lørdag den 28. februar 2009

Gaver på flere måder

Nogle dage er dagen en gave i sig selv. Nogle dage er gaven en overraskelse og nogle dage er gaven bare tid til gode venner.



I dag er en 3 i en gave dag. Tid til besøg i IKEA...selvom det var en kort visit p.g.a. alt for mange mennesker, tid til hygge og snak med en rigtig god ven. Og da jeg kom hjem lå der en pakke der var kommet med posten. Gaven var fra Tusindfryd/Wenche. Tænk hvilken gave det er at møde så søde mennesker via sin blog.


Og den fine cup cake her dufter af lavendel....skønnere bliver det ikke.
Og en fin brun pakke var det, med et egern af de helt søde udenpå.
Tak søde Wenche.

Fastelavns ris

I sidste uge fejrede vi fastelavn. Vores yngste barn havde lavet et fastelavnsris i børnehaveklassen. Som altid når det er hende, er der ikke meget pynt...ligesom der heller aldrig har været mange tegninger med hjem fra børnehaven. Det undrer jo en mor, der har tegnet og syslet stort set hver dag hele sit liv...... Men selvom hun ligner mig af udseende, behøver hun jo ikke hygge sig med de samme gøremål. Nej, kan hun komme ud og lege med nogle drenge og klatre i træer.....så har dagen været god.


torsdag den 26. februar 2009

Min mors elefant

Min mor og jeg holder udviklings hyggestunder en gang i mellem. Min mor er heldigvis pensionist, så hun har tiden jeg ikke har. Det er da i høj grad fra hende jeg har mit håndarbejds-gen og lysten til "hjemmegjort".
Efter lidt "overtalelse" fik jeg hende til at lave en elefant pige med tøj. Hun har strikket dukketøj til sine egne dukker allerede da hun var 5-6 år så det er de mange års erfaring der spiller ind. Den kan jo fint sælges på skolens næste basar så sød som den blev.


I forvejen hjælper jeg hende (mest med snak og opbakning) med at få lavet en net shop så hun kan sælge noget af alt det hun laver (Andre må da bare have glæde af det også). Så nu har jeg opfordret hende til at sælge opskrifter også, og ikke kun færdiglavede produkter, så dem der gerne selv vil, kan få endnu mere sjov på pindene. Men det tager tid inden hjemmesiden er færdig.


I forvejen laver hun nogle nogle modeller for mig/os til Stof og Stil. Den hæklede elefant og mariehønen i boligkataloget er bl.a. hendes værk

onsdag den 25. februar 2009

Børnehjems bamsen

Min mors forældre var forstanderpar på et børnehjem i Bredballe ved Vejle. Var man barn på hjemmet og kom man op til "Søndberg" i et eller andet erinde og han var på kontoret i privaten, måtte man sidde med og lege med bamsen her.

Der tæller en meget vigtig værdi her....affektions værdi. For nok er mange andre bamser søde....men!!!!!! De har ikke betydet noget for SÅDAN en masse børn.


Vi var til middag hos min mor i aften. Sammen med en af pigerne "hjemmefra" som min mor altid har kaldt de piger der havde boet på børnehjemmet. Det var samtidig hendes skoleveninde dengang. Ja og så var det lige jeg kom til at tænke på bamsen her.

Ny køjeseng eller hems

Karoline, vores ældste barn, er så heldig at hendes far kan lave næsten al ting og altså også en soveplads under skråvæggen i hendes værelse.

Resten af familien fik så også travlt med at sy gardiner og puder og købe voksdug. Alt sammen af metervarer fra Stof og Stil hvor jeg laver boligkataloget og køber ind.

Vi fik lige pludselig selv glæde af, at voksdugen kun koster 19,95 dkk pr. meter for der går kun 75cm til hendes lille bord.....billigere bliver det vist ikke at dekorere i et børneværelse.

Karolines morfars bror maler de skønneste aquareller. Nu hænger de lidt i skygge bag skabet, så de ikke mister farve med tiden. Karoline har selv ønsket dem, et år da hun faktsik var ganske lille....god smag i en tidlig alder skader ikke vel?
Lillesøster fik også nye gardiner ved samme lejlighed. Nu er vi så ved at gøre hendes værelse fint også.

mandag den 23. februar 2009

Forår?

Nu ser det ud til at foråret er kommet. Jeg skal til Malmø butikken (Stof og Stil, hvor jeg arbejder) i morgen og videre derfra til butikken i Roskilde. En hel dag i bil. Fra østjylland til Sverige. Lad os håbe på forårs sol til turen. I hvertfald ikke sne.....altså lige i morgen da.

lørdag den 21. februar 2009

Pung i Paris

Jeg kunne slet ikke stå for denne pung og ikke mindst det fine tryk og hangtag med båndet der passer til farven på foret.
Til alt held var den gamle pung slidt, og temmelig dårlig i lynlåsen.

Jeg kan "desværre" slet ikke huske hvad den kostede. Kun at det passede mig fint, at mit kørekort nu også kan være der.



Find mange flere skønne sager du kan købe på nettet her på deres hjemmeside.

fredag den 20. februar 2009

Retro eller fransk look

Jeg har ved Stof og Stil hvor jeg arbejder, fået trykt et gammelt børnemønster fra 1940 -50'erne et sted. Jeg troede det forestillede Noahs ark...men helt ærligt der er jo ikke noget skib og kun 1 af hvert dyr....jeg må være godt dum..... Men I denne original version er det blevet mit yndlings retro mønster. Sådan lidt "med kant" uden at være helt specielt. Og jeg har fået købt mig et stykke. Nu ved jeg bare ikke hvad jeg skal lave af det.


Camilla min kollega har fået lavet et fint bånd med fransk tekst. Så er vi lidt i den franske stil, som jeg også er vild med. Glasset her på billedet er i øvrigt 1 af mange jeg har snuppet med i kufferten fra USA fra diverse loppemarkeder jeg har været på når jeg har besøgt min søster og hendes familie i Pennsylvania.


tirsdag den 17. februar 2009

Sol over Skagen

Maler Seckers hus, hvor jeg kom ofte med min far og besøgte den gamle maler der boede der.

Og søndags skolen lige ved siden af, hvor min far stod for forelæsningen om søndagen for børn.
I dag er det blevet sommerhus....begge dele.

Tur på stranden.


Drage flyver over sommerhuset.
Ja, det lignede lige forår, men så kom sneen.

søndag den 15. februar 2009

Det er hvidt her ude....

Endelig endelig kom sneen. Og børnene fik lavet en snemand og senere en sneborg.
Behøver jeg kommentere at yndlingsfarven stadig er hvid? I går var det solskin mens vi var i Skagen. De billeder må jeg vise i morgen.


søndag den 8. februar 2009

Nyt tæppe i batik patchwork

Da jeg var i Stof og Stil i fredags kom jeg lige til at se at det fine (og desværre også lidt dyre) nye batik-patchwork tæppe var kommet i butik.....og desværre har jeg det sådan, at rigtig mange ting MÅ JEG BARE EJE, og dette var en af tingene. Felterne er håndtrykte og så er det håndquiltet. Det er endnu smukkere i farverne live end det bliver her på computeren.


Din nærmeste Stof og Stil butik har dem, men pas på, for der er kun købt ganske få, så har du det lige som mig, skal du skynde dig derhen.

torsdag den 5. februar 2009

Nyt boligkatalog fra Stof og Stil

Så kan jeg endelig præsentere "mit" nye katalog, jeg har arbejdet på det seneste halve år.


Jeg laver det i kataloget jeg håber rigtig mange kunne tænke sig at lave. Og forhåbentlig finder I/kunderne på en masse andet som vi slet ikke havde tænkt på.

Jeg håber I er med på et friskt forår med knald på farverne. Jeg kunne ihvertfald se da jeg var på Formland messen forleden, at vi bestemt ikke har ramt ved siden af den generelle bolig og hobby trend. Kataloger kan hentes gratis i en af vore 8 butikker.....og er der langt derhen, man man bestille eller gennemblade kataloget på nettet.

onsdag den 4. februar 2009

Fe tema til fødselsdagen

Min ældste blev 9 år i dag. Der var bestilt fe-tema til dagen. Alt med feer, svampe, skovbund og blomster.




Da lagkagerne var blomster, måtte navnet skrives med små brune champignons i stedet. Rødglaserede boller på en fod af en brødstang som fluesvampe....og INGEN døde af dem her....ihvertfald ikke til selve festen....


Der var også pindsvin i alfeskoven....og en enkelt mariehøne. Den var der kamp om, men den tilfaldt Karolines gudfar Lars http://www.bonebender.dk/




Til slut en af blomsterkagerne.


Og bagefter havde vi fe-skattejagt i stuen....et kæmpe hit så det ud til.

mandag den 2. februar 2009

Week end børn

Jeg kom lige til at se en ekstra gang på hvad jeg havde i skabet, da jeg skulle finde sengetøj frem til pigernes veninder, der skulle sove her i week enden. Dette gode gamle sæt fra min tid som metervare indkøber og designer hos Lene Bjerre Design. Julie rose hed designet. En af mine absolutte favoritter både dengang og nu.


Og disse skønne puder, som godtnok har været lagt til side en periode..... frem af skabet med dem igen.
Måske er det foråret der lader vente på sig....måske er det bare nostalgi fordi jeg var på deres stand på Formland i week enden....det var SUPER romantisk igen. Besøg Lene Bjerres hjemmeside: www.lenebjerre.dk

søndag den 1. februar 2009

Påske forberedelser

Lykkens pamfilius er jeg....blev i dag den glade modtager af det SKØNNESTE nye påskepynt. Lavet på perleplader, men super super kreativt og i SÅ fine farver, at der bare MÅ være nogen andre end mig der skal se dem og nyde dem.

Vi havde besøg af min datters veninde Mia og hendes søster og mor Yun Mi havde haft travlt imens de var alene, så da de kom og hentede havde de alle disse fantastiske ting med. Desværre har Yun Mi ikke nogen blog jeg kan henvise til.....underligt i grunden :)

Lige nu hænger de sammen med mine fugle.

Der var endnu flere end du ser her.