Jeg benytter 1. Juledags ensomhed til at spartle det nye loft i køkkenet.
I eftermiddag kommer mine børn heldigvis forbi et par timer med eks'en og en god ven, der skal få min compuer til at komme på netværket. Pyh, jeg savner allerede pigerne frygteligt.
Glæden er højere til loftet, ro og N*Grandjean på anlægget....(kan næsten ikke leve uden..lyt med
her).
(Under fanen musik finder du f.eks. "Love Rocks" eller "Wake up with me"...lutter skøn musik)
Og tænk, det her kalder jeg: "Nu skal der kul på tilværelsen".
Fremtiden: Jeg vil være sammen med mennesker der vil fortælle, snakke, være i nuet.
Dem for hvem verden ikke bare er sort eller hvid, men alt det midt imellem.
Ingen netdating. Ingen søgen efter ny partner. (De dukker op hvor man mindst venter det).
Ikke så meget udvendig party.
Jagten er gået ind, på de indre værdier i stedet.
Melankolien. Lad den bare være der. Jeg drømmer mig ikke tilbage.Ingen bitterhed.
Kun fremad. Livet bringer nok hvad jeg har brug for.
Og så er der lige 3-4 gange pudsning og spartel tilbage og 27 cm højere til loftet end før.
Realiteterne banker på.
Glædelig 1. Juledag.
Og tusind tak for alle hilsnerne i går.