fredag den 23. april 2010

Det kunne have været min fars fødselsdag.

Det er min fars fødselsdag i dag. Han døde for snart 4 år siden af ALS. Fra han mærkede de allerførste tegn til han var fuldstændig lam gik der 1½ år. Efter endnu 1½ år sov han ind, mens mine børn legede hos ham i stuen.
Det er en barsk sygdom, især for det kommunikerende menneske, der mister talens muligheder og bare må sidde helt passivt og se på verden og tænke.
Kun fra næsen og op var alt normalt....og MEGET velfungerende :)

Til alt held fik han en øjenstyret computer han kunne skrive på, så han færdiggjorde sine essays.
Min far har fået udgivet 14 historiske romaner, en digtsamling, en biografi, en selvbiografi og essays. Og interesserer man sig for det første kvindestyrede samfund i Danmark, eller Læsøs historie, skal man læse: Vagn Predbjørn Jensen: "Løv som vinden jager".
Han fik altid gode gode anmeldelser, og stort set på alle aviser. Det, set i en verden hvor det kan være svært at få omtalt noget som helst, må jo tale for sig selv. En særlig god ven af ham var/er Johanne Møllehave. De delte viden om H.C. Andersen, som var et af min fars mange special-viden-områder.
Selv holder jeg mest af den sidste bog, selvbiografien: Parentesen...om at leve i Tyskland under 2. verdenskrig og om sagen mod min farfar. Den udkom først efter hans død.
Skulle du få mod på at læse noget, kan det lånes på biblioteket endnu. Du finder mere viden på hans hjemmeside HER.

12 kommentarer:

Mette sagde ...

En dejlige fortælling om din far som har været en ganske særligt menneske. Det du skriver sidder stadig i kroppen på mig fra den dag, du fortalte mig om din familie. Jeg blev nysgerrig, og bogen er hentet hjem fra biblioteket.

mette b sagde ...

Hvor skriver du smukt om din far. Klem fra
mette

Camilla sagde ...

Tanker herfra på denne svære dag. Dejligt med så mange gode minder,- om en mand der lyder som et dybt og givende menneske - præcis som jeg oplever dig...blot din kreativitet kommer til udtryk på en anden måde.

Vil kigge lidt på hans forfatterskab....:-))

Unknown sagde ...

Kære Karen

Hjertelig tillykke med din far.. Ud over han jo var din far, og derfor en stor mand, så var han vist også en særlig mand... Kan se og forstår godt du var stolt af ham.. man vil jo fejre dem i hjertet for evigt.. Det vil jeg også med mine forældre som begge har forladt denne jord..

I går døde min svoger, som havde været sammen med min søster siden de var 16 år... Det får en til at tænke på livet og det vi får ud af det... Jeg er heldigvis god til at huske og mindes de gode stunder, tror det også gælder dig...

Må det blive en minderig dag, for dig, din familie og især din mor..
Endnu en tak til hende for det store arbejde hun lagde i vores dejlige blogtræf...

God weekend til jer

Lone

Lappesola sagde ...

Rørende å lese om din far. Jeg skjønner at du er stolt av ham. Det er godt at du har mange gode minner om ham.

I mon jobb som ergoterapeut møtte jeg flere med den forferdelige sykdommen.

Mange hilsner fra Sol

63 grader nord sagde ...

Får vel ikke lånt bøkene her i Norge, men skal huske å sjekke på biblioteket. Høres ut som en mann med mye kunnskap og innsikt. ALS må være en av de slemmeste sykdommer, kroppen svinner veldig fort, mens forstanden består. Hardt å takle.
Men du har mange gode minner og det er mye verd. Feire din far i dag så skal jeg sende deg og han gode tanker!

Hvordan går det i din nye jobb?

Den glade bondepige sagde ...

Jeg kan godt forstå at ære din far. Jeg er meget glad for at læse historiske romaner og jeg vil helt sikkert læse nogle af din fars.
Parentesen lyder meget spændende.
Gode tanker til dig på denne mærkedag.

Unknown sagde ...

Din far må have været en rigtig spændende mand, Karen.. Jeg siger tillykke til din far og tak for den fine bog, som mine piger har modtaget.. Marie er vild med den.. tanker fra C

Helle : sagde ...

Ja det må have være svært for din far ikke at kunne udtrykke sig helt klart !

Den bog vil jeg låne.

Flot blogindlæg!

Stella Dea sagde ...

Hej Karen.
Jeg skal på biblioteket/boghandleren, for din beskrivelse, selv om den er kort, her og ved blogtræffet, giver mig simpelthen så stor lyst til også at møde din far. Du videregiver hans sjæl, hans energi, medmenneskelighed så stærkt, at i hvert tilfælde jeg bliver meget berørt. Sådan en fødselsdag/mærkedag giver god anledning til reflektion.
God dag fra Stella

Kolorista sagde ...

Kære Karen - et forsinket tillykke med i går - jeg husker jo din far som han var inden ALS ramte - et stort og specielt menneske og en engageret og temperamentsfuld lærer (når han ikke hørte det kaldte vi ham nogen gange for Vredbjørn - det var skam kærligt, men en smule forskræmt, ment :-) Jeg husker hans Mester Jakel teater som noget af det bedste i verden - jeg kan stadig tydeligt høre hans forskellige stemmer for mig...) Jeg har læst nogle af hans bøger i en tidlig alder, og tror jeg må se at få læst op på de sidste. Mange tanker til dig - kh Lisbeth

Frk. Lunow sagde ...

Sikke en smuk beskrivelse af din far, og tillykke med hans dag.
Han lyder til at have haft et interessant og stort liv.

Mistede selv min mormor til ALS, det er en frygtelig sygdom, som er noget af det værste at være vidne til...