fredag den 15. oktober 2010

Barndomsminder og lidt ventetid

Søndag drager min pindsvine mand og døtrene til sommerhuset i Skagen. Tilbage til min tidlige barndom.
Men jeg må vente lidt.
Først næste weekend støder jeg til og kan nyde blæsten, den salte luft, den gode tunge søvn, det særlige lys og minderne der dukker op når man er der.

Som det her minde om den Svenske Sømandskirke, hvor jeg slog hul i hovedet som 2 årig. Jeg faldt på det nederste trin på trappen inde i kirken. Et af de her børn der altid tror de KAN SELV....(det har holdt ved :)) og fik lov at gå de sidste 3 trin alene.
Jeg hylede slet ikke før lægen spurgte om det ikke gjorde ondt?
Jeg bilder mig ind jeg kan huske da jeg faldt og mærkede at det gik galt.
Men kan jeg mon huske det eller er det fortællingen der spiller mig et puds?
Hvad er dit første sikre barndomsminde?

8 kommentarer:

Citronmoster sagde ...

Jeg blev væk i den haveforening min mormor og morfar havde kolonihave i. Troede jeg var gået til verdens ende og ALDRIG blev fundet igen (godt jeg havde bamsen med, den var godt gennem-krammet og våd da jeg blev fundet) :-) Jeg var 3½ år gammel og var væk i en halv time - altså MEEEGET længe.
God weekend.

Maiken sagde ...

Der er mange, men nu du bringer et billede af den svenske sømands kirke, så har jeg også minde derfra...

Jeg har altid været vild med at synge og i mange år gik jeg lucia optog i sømandskirken. Vi øvede i kirken og sang selvfølgelig på svensk. sikke en stemning. Det glemmer jeg aldrig... vi tog også rundt på plejehjem og sang. Jeg glemmer aldrig de ældres ansigts udtryk og glæde ikke mindst.

god dag

knus maiken

Karina sagde ...

mit første barndomsminde var da jeg som 2-årig var med min dagplejemor i haven efter radiser som vi vaskede og fik i skiver på madderne til frokost. Min mor kendte ikke til det da vi snakkede om det - så det må være et sandt minde og ikke blot en noget der er blevet mig fortalt.

Dorthe sagde ...

Overbevist om... at vores høns skulle ha mine sutter, kastede sutterne over hegnet, fortrød og brød ud i gråd:-)
Rigtig god weekend
Knus Dorthe

Anonym sagde ...

Jeg VILLE cykle rigtig stærkt for at vise en veninde, at jeg kunne. Vi var store og lille Gitte. Jeg den lille. Med resultat, at jeg styrtede i en stor grusbunke og fik småsten i hele panden. Fra tid til anden føles det stadig som om der er bitte sten tilbage.
Kh Gitte
www.freewebsite.dk/gittebobak

Henriette sagde ...

Den første sikre, der er mange. Jeg har rigtig mange fra Skagen.
Alle mine barndoms sommer blev holdt i mine bedsteforældres have lige midt i Skagen.
En af minderne er Dronningen, som køre forbi mine bedsteforældres hus, iført grøn hat. De spiste i museets have og vi kunne se tjenerne fra Brøndums gå over med maden.
God tur, skal selv snart der op og besøge bedstefar.

Mette sagde ...

Uh, jeg gad godt tage min familie i bilen og vise dem Skagen! Jeg husker stadig den vidunderlige ro i jeres dejlige hjørne af landet.

Forår hele året (Jette) sagde ...

Når jeg ser mig selv på et børnehavebillede fra omkring 1951-52, 3-4 år gammel, storvrælende, så husker jeg stadig dagen. Var lige startet i børnehaven og savnede vist at hænge i min mors skørter :o)