lørdag den 11. december 2010

11. Låge i min DIY kalender

Det er blevet lørdag, og det er dermed tid til at bage igen her i julekalenderen.
Låge nummer 11 skjuler min mands families gode peber nødder.

Pebernødder.

Børnenes farfar fortæller: ”Opskriften har jeg fra min mormor, så den er over 100 år gammel, og stammer fra egnen umiddelbart nord for Hobro. Jeg er ikke stødt på dem andre steder i landet”

½ kg thesukker
3 æg
2 tsk stødt nelliker
2 tsk hjortetaksalt
½ kg mel

De fire første ting piskes til det begynder at skumme (vise bobler). Melet røres i og dejen rulles ud i pølser på ca. 1 cm tykkelse. Afskæres i samme længde. Den enkelte nød skal ikke rulles – den finder selv faconen.
Bages ved 225o i ca. 8 min. (til de er lysebrune).
Der bliver mere end 400 pebernødder.


Og så man børnene jo komme i gang med at spille mus.
Du kan som de andre dage downloade og udskrive opskriften HER.
UPdate.....der var jeg lidt hurtig...har fluks rettet...det er jo kun den 11.

9 kommentarer:

Mie sagde ...

Dejligt med en god solidt pebernødde-opskrift. Store-tøsen-min kom i går hjem med en bestilling på pebernødder, der skulle chokoladeovertrækkes. Med mørk, lys og hvid chokolade. Jeg så nå lidt skeptisk ud i hovedet - men hun insisterer og siger det smager VIDUNDERLIGT.... så det må prøves med din opskrift. God lørdag til dig :-)

morslille sagde ...

Den skal prøves, men kan det virkelig passe at der ikke skal noget fedtstof i?
God jul.
Hilsen Charlotte

Sandra Loretta Danum sagde ...

12.?? Det er da den 11.??
Har julenissen været på spil?;)

Fru Christensen sagde ...

Intet smør....det kan jeg lide. Den skal bestemt prøves.

Lissie sagde ...

Takk for oppskrift!
Ønsker deg en riktig god helg og god jul! :)

Anonym sagde ...

Lyder som en herlig opskrift - men dumme dumme mig... hvad er thesukker?
Mange hilsner
Nina

Anja sagde ...

Det ku da godt være man skulle prøve... De ser i hvert fald lækre ud!

Karen Klarbæk sagde ...

Kære Nina..Thesukker kaldes også perlesukker.

Anonym sagde ...

Kære Karen
Tak for assistance til en sukker-ignorant :) Nu skal opskriften prøves!
Hilsen Nina