tirsdag den 20. april 2010

2 børn 2 pander 2 stakke

Hvis ikke bare det var fordi melet i posen her var så godt (og biodynamisk tilmed) så ville jeg købe det bare p.g.a. posens smukke design. Jeg har altid haft en emballge-et-eller-andet-samler-mani.
Pigerne ville gerne selv i dag, så der blev rørt dej med den gode hånddrevne pisker....

Og bagt på begge pander, for de fik hver en pande i julegave af deres mormor lige præcis til pandekager.

Og nu er de så store at de kan bage selv. HURRA og Uhm de blev gode.....og glæd jer, I piger der har små børn nu. Der kommer en tid, hvor I har "armene fri" som jeg ynder at kalde det....
Og jer der har store børn, har I maddage, hvor de skal selv? Nogen gode ideer til nemme retter for børn?

12 kommentarer:

Ann-Christine sagde ...

Jeg bliver også så glad at at kigge på de fine melposer når jeg bager!

Og så sidder jeg lige og glæder mig lidt til at skulle bage pandekager sammen med kruduglerne herhjemme. Med den fart de har på i øjeblikket kan det jo snart være :)

Jill sagde ...

Kære Karen

Nu har jeg i en tid fulgt din blog - jeg er stor-kunde hos Stof og Stil og dit navn er tit blevet nævnt, når jeg har stået ved klippebordet, derfor syntes jeg også det var ekstra sjovt at finde dig her inde og ikke mindst følge med i alle dine spændende projekter... du kan godt føje mig til listen over personer du har inspireret til at blogge - og hvor jeg da nyder det.
Er ked af at læse dine dage ved Stof og Stil snart er talt, men vil ønske dig held og lykke på din videre vej.

Kh. Jill

PS: min første kommentar, så bær over med mig, har erfaret at jeg stadig har MEGET at lære :o)

Mie sagde ...

Da jeg var barn var jeg altid glad for at lave hjemmelavede burgere med tilbehør, når det var mig der havde maddag.

Mie sagde ...

Hvad skal du forresten lave, når du stopper med Stof & stil?

Anonym sagde ...

Super skøn blog!!!
suppe, UFO´er (en slags pirogger som er runde som en UFO, kødsovs og spaghetti,tærte, boller, hjemmebagte pitabrød, pizza, frikadeller....børn kan lave alt i et køkken, og på meget kort tid oplever man det ikke som et projekt, men helt klart som en hjælp i dagligdagen.
Husk at lære jeres børn at vaske op i hånden. De fleste danskere har opvaskemaskine, hvilket desværre gør, at der ikke er nogle børn, der forstår at benytte en opvaskebørste, når de får hjemkundskab i skolen.
Det glæder mig dagligt at følge din blog. Jeg har ikke nogen blog selv, så jeg "snylter" lidt på din og andre bloggeres fantastiske universer.
Kh
Lisbeth Andersen, Odense (Hjemkundskabslærer :-) )

Hanne Moos Bille sagde ...

Hej. Du har helt ret - det er en fornøjelse når ungerne går i køkkenet. Og måske endda opdager at det er dejligt at lave mad og finde de gode råvarer. De første to retter min datter selv lavede (og stadig laver) er kartoffel/porre-suppe og muffins. Begge dele nemt, velsmagende og let at modificere og videreudvikle.
God fornøjelse
Hanne

Marina sagde ...

Dét er simpelthen min dårlige samvittighed for jeg vil så gerne have børnene med i køknet, men når det sjældent. Da de store var små havde jeg det ofte og havde tilmed købt rigtige små kokkeknive (til børn på 5, det gik fint selvom de var skarpe), særlige skrælleknive og så videre. Nu står jeg de fleste eftermiddage med 5-6 legende børn i huset og gæsterne går jo ikke før det er aftensmadstid (og af og til spiser de også med).

Min ældste på 10 år er dog stadigt af og til med i køknet hvor hun er en kæmpe hjælp og min yngste på 4 er også tit med, men der er ikke som jeg havde tænkt mig det noget system i det. Men hvad man kan ikke nå alt....

Heleen sagde ...

Hmmm we say 'pannenkoeken' and everyone loves them here!

Fruen på gården sagde ...

Åh ja hvor lækkert. Glæder mig også til vores piger kan helt selv (5&8), men de elsker allerede nu at lave mad sammen med mor. :o)
Håber de smagte jer:-)
Betina.

unikarina sagde ...

Jeg ÆLSKER pandekager - men kan ikke finde ud at bage dem selv. Men min søde kæreste forbarmer sig indimellem og laver massevis af påandekager til mig :o)

Anonym sagde ...

vil du dele din opskrift med os ?

hilsen pandekageopskriftsamleren

Karen sagde ...

Hej alle kommentatorer

Tak for gode ideer og råd....de er læst og noteret.

Og vedr. opskriften så kommer den på opfording her:
3 æg
ca. 4 dl. mælk
1 tsk. sukker
salt, kardenmomme og
ca. 200g mel
Vigtigst af alt er melets kvalitet og smag. Bruger helst biodynamisk mel. Enten den på billedet eller AURION hvedemel, som giver verdens bedste pandekager synes jeg.....(børnene er bare ikke enige) :)
Pisk det sammen, lad dejen hvile 20 min. og bag dem i smør.