mandag den 12. juli 2010

Win win "værelse med udsigt"

Jeg er ikke god til rigtig meget varme, men lige nu er det nok i virkeligheden bedre, at det er her end hjemme vi skal "lide". Her er der nemlig aircondition i huset og i butikkerne, og pool lige et par meter væk.
Vi har med et par års mellemrum lavet denne win win byttehandel med min onkel: Vi vander blomster på terrassen og til gengæld bor vi gratis et par uger i hans hus med denne udsigt over Monaco, imens han holder ferie.
Området er sjovt, for der er virkelig ting at se og opleve. Og er man ikke til de store udflugter kan en tur forbi Monte Carlo Casino en sen aften sætte liv i tankerne om, hvorfor nogen skal
leve det super priviligerede liv og andre ikke.
Og hvad er priviligeret?
For mig er priviligeret, at jeg kan spise god fransk mad, nyde udsigten over vandet og indsnuse lidt Monaco stemning som ikke findes på samme måde andre steder.
Selvom jeg havde råd, ville jeg hellere bo i Danmark og sidde og nørkle med mit hækletøj!
Men hvordan vælger du ?

5 kommentarer:

tusindfryd sagde ...

Helt sikkert Danmark og hækletøj men en tur i den pool lige nu ville ikke være dårligt ;-))

KH

Kirsten Søeballe sagde ...

Har kun været på ferie i Danmark og kunne ikke tænke mig andet . Der er stadig så mange steder her jeg ikke har været . Så der er til mange år endnu .

Linnea skriver: sagde ...

Af forskellige årsager, kan jeg ikke komme ud og rejse, så det bliver en rigtig hjemme-ferie. Måske er det at gøre en dyd af nødvendigheden, men jeg nyder faktisk i helt urimelig grad bare at tulle herhjemme. At sidde og spise i haven hver aften, hvor jeg har haft god tid til at lave maden. Sidde og læse bog/bøger. Vande en blomst, plante en anden, skrive lidt på computeren, se en film med ungerne, læse lidt igen. Absolut intet sindsoprivende og "stort", men jeg nyyyyder det helt vildt meget.

Hedvig sagde ...

Jeg synes det er spændende at komme rundt og opleve nye ting, så vi rejser en del, men medbringer dog en lille del af hjemmet (campingvognen) og et par cykler. Så er der mulighed for at nyde de nye omgivelser, få sig rørt og medbringe lidt kreative sysler til ledige stunder. Højsommeren i Danmark er dog så skøn, at vi altid tilbringer den hjemme.

Mette sagde ...

...sig lige til onkel at hvis I ikke kan vande blomster, så kan vi godt.... Nyd det, Karen.