torsdag den 9. december 2010

9. Låge i min DIY julekalender

Vi er nået til låge 9 i julekalenderen.
Her kommer de små miniature julekugler i hæklet version.
Måske du allerede kender den store udgave som du bl.a. kan købe opskrift til HER.
Den lille miniature udgave derimod, finder du gratis til download HER.
Eller herunder.

Julekuglerne kan jo også bruges som perler eller pynt i en skål med forskellige størrelser hæklede kugler.

Lille julekugle

Materialer:
Forskellige farver bomuldsgarn (Her Havblik fra Tante Grøn)
Uld eller fyldevat til stopning
Hæklenål nr. 2

Forkortelse:
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
sm = sammen

Begynd ca 25 cm inde på tråden
2 lm, og hækl 6 fm i den første lm (magicring m. 6 m)
1. omg: hækl 2 fm i hver 2. m = 9 m
2. omg: hækl 2 fm i hver 3. m = 12 m
3. omg: 12 fm
4. omg: hækl 2 fm i hver 4. m = 15 m
5. omg: *hækl 4. + 5. m sm*. Gentag fra * til * endnu 2 gange = 12 m
6. omg: *hækl 3. + 4. m sm*. Gentag fra * til * endnu 2 gange = 9 m
Fyld kuglen ud
7. omg. *hækl 2 m sm*. Gentag fra * til * endnu 2 gange = 6 m på omg.
Slut med 1 km og sy sm
Brug starttråden og sy en løkke til ophæng. Hæft enden.

De små kugler kan evt. pyntes med broderi
Billedet af de store kugler herunder er lånt fra Stof & Stils hjemmeside, og er en del a det sidste katalog jeg nåede at lave for Stof & Stil..
Igen er der altså mulighed for maxi og Miniature udgave.

8 kommentarer:

tusindfryd sagde ...

De er skønne og FARVERNE ;-) Kugleopskriften kan jo bruges videre til pynt på pandebånd , tasker osv TAK :-)

KH

Kirsten Søeballe sagde ...

Jeg har ikke fået skrevet det tidligere men jeg nyder at se dagens DIY fra dig af.
Følger spændt med hver dag :-)
Mvh Kirsten

Unknown sagde ...

hvor er de bare skønne. tænke på hæklede julekugler i går da jeg stod med noget guld garn i hånden. vil straks gå i gang

Anonym sagde ...

Tusen takk, Karen for en utrolig flott blog og spennende og flott julekalender! Har ikke kommentert her tidligere, men er nok en av dine anonyme faste :) Takk igjen! Det blir noen julegaver fra dine DIY til venninnene i år :) Mona

Johanne Busk Stormoen sagde ...

Fantastisk, hvor er de søde. Tak for endnu en fantastisk idé du videregiver. Nyder din blog og glæder mig hver dag til se hvad dagens DIY er. Glædelig Jul. Kh Johanne

Jeannet sagde ...

Hvor er de bare søde, Karen.
Du er altså en knag.
God dag til dig.

Anette sagde ...

nøj, hvem der bare kunne hækle. Min mor forsøger forgæves at lære mig det gang på gang, men det sidder ikke rigtig fast endnu. Elsker at kigge på din julekalender, men ærgrer mig over at det hele er hæklet og at jeg ikke kan. ØV! Men hvor er du inspirerende!

dls sagde ...

Lovely!