Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag

søndag den 19. februar 2012

Det blev ikke lige denne morgen....

Men hvor har jeg da lyst til at prøve de her på billedet:

(Billedet er lånt ved affotografering....jeg undskylder på forhånd og håber det går, når det skyldes begejstring)

Hentet i Trine Hahnemanns kogebog "KØKKEN, morgen, middag,aften".
Mere delikat stykke kogebog skal man nok lede efter, for at finde.

Opdagede lige ved gennembladning at en højtelsket skoleveninde er været assistent på opgaven.
(Der er nok ikke to med samme navn)
Fantastisk lækkert arbejde I har lavet Anne Sofie :)

torsdag den 16. februar 2012

Hjemmelavet pasta

Har du prøvet at lave pasta selv, og ved du hvor godt det smager?
Jeg har gjort det for mange år siden, og anskaffede dengang en pasta maskine.
Nu har vi lige haft det "oppe igen" til aftenens menu.
Og ja...jeg spiser sjældent hvedemel (og andet hvidt mel) men hvor var det dog en god aftensmad
når det nu lige var helt frisklavet.


 Sådan gør du:
Tag ca. 100g hvedemel (eller f.eks. durum) og lav en fordybning.
Slå 1 æg ud i fordybningen.
Tilsæt 1 teske fint salt
 og 1 spsk. olie
Rør sammen med en ske og ælt derefter dejen sammen.
 Lad dejen hvile 20 min.som en kugle i lidt film.


 Så æltes dejen godt og rulles gennem pastamakinene på yderste trin.
Fold stykket 3 gange og kør det  herefter igennem igen og igen ved hele tiden at justrere maskinen til tyndere rullebredde.


 Når det har været gennem den tyndeste hænges det til tørre over et kosteskaft eller et spækbrædt.
Efter tørretiden køres det gennem skærehjulet på pastamaskinen....og voila....
der er frisk pasta klar til kogning.


Pastaen koges 2-3 min. med olie og salt.
Skyldes hurtigt og vendes i lidt olie, så det ikke klistrer sammen.
Perfekt med frisklavet pesto og lidt revet parmesan.

søndag den 5. februar 2012

En af de der oplevelser af god smag, der bare RÅBER på at blive delt med jer

SÅDAN tænkte jeg forleden aften. Nu ved jeg endelig hvor jeg skal købe kød.
Jeg har også kun boet i Silkeborg siden 1997.
Ikke at de slagtere der er i byen skulle fejle noget... Men det jeg fik at smage i gårdbutikken på Skovgaard lidt udenfor Silkeborg var så sublimt at det RÅBER på et blogindlæg og en biltur

Kig ind her på nettet i
eller find deres åbningtider og kig forbi gårdbutikken hvis du også er til sublimt velsmagende kød. 
Nu har jeg lige en mese at passe den kommende uge/weekend...
men ellers er jeg snart at finde, på indkøb af bøffer eller bare dagligdags hakket oksekød, men i "nam nam" kvalitet.



En del af hemmeligheden er at kødet får lov at få tid!!!!
Jeg husker det fra min barndom, når naboen, der var kreaturhandler og slagter, ville dele en kvie med os, og det lige skulle hænge 3 ugers tid + ligges i køleskabet + det løse.
Kødet fra naboen var af samme høje smagskvalitet.
Jeg havde næsten, (men også kun næsten) glemt hvor godt det kan smage.

torsdag den 19. januar 2012

Omelet

(Og du bliver let.... uden hvedemel og brød)
4 æg og 4 spsk. vand.piskes sammen og stivner langsomt på en pande ved svag varme.

Optøede ærter og lidt gennemskårede tomater på midt i forløbet.
Enklere bliver det da ikke med varm mad?

fredag den 9. december 2011

Fredagens perleblogger

Fredags perlen er Marianne med øko-madbloggen Tante sød og den sure citron
Og uha, hvor får hun mig til at glæde mig, til at skulle lave mad igen,
når jeg flytter i min nye ejerlejlighed om kun 1½ uge.
Nu har Pindsvine manden lavet mad i alle årene...måske jeg helt har glemt hvordan?
SÅ ER DET JO LIGE, der er dukket fantastiske bloggere op med madblogs, der får mig til at tro, at jeg også kan....(igen).


Og så er det lige du måske spørger hvorfor Marianne viser et tæppe når hun er øko-madblogger!
Det er da fordi hun også er kreativ med en hæklenål o.s.v.
Super flot projekt ikke?
Vi har vist en aktiv dame i kikkerten i dag.
Skynd dig ind og kig med.
Rigtig god fredag.

lørdag den 3. december 2011

Morgenmads maker?

Vi har valgt at stå for hver sit på madprogrammet på turen til Fanø.
Således har jeg frivilligt valgt, at jeg begge morgener bager pandekager
efter den amerikanske yndlingsopskift.

Hvad laver du helst? Morgenmad, aftensmad, kager eller dessert?
Jeg personligt er mest til at lave morgenmad og kager.

torsdag den 22. september 2011

Sviger-mad

Min svigermor laver god gammeldags mad, og sikke et held, for det får vi aldrig ellers.
I aften skal vi på besøg, og have hvidkåls suppe....og jeg glæder mig :)

Hvad spiser I hos svigerfamilien?

onsdag den 24. august 2011

Æbleflæsk

Man kan jo f.eks. lave æbleflæsk af alle nedfaldsæblerne.
Det er god og billig mad.
Udskårne æbler...med eller uden skræl (efter ønske).
Bacon steges sprødt på panden (hæld evt. fedtet fra) og æblestykkerne koges/simrer møre deri.
Er æblerne småsure, kan man naturligvis tilsætte sukker.
Og så eller på rugbrød med det....
UHM!!!

tirsdag den 19. juli 2011

Cuisine Modernist det nye sort indenfor kogebøger

Jeg har kun et meget stort og dyrt ønske på min ønskeliste i år.
Den nye kogebogsserie Cuisine Modernist.
Det er det absolut nyeste "sort" indefor kogebøger.
Kig ind og se de fantastiske billeder.
Den første kogebog jeg har set, der gennemskærer en wok og gryder og forklarer om processen der sker i maden når den tilberedes.
Du finder hjemmesiden HER.
Kig ind og se traileren om serien og hvordan processerne er forklaret.
Serien er udsolgt og ved at blive genoptrykt :)




Jeg har lånt billedet fra hjemmesiden. Håber det er OK, når det skyldes videregivelse af  begejstring.

Og ja, det er dyre sager, men hold da helt op et arbejde det må have været at lave dem.
Der er også en blog. (Så føler vi os sådan lidt hjemme ikke?)
Tak for tippet Lars. Du ved altid hvad jeg falder for.

Jeg havde glemt hvor godt det smager!

Friskbagt hjemmelavet surdejsrugbrød. Et par skiver spegepølse (Slagter Munchs lammespegepølse foretrækkes når jeg er i Skagen men den kan nok i virkeligheden købes på nettet) og reste-kartofler fra i går....og glem så ikke mayonaisen...tykt lag!
Mange ville nok elske et par purløg men ikke her TAK!
Og salt er ikke nødvendigt med den gode spegepølse
Velbekomme!

søndag den 17. juli 2011

Perleblogger Christina med bloggen Smagsmager

Her er en af de herlige smagfulde perler.
Det drejer sig helt sikkert om smag....at smage på den gode mad.
Christina er spunget ud som selvstændig festmadsleverandør....og det ser godt ud på billederne det der kommer på tallerkenerne.
Måske I lige selv skal spørge hende om leveringradius, hvis nogen bliver fristet med mad fra Christinas firma "Kiks og Kompot" til den næste fest de skal holde.



Men allerførst kan I kigge ind på hendes dejlige blog. Klik HER.

fredag den 15. juli 2011

Perleblogger Maj med bloggen Frk. Maj

Velkommen til dagens perleblogger Maj, med den super skønne blog Frøken Maj.
Her er indslag af høj karat, både mad og nørkleprojekter.
Her skal jeg helt sikkert selv holde øje....måske bare for at blive inspireret til at prøve lidt af madprogrammet .

Rigtig god fornøjelse.
Og god weekend.

mandag den 20. juni 2011

Aftensmad?

Jeg ved ikke om man kan kalde det her aftensmad, men det var i hvertfald det vi fik
at spise til aften hjemme hos os.

Jordbærene er naturligvis fra egen have :)


mandag den 13. juni 2011

Japansk mad, men ikke sushi

Pindsvinemanden lavede japansk mad til aften.
Men det var IKKE sushi denne gang,
derimod kylling med asparges og en næsten kulsort sovs til, med bl.a. soya og brunfarin.



 Og en for mig, helt anderledes agurke salat.
HURRA for mandens skønne "Japan-nørd" venner, der lige ved hvordan man gør.

Nu er det prøvet....næste gang bliver det for gæster.


torsdag den 2. juni 2011

Nem aftensmad

Carpaccio...det klarede jeg den med i går. Og det endte faktisk med det var pindsvinemanden der pakkede ud og anrettede.


Selvom det egentlig var min tur....
I aften har jeg været alene med pigerne. Så den stod på kylling og kartofler i ovnen.
Vi nåede det lige inden et lille hyggeligt besøg af nogle skønne kreapiger som jeg havde sat stævne.
Men nu vejer hovedpinen for meget, så det er sovetid.
Der er nemlig lige en arbejdsdag i morgen til mig.

tirsdag den 17. maj 2011

Hvederne klar inden torsdag?

Jeg har allerede bagt hveder for anden aften i træk.
Så i dag havde vi begge hveder med til kollegaerne.
Hveder aftenen før St. Bededag er jo en skøn tradition som skal holdes levende.
Her i huset bager vi dem altid selv.
Man kan fint bage hveder allerede et par aftener før og fryse dem.
 Så skal de bare tøes og flækkes og ristes torsdag aften.

Her følger den opskrift jeg bruger, og som jeg helt sikkert også bragte sidste år.

100g gær opløses i 6 dl lunkent vand.
1 kg. mel, 4 tsk. salt og 90 g sukker blandes i, sammen med lige så meget stødt kardemomme du synes om.
120g smør smeltes og hældes i, og det hele æltes godt sammen (i røremaskine)
og stilles et lunt sted til hævning i ca. 45 min.
Dejen slås ned og og der formes 25-30 boller som lægges tæt på bagepapir i en bradepande.
Efterhæver ca. 30 min. mens ovnene varmer op til 200 gader.
Bag dem i 20 min.
Vend dem ud på en rist.

Flæk dem og rist dem i ovnen eller på en brødrister.

mandag den 25. april 2011

Amerikanske pandekager med Selleberg kirsebærsirup

Jeg havde lige kærnemælk nok, til at vi fik amerikanske pandekager i morges med MASSER af
kirsebærsirup fra Selleberg.

 Den helt rigtige opskrift (efter min smag) finder du HER.
Selleberg Kirsebær sirup køber du i special butikker eller HER.

Og ja, kirsebær sirup synker lige som ahornsirup ned i de små buttede pandekager.
Ganske som når min søsters mand laver dem til os hos dem i USA om morgenen.
AAAAAAHHHHHH! Dejlig luksus til weekend brunch bordet.
Pigerne er også vilde med det, så vi skal passe på flasken :)

torsdag den 21. april 2011

Inspiration til morgenmaden

Jeg elsker ny inspiration til morgenmaden.
Det skulle selvfølgelig være et rigtigt blødkogt  æg, (og ikke et hæklet) måske farvet med løgskaller til i morgen eller Påske dag.

Og så havregrød a la Granola på Frederiksberg.
Ganske almindelig havregrød men dækket med æblestykker, bananskiver, rosiner, kokos og kanelsukker....+ måske ristede nøddeflager.

 Og en af de næste morgener skal vi da prøve amerikanske pandekager

Og husk at kigge æg i det foregående indlæg.
Der er masser af fine ideer og sjove modeller.

mandag den 11. april 2011

Mon det er sundhedsskadeligt?

Her kunne man næsten spørge:
"Mon det er sundheds skadeligt at spise brieost der er 3-4 måneder over sidste salgsdato"?


Jeg håber det ikke, for det smager HIMMELSK med mormors solbær marmelade
når osten er lun og den lige er kommet ud af
pindsvinemandens selvbyggede røgeovn.
Og nu er det da SÅ meget forår, at der bare skal være tændt i den røgeovn et par gange om ugen.
3 nye oste er allerede indkøbt.
Jeg håber vi kan når at lægge flere i kø i køleskabet, så de kan få orange pletter og MASSER af smag.

UHM. Weekend mad....og gerne hele ugen også hvis I spørger mig.