Jeg ville SÅ gerne sætte mig lige nu, og sende jer alle en personlig hilsen, og en tak for en fantastisk blog søndag, men jeg må sande at er for træt. Så træt at jeg vil gå i seng før midnat, meget mod sædvane.

Jeg ved godt jeg skylder jer en liste på hvem der var med, så vi med sikkerhed kan finde og genfinde hinanden i blogverdenen. Den skal nok komme, men først når jeg har sovet ud. Jeg håber på jeres forståelse.
Jeg vil også bringe en tak for ALLE de gaver jeg fik i løbet af blogdagen. Det var slet ikke meningen jeg skulle begaves. Blev undervejs i tvivl om, om det var min runde fødsesldag og jeg bare ikke havde opdaget der var gået syv år sådan "vupti".... Alle gaver var særdeles velvalgte og varme. Og jeg tænkte flere gange forundret: mon jeg har skrevet på bloggen at jeg er vild med dette eller hint.... for hvor kan I mon vide det fra?
Tænk så meget vi ved om, hvad hverandre glæder sig over, uden at vi måske har mødt hinanden før? Blog land er forunderligt.
(Har som eksempel valgt at vise svampegaven fra
Malene / Malenes hverdage da den på en eller anden måde helt enestående kan beskrive hvad jeg mener her ovenfor)...Tak søde Malene!

En havde velvilligt udlånt sine tusher...dem sender jeg gerne snarest til ejermandinden for de blev glemt, sammen med garnnøglet som måske er Wenches?
Giv lyd hvis det er dine sager!
Og en STOR STOR tak skal lyde til
Claus Dalby, som havde skænket os hækleskoler, til min mor for at stå med mad og kager m.m. og til dem der sprang til hjælp i køkkenet. (Müsli-bar opskriften finder du via
dette link). Hjertelig tak til
Wenche for uvurderligt samarbejde og deltagelse i projektet, til
Tanterne fordi de er med med deres "lækkerier" og venlige hjælp til at få arrangementet på skinner og sidst men ikke mindst:
TAK til alle jer der ville deltage. Komme kort- og langvejs fra. Være aktive med og i workshops.
TAK for jeres positive indstilling. Det har været en stor stor fornøjelse.
Håber der er andre, der har fået lyst til at lave et næste træf.....(det må for min skyld gerne være snart :) )