Viser opslag med etiketten USA. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten USA. Vis alle opslag

torsdag den 30. juni 2011

Uhm....gaver fra USA

Jeg er da så heldig at jeg fik gaver i går fra USA.




Me like :)

mandag den 27. december 2010

Brunch

Vi havde en ekstra familie til brunch i dag, for det er store Narnia film dag.
Det meste af familien er i biffen nu...og der er ro til mor herhjemme.
Til brunchen havde vi lavet amerikanske pandekager....de helt rigtige hvis du spørger mig.
Dem med kærnemælk i dejen og masser af sirup på stakken.
Opskriften henter jeg altid HER.


De lykkes hver gang.

tirsdag den 14. september 2010

For mere end 10 år siden....

For langt mere end 10 år siden, fik jeg indsamlet en kæmpe flok henkognings glas på et amerikansk loppemarked.
Dengang gav man 2 dollars stykket.
Gad godt snart over til min søster igen og på rigtig yard-sale......
hvofor har man ikke altid fri? en billet til USA?
En kæmpestor tom kuffert og masser af dollars på lommen?

mandag den 23. august 2010

Man skulle have været Amerikaner....

Hvis man på halv tid ville være lige så stor som alle/alt er i USA. F.eks. denne portion M&M's.
Posen vejede 1,7 Kg og koster ca.  35 Kr. omregnet "over there".
Festen varer et par dage....om ikke andet, er synet af SÅ mange da skønt!

tirsdag den 15. juni 2010

"Har du en prinsesse?" spørger....

Har du en prinsesse? spørger Frk. Høiriis på sin blog. Og jeg blev straks inspireret af teksten til et indlæg...for svaret er:
"Ja, om 2 dage har jeg en, for der kommer min søster Ida hjem på ferie fra USA med sine 3 børn (uden mand denne gang).
Og jeg er helt sikker på at Amelia ER en prinsesse"
fordi:

Da hun var en smule mindre, sagde hendes tvillingebror David forklarende, på sit ikke helt udviklede sprog, mens han pegede på sine søstre: "Lauren: SIS" (forkortelse af sister), and "I Am : Boy" and "Amelia: princess".


Vi glæder os HELT VILDT til at se dem, både MIN SØSTER, Lauren, David og Prinsesse Amelia, for det er ved at være et år siden vi sås sidst.
Er I klar over hvor man kan savne dem især "de små"?

Fra i overmorgen bliver verden anderledes. Min mor kommer samtidig hjem igen efter 6 uger hos min søster i USA. Og I der ved, (fra mine indlæg eller blogtræffet) hvor meget min mor er der med os, og for os, ved også hvor meget vi savner hende.

Pigerne forklarer det sådan her:
"Det kan godt være det er hårdt at undvære mormor i 6 uger, men mor, det er meget værre for demi USA, der kun har hende i 6 uger og skal undvære hende resten af året."

Det kan jo give lidt at tænke over?

mandag den 7. juni 2010

Håndlavet look fra amerikansk kæde

Jeg glædes dagligt over, hvordan det mere håndlavede look har slået igennem i modebilledet.
Folklore, Handmade look som hos det spanske favoritmærke Desigual, eller som her på en børne t-shirt fra Old Navy i USA. (Old Navy er ejet af GAP som også har bl.a. Banana Republic) .

Old Navy laver tøj i god kvalitet og med super pasform....og til priser langt under dem i GAP kids. Så skal du til USA, er det er godt fif at holde øje med Old Navy.
Mine børn er altid heldige, for deres moster Ida i USA, er så god til at købe ind til dem (i rigtig størrelse) og i rigelige mængder, at det kun er sjældent vi skal på jagt selv.
Og fugle er åbenbart pynt både her i DK og i USA.
Jeg kunne jo lave meget tøj til dem selv (er jo uddannet tøjdesigner) men når det nærmest aldrig.
Så er det jo godt det derovrefra ser mere hjemmegjort ud.
Syr du selv for at få det hjemmelavede look til børn eller børnebørn?

fredag den 19. marts 2010

Gaven der blev væk

5. December sendte min søster i USA en julepakke. Da hun er "ustoppelig" fyldte det lidt for meget, og det blev til 2 store kasser. 1½ uge før Jul kom den ene kasse....2. kasse var væk.

Imidlertid havde ældste datteren fødselsdag. En pakke blev sendt 4. Januar, men hellerikke den dukkede op. Den blev sporet til Brasilien....(som om det ligner Danmark???)
I tirsdags dukkede pakken op.....men det viste sig til alt held at være julepakken, så vi fejrede "jul" igen i aftes med pakker og risengrød hos min mor.
Og I dag blev det så pludselig tid til en ekstra fødselsdag.....

Nogen gange har man lov at være heldig. Som oftest erstattes hverken forsendelsesomkostninger eller indhold. Væk er væk. For i Danmark siger de "den er blevet væk i USA" og i USA siger de "den blev da væk i Danmark".
Men julepakkens indhold...HURRA søde storesøster bl.a. en Amigurumi bog. Jeg elsker jo at hækle.

Først i næste uge regner jeg med at være klar med sidste nyt om det kreative blogtræf her i Silkeborg....hav tålmodighed jeg arbejder på sagen.

Og så har jeg haft en fantastisk eftermiddag, sådan en man bliver rigtig glad af :)

søndag den 7. februar 2010

United snow of America

I USA er alting større PUNKTUM. Nu var jeg lige så stolt over hvor meget sne vi havde fået i lille Danmark i år, og fluks kan min søster i Pennsylvania overgå os, med over ½m sne på ingen tid. Og billedernebeviser det. Måske ikke så tydeligt på det første, hvor min niece fejer sne af bilruden. Men så på de andre da. Og alt imens skriver net-aviserne om REKORD i samme område med 71 cm i Washington DC...og der ventes mere.

OK søster derovre. Jeg overgiver mig her i denne sene nattetime. Jeg forstår bedre hvad den der snekaster I har stående skal bruges til.

Måske er det bare fordi jeg er træt. Først holdt vi fødselsdag for hele Karolines klasse fra 11.00-16-00 og så fortsatte jeg direkte til en "aftentjans" som hjælper til en 50 års fødselsdag. Godt jeg kan sove længe i morgen.
Bevis billederne er (uden jeg har fået lov) udlånt af min søde storesøster.

tirsdag den 5. januar 2010

Der er ikke noget i verden som brev udefra....

I dag synes posten endelig at vi skulle have julebrevet fra min søster. Den store LAUREN går i skole, og tvillingerne DAVID og AMELIA, der bare venter på at de må stige på bussen for enden af vejen efter sommerferien.

Til alt held er julepakken kommet 1½ uge før jul....ja, altså den ene af dem. For min søster havde delt det i 2 kasser som blev sendt samtidig. Den ene kom, den anden har vi endnu ikke set noget til. Men i dag fik vi brev OG BILLEDE.
Hvor jeg dog elsker de børn, og ser dem alt for sjældent.