Viser opslag med etiketten Stof og Stil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stof og Stil. Vis alle opslag

mandag den 10. oktober 2011

Aftenens projekt

Aftenens projekt i aften er et julemarkeds møde i antroposofisk selskalbs hus i Aarhus.
Der holder vi nemlig julemarked lørdag den 19. November, 2011.
Og hvad jeg har tilbage efter messen i Fredericia kommer jeg og sælger der.
Men i aften drejer mødet sig om et syprojekt. Vi er heldigvis nogle stykker der kommer ca. 1 gang pr. måned og laver ting sammen. Og det er rigtig hyggeligt.


 Jeg har nogle af mine gamle designs fra Stof & Stil med. Jeg har nemlig altid opkøbt lidt af det jeg har lavet gennem tiden.


Spændende hvad vi skal sy?

torsdag den 15. september 2011

Jeg kunne ikke lade være

Ingen tvivl om hvad mine yndlingshæklenåle er for nogen....vel?
I dag i Stof & Stil fik jeg lige øje på, at de har Clover til knap 40 Kr. pr. stk.
Og så var det jeg ikke lige kunne lade være....
For en gang imellem bliver der en midlertidigt væk, og det er jo altid lige den jeg bruger mest,
der gemmer sig.
Så er den væk i et par dage, men alt imens jeg er storirriteret over ikke at kunne komme videre et et projekt.

Nu skulle den sag være løst.
Jeg har et "reservelager".

Og kender du ikke Clovers hæklenåle endnu?
Så kan jeg fastslå at hækling går som en leg med de rigtige redskaber, det glider bare lettere.
Måske en idé til juleønskelisten i år?

fredag den 2. september 2011

Nye kataloger ved Stof & Stil

På min hjemtur fra arbejdet i Aarhus, fandt jeg lige tid til et tur i Stof & Stil efter de nye kataloger.
Da jeg jo i 4 år selv har lavet bolig og Julekataloget, er det altid med stor spænding jeg når frem til stakken, for at se efterfølgernes versioner, af det udvalg der skal i butikken.


Jeg havde glædet mig til at "kaste i kurven" af andres design, (metervarer jeg ikke allerede kender til hudløshed) for lidt fordel skal der jo være ved at have skiftet job.
Men alle de der små farvestrålende mønstre jeg
jeg plejer at købe er nærmest udeblevet, i den nye lidt mere "hypede" boligstil, der er i katalogerne nu.
Jeg kom kun derfra med et par af mine egne gamle småmønstrede designs....for jeg var jo egentlig kommet efter stof til afterårets kreationer, men nu er det ikke kun mig der er kunde!

Til gengæld.....
TIL GENGÆLD
kan de da lave en garnfarve jeg kan lide...(og skal bruge).
Som nu de 10 nøgler bomuldsgarn i noget der
 ligner neon.
1 nøgle kostede vist 14,95 nu, og man kan stadig få rabat ved 10 nøgler (fås for 12 Dkr. pr. stk.)


Haps...10 af dem til mig. Jeg har allerede planer....store planer :)

fredag den 5. august 2011

Perleblogger Helle med Mit sted

Der er da ikke noget så herligt, som at vise en andens skønne blog frem.
Igen i dag har jeg glædet mig. Helle har i en længere periode lagt kommentarer af og til. I hvertfald så ofte, at jeg blev rigtig glad, da hun spurgte om en plads på perlebloggerlisten.
Og sikke skønne ting hun laver, med hæklenål, symaskine og god farvesans.


 Og I får da lige et billede til at se, for flere af metervarerne i puden er "mine egne" fra jeg arbejdede
hos Stof og Stil.

Rigtig god fredag

søndag den 31. juli 2011

Perleblogger Libbie med bloggen Binemor.

Velkommen til dagens perleblogger. Denne gang er det Binemor der skal vises frem.
Libbie skrev selv:
"Jeg bliver nok ikke den flotteste perle i glasset, men vil gerne være den klare gule der ligger og skinner lidt ude i siden" J
Her bedømmes INGEN i forhold til hinanden, men i forhold til om man har lyst at kigge ind. Og hvem vil da ikke gerne se lidt på den klare smukke gule "Binemor"der ude i siden af glasset.
Jeg vil ihvertfald gerne.


Da nu strygebrædt betræk og stolebetræk tilfældigvis er stof jeg har stået for design og farver på i mit tidligere arbejde, passer det jo frygtelig godt til min blog at vise det frem. Og jeg ville da gerne eje et betræk i eget design....super idé, jeg måske skal have fulgt op? Tak Libbie.Den er skrevet bag øret.



Kig ind til en super fed blog.

Desuden er Binemor en af damerne bag blogtræffet i Kolding den 10. September.

onsdag den 20. juli 2011

Hæklede vimpler i tøj-farveskala

Inspireret af min venindes lækre tøjstil, blev det lige til en vimpelrække med grå-rosa-pudder toner.



Fra tidl. beige og lys grå og sand. Fra hjemmesiden nu: Sand (er nærmest lys pudder) og sart rosa og mørk grå. Alle bomuldsgarner denne gang er fra Stof og Stil.
Du finder stadig min opskrift til hvordan man gør HER.

onsdag den 18. maj 2011

2 fluer.....

Jeg skal i Bilka i dag ved 17 tiden, lige efter arbejde.
Jeg skal købe lud og ny hvid sæbe på tilbud, til det næsten færdige nylagte gulv i spisestuen.
Og min gode ven Lars ville gerne have et lift til Stof & Stil i Tilst.
2 ting samme dag - og så med hyggeligt selskab imens.




Alt imens håber jeg pindsvinemanden bliver færdig med gulvet derhjemme og at vi kan flytte ind på fredag eller lørdag.....
xxx fingre....

tirsdag den 8. februar 2011

Der er kommet Stof & Stil kataloger

Så er de nye katalgoer på gaden.
Jeg kan lige så godt sige det helt tydeligt:
Jeg har IKKE lavet dem, for jeg er ikke ansat der mere og jeg har ingen indflydelse haft på dem!
Så al den ros der måtte komme er til holdet hos Stof & Stil.
Derfor kan jeg godt anbefale dem, for jeg synes faktisk designeren på mode gør det rigtig godt.
Og det nye bolig-hold (det der engang var mit arbejde) har bestemt lagt sig i selen for at finde det allerbedste til jer.
Så smugkig herunder og hent katalogerne gratis i din nærmeste Stof & Stil butik.
Eller kig dem på nettet: Mode HER. og bolig HER:

Skøn pigemode du selv kan sy.

Retstrikket tæppe i Granny stripe stil i boligkataloget.

Økolgisk uglemode.
Jeg kan rigtig godt lige stylingen på billedet herunder.
Stram, rent og retro på samme tid.

mandag den 31. januar 2011

Super fedt design

Jeg føler mig som ejer af dette design på 2 måder.
Jeg indkøbte det nemlig mens jeg var hos Stof & Stil og nu her det endelig sat på stof og fremme i butikkerne.
Det er indtil nu det flotteste af de nye varer jeg har set i butikken i Tilst
(og Roskilde hvor jeg kigede ind forleden).
Baggrundsfarven er brun og prisen er kun 39,95 pr. meter.
Og så er det lige om lidt de nye kataloger kommer.
Jeg er super spændt, for dem har jeg absolut ingen indflydelse haft på denne gang,

onsdag den 26. januar 2011

Forårsfarve i boligen

Forleden var jeg i Stof & Stil i Tilst.
Skulle lige forny den billige voksdug og bringe lidt forår ind i stuen.
Til vores lange bord (2,5m) kostede dugen jo kun en 50'er.
Jeg startede selv billig-voksdugs-festen mens jeg var designer/indkøber/katalog-mager hos Stof & Stil.
Så selvfølgelig synes jeg stadig det er dejligt at kunne forny boligen for få penge.
Du finder alle farverne HER
Eller i den nærmeste Stof & Stil butik.



søndag den 19. december 2010

Ny patchwork bog med "UHMmmm" effekt

Der er netop udkommet en ny Anne-Pia Godske Rasmussen bog med patchwork ideer af højeste karat.
Jeg har i forvejen en del af bøgerne hun har lavet.
Ikke at jeg får syet så meget patchwork, men "lækker effekten" i bogen er høj, med gode detaljer og fede sammensætninger og det er jo altid en nydelse.
Og så er der lige det helt specielle for mig, at.....

At hun har brugt rigtig mange af de stoffer jeg har designet for Stof og Stil i den nye bog.
F.eks. det turkis her på side 16,


Det blomstrede her på side 80 o.s.v.
hele bogen igennem er de drysset med lind hånd "mine" mønstre.
Og sy-detaljerne er som altid helt i top.
De er nye. Det er dem man lærer noget af.

Det er et rigtig MUST HAVE eksemplar.
Ude i boghandelen nu.

onsdag den 8. december 2010

8. Låge i min DIY julekalender

8. Låge skjuler de allermindste små miniature kage kringler til ophæng på et lille mini-bord-juletræ.
De er såre simple.
ALLE...absolut ALLE kan være med.


Miniature kagekringler

Hæklenål str. 2.0

25 lm. Klip tråden og hæft den samtidig med at kringlens 3 krydssteder fastgøres med at par små sting.



Du finder opskriften til gratis download HER ganske som de andre dage.
Bare lav nogle stykker når du er i gang. De er lynhurtige.

Kringlen er en miniature af denne model, som du finder en købeopskrift til HER:
Billedet er lånt fra Stof & Stils hjemmeside.

mandag den 11. oktober 2010

Yo yo's.....med god instruktion i pakken

 Der er flere der har spurgt mig hvad det lige er for nogen yo-yo makere jeg skriver om.
Det giver anledning til denne lille forklaring.
Vil mn let og hrutigt lave yo-yo'er er det enkleste at skaffe sig en yo yo maker fra CLOVER
(Og ja, CLOVER det er dem der også har verdens bedste hæklenåle)

 "Tingen" ser sådan ud. Og med i pakken er den mest grundige trin for trin instruktion man kan forestille sig.
De fås også i hjerte og blomster form og kan bruges til en hel masse andet.

Du kan selv google dig til købssteder på nettet, eller du kan købe dem her.

torsdag den 7. oktober 2010

HUSK du kan stadig nå at være med

Til min KREATIVE DAGE MESSE billet give away.
Messen er super inspirerende.
Jeg farter selv rundt alt hvad jeg kan nå, og stor-indkøber, stor-kigger og stor-nyder al den gode inspiration der er samlet på et sted.
Det er 3. år jeg er med.
DU finder listen over udstillere HER.
Og du kan nå at være med endnu. Jeg udtrækker på den "magiske tal dag"
 20.10.2010
Her er et billede fra sidste års messestand hos Stof & Stil.
Ser dog ikke ud til de skal med i år.

søndag den 29. august 2010

Altid en farve der passer?

Det er vist ingen hemmelighed mere at jeg er vild med pink?
 Men jeg er også vild med, at man altid kan finde broderigarn i de farver man skal bruge, fordi farve udvalget bare er kæmpe stort.

Ville ønske man klunne have lige så mange farver i bomuldsgarn.
Nu har jeg samlet i flere år, men der alligevel mange farver jeg ikke kan matche.
De første hæklede armbånd jeg eksperimenterede med, blev lavet af broderigarn, for det var det jeg lige havde ved hånden. Måske man skulle prøve det igen?
Eller bare kaste mig over broderibølgen?
Alene ved Stof & Stil er der 60 farver i udvalg. Og DMC har vel endnu flere.
Bruger du også broderigarn til andet end broderi?

torsdag den 19. august 2010

Nye kataloger fra Stof og Stil

Så er det ude, det nye julekatalog.
Du kan bladre i det ved at klikke her: Stof & Stil julekatalog 2010.
Jeg har allerede været på "rov" i butikken i Tilst i sidste uge.
Tag godt imod det, der blev mit sidste arbejde hos Stof & Stil.
Mit katalog, som nu SLET SLET ikke er mit mere.
Jeg håber I finder inspiration til nørkle og sy projekter til de lange vinteraftener.
Og så håber jeg de nye piger er i gang med at lave DET FEDESTE  KATALOG til jer til februar.
I mens hygger jeg mig med mit nye arbejde (som hellerikke er helt nyt mere)
Se bolig delen ved at klikke på linket her: BOLIG 2010 efterår

lørdag den 14. august 2010

Fætter Højben.....og en opdatering

Jeg vandt disse uimodståelige jordbær i Fru Hygges give away. Jeg deltager ofte...for nogen skal jo vinde, det er bare ikke altid mig. Men denne gang....HURRA!!! For de kom i går med posten og de er HELT VILDT FINE!
Stor tak !!!!
UPDATE på tidligere indlæg:
PS. Jeg kan se Fru Hygge også er faldet over "mine" farvede karklude i Stof & Stil.
Jeg ville købe flere i dag men de var ved at være udsolgt i Stof & Stil i Tilst....Efter kun 2 dage!
Skulle hilse fra pigerne i butikken og sige, at de kommer igen på torsdag :)

fredag den 13. august 2010

Pastel med neon = min passion pt.


Et af de sidste projekter jeg nåede (ud over julekataloget) ved Stof & Stil
var et karklude projekt.
Til min store glæde, var de nu at finde i butikken i dag i Tilst.
7 Kr. stykket og så passer de lige til min passion for tiden.
Pastel med NEON.
For en kær veninde havde købt den skønneste skuresvamp til mig.
I neon orange forstås.
Jeg ved ikke noget bedre end den kombination....
...altså lige for tiden.
Og sammen med "bedstemor look" med sart rosa pelargonier.....så kan mit hjerte næsten ikke banke kraftigere.
Skal lige tilføje at "mine" klude kan vaskes ved 60 grader uden de smitter af på hinanden.
Dem skal jeg nok blive glad for.
Og ellers....så er jeg bare glad for at det er blevet week end.
Jeg holder hyggeaften alene med døtrene i aften.
Så hyg jer, jeg må tilbage.

onsdag den 11. august 2010

Et hit?

Med chance for at lyde selvglad (det er bestemt ikke meningnen), så ved jeg når noget er et HIT.



Og den her, den blev bare rigtig god!
Det er den jeg har ventet på.
Nr. 3 af 3 i min lille 70'er remake kollektion som jeg nåede til mit sidste katalog hos Stof & Stil.
Jeg har købt den selv i dag, for den er i butik nu...(i hvertfald i Tilst).
Kataloget udkommer slut næste uge har jeg hørt på en norsk blog.
Jeg glæder mig også til at se det færdigtrykt det katalog.

tirsdag den 10. august 2010

En guide til mange farver bomuldsgarn

Min samling er ved at være stor i gode farver, indrømmet!
Jeg kigger altid efter bomuldsgarn i farver jeg "mangler" lige gyldigt hvor jeg køber ind.
Det kan være i f.eks. Aldi, Kvickly, Netto, Stof & Stil, den lokale garnbutik Ønskegarn eller hos Tanterne i Odense. Jeg er ret god til at huske farver...lidt mere rødlig lilla eller lidt mere skrigende orange....men er du ikke sikker i farver, kan man lave et lille klip af hver af de farver man allerede har og stoppe dem i en lynlåspose str. sandwich.
Lige til at have med i tasken.

Nogle gange er man heldig og finde garnet billigt.
Stof & Stil har jeg selv været behjælpelig med gode farver, da jeg arbejdede der....
tanterne har mange (rigtig mange) gode pasteller m.m.
og forskellige garnmærker er gode med hver deres scala.
Kvaliteter er også forskellige. Favoritten er Tanternes Havblik....den er så super blød og lækker. Men til mange ting er de billigere jo "gode nok".


Så ud i "marken" og kig dig omkring. Samlingen kan hurtigt blive lige så stor som min.
Og ideerne kommer ligesom lettere, når man lige har den farve man skal bruge.
God tur :)