mandag den 6. december 2010

6. Låge i min DIY julekalender

Vi er nået til låge 6.
Der gemmer sig ikke en nyhed, men jeg har aldrig før givet jer opskriften på min egen private version af den svamp jeg for over 2 år siden lavede til stof og stil. Min er både længere og slankere og med varieret "hat".
Den er også i dobbeltgarn, for jeg kan godt lide den kan stå fast.
Du finder opskriften til download HER, ganske som de andre dage.
Og har du ikke hæklet svampe før, kan du roligt øve dig til i morgen,
for der bliver det lidt sværere (og sjovere) her i julekalenderen.
Materialer:
Bomuldsgarn (evt. Havblik fra Tante Grøn)
Hæklenål nr. 3
Hækl med 2 tråde garn
Lidt uld eller polyester fyld

Forkortelse:
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
omg = omgang
km = kædemaske

Bunden:
Begynd mindst ½ m inde på garnet til senere at sy bunden lidt op og fortsætte  syning af pletter.
2 lm, og hækl 6 fm i den første lm (magicring m. 6 m)
2 fm i hver m = 12 m
1 fm i hver m = 12 m
spring hver 2. m over = 8 m
hækl 32 fm = 4 omg á 8 m
spring 3. m og 7. m over = 6 m
2 fm i hver m = 12 m
2 fm i hver 2. m = 18 m
*3 fm, 2 fm i næste m* Gentag fra * til * i alt 4 gange, 2 fm = 22 m
1 fm i hver m = 22 m
hækl endnu 4 fm
luk omg med en km og hæft enden
Fyld bunden ud og læg arbejdet til side.

Toppen:
2 lm, og hækl 6 fm i den første lm (magicring m. 6 m)
2 fm i hver m = 12 m
2 fm i hver 2. m = 18 m
*3 fm, 2 fm i næste m* Gentag fra * til * i alt 4 gange, 2 fm = 22 m
1 fm i hver m = 22 m
1 fm i hver m = 22 m
Hækl på næste omg 1 m fra toppen sammen med 1 m fra bunden hele vejen rundt, men afpas mængden af fyld, inden de sidste m lukker svampen = 22 m

Montering:  Sy bunden lidt op. så svampen kan stå og sy samtidig pletter på toppen

7 kommentarer:

Claus Dalby sagde ...

Kære Karen - jeg må sige, at jeg beundrer din flid. Sikke mange flotte ting, du får frembragt med dine hænder!

Alice Schmidt sagde ...

Hvor er de små svampe bare søde :-)

Anja sagde ...

Kære Karen. Tak for sidst hos Trine. Kan det lade sig gøre at købe dine svampe??? Jeg kan ikke hækle dem selv, måtte opgive pga smerter i fingrene når jeg fin arbejder med hænderne. KH

Onkel Anne sagde ...

Åh Karen altså! Jeg kan ikke gøre for det, men jeg bliver så fristet! Og jeg kan stadig ikke hækle :(

Karen Klarbæk sagde ...

Søde onkel Anne....du skal bare se at komme i gang :)
Alle kan lære det.


Karen

Susan (Annasmorblogger) sagde ...

Uh hvor er de fine, jeg ville så gerne. Jeg er stadig kun ved armbånd, jeg har ikke vovet mig ud i andet. Men de svampe gad jeg godt lave..

EnHeberg sagde ...

Tak for endnu en lækker opskrift :)
Onkel Anne: Jeg er enig med Karen. Grib nålen og grib chancen for at lære at hækle. Mon ikke du kender en, der kan vise dig, hvordan man gør? Ellers er der videoer på nettet. Det er ikke så længe siden, jeg alvor fik fat i, hvordan man gør.