Har du prøvet at lave pasta selv, og ved du hvor godt det smager?
Jeg har gjort det for mange år siden, og anskaffede dengang en pasta maskine.
Nu har vi lige haft det "oppe igen" til aftenens menu.
Og ja...jeg spiser sjældent hvedemel (og andet hvidt mel) men hvor var det dog en god aftensmad
når det nu lige var helt frisklavet.
Sådan gør du:
Tag ca. 100g hvedemel (eller f.eks. durum) og lav en fordybning.
Slå 1 æg ud i fordybningen.
Tilsæt 1 teske fint salt
og 1 spsk. olie
Rør sammen med en ske og ælt derefter dejen sammen.
Lad dejen hvile 20 min.som en kugle i lidt film.
Så æltes dejen godt og rulles gennem pastamakinene på yderste trin.
Fold stykket 3 gange og kør det herefter igennem igen og igen ved hele tiden at justrere maskinen til tyndere rullebredde.
Når det har været gennem den tyndeste hænges det til tørre over et kosteskaft eller et spækbrædt.
Efter tørretiden køres det gennem skærehjulet på pastamaskinen....og voila....
der er frisk pasta klar til kogning.
Pastaen koges 2-3 min. med olie og salt.
Skyldes hurtigt og vendes i lidt olie, så det ikke klistrer sammen.
Perfekt med frisklavet pesto og lidt revet parmesan.





































