1992 har boet i USA.
Ikke noget med skype og andet nymodens når det er jul...helt gammeldags TELEFON!!!
I år var vore gaver nået frem til dem og deres gaver ligeså.
Sidste år kom den ene af 2 kasser den 21. December og den 2. kasse var lige omkring Brasilien
og ankom midt i Februar, hvor den havde været 3 måneder undervejs.
Så der er fuld tilfredshed i år,
både med postvæsenet, julemaden, sneen og julefreden.
Måske man på Bornholm gerne havde set en knap så hvid jul? Men her.....her er det hyggeligt med hvid jul.
Endelig et par dage fri til oprydning af den famøse kaoskælder. Tid til fordybelse i nye projekter og masser af gæster.
I skal ikke høre EN ENESTE BEKLAGELSE HERFRA....
Det skulle da lige være, at ferien er alt for kort.

Her følger et par billeder af julebordet.
Jeg elsker at dække julebord, med sølvtøj og min svigermors forældres stel, som jeg har været så heldig at arve. Sølvstager og fattigmandssølv og krystal glas der har været min farmors.
Og HVID DUG....helt klart hvid dug til mig når det er jul.
Bordkort på aquarel papir. Karoline har lavet dem.
Mix af pastelfarver i stearinlys og stel....
Og krystalglas, der helt ærligt, kun kommer frem juleaften.

For mig er det her helt vildt julet. Måske mest p.g.a. traditionen.
Hvordan så dit julebord ud?

3 kommentarer:

Eva sagde ...

Glædelig jul til dig.

Julebordet er noget helt specielt (mit kan ses på bloggen i dag), hvor det fine stel kommer frem.

Marina sagde ...

Hvor hyggeligt. Mit julebord er nyt hvert år. Det bord jeg selv bedst kunne lide var da vi holdt vores første jul i Sverige og jeg havde lavet et eventyrland af mos og gamle grene ovenpå en gammel (og hullet) dug vi havde fundet i huset. I år var mit julebord ultra traditionelt dansk julet fordi det gør min svigermor glad. Der var små hjerter til alle med grønt, slik og julepynt, der var masser af røde juletulipaner i små skåle med mos og masser af lys.

Glædelig jul til dig og alle dine og tak for alle de skønne juleideer.

Lotte sagde ...

Nu har jeg længe kigget på den fine lysestage i lys turkis. Hvor er den fra?

Kh Lotte