søndag den 22. august 2010

Er det mon efterårs vemod?

Ikke at det nu skal udvikle sig til en klynke blog.
Men jeg ved bare ikke om det er det begyndende efterår?
Jeg har bare været så vemodig denne weekend.
Sådan ked af det uden at vide helt hvorfor.
Jeg har ryddet ud og ind i skabet i stuen, og i samme omgang også ryddet op i mit kreative skab.

Og pludselig faldt ti-øren.
Det er Wenche. Lige meget hvad jeg flytter på så minder det om Wenche, Dage med  Wenche, ture med Wenche. For hun har været en stor del af mit liv i over et år, og i morgen flytter hun
HELT OVER PÅ DEN ANDEN AF SIDE STOREBÆLTSBROEN.
Jeg kan ikke mere lige kigge forbi. Lige hente eller sætte noget af.
Pigerne kan ikke lige lege, mens vi voksne leger med vores garn og stof imens.
Ikke lige lige få dagens inspiration af hinanden.
Jeg kommer til at savne det.
Jeg savner det allerede bare ved at tænke på det.
Lige nu kan jeg ikke se, at noget nyt altid bringer noget godt med sig..det plejer ellers at være mit motto.
Tænk, jeg har kun kendt hende i lidt over et år. Det begyndte her på bloggen. Jeg har det som om vi har kendt hinanden altid.
Tillad mig at være lidt vemodig...måske bare et par dage, måske meget længere!

7 kommentarer:

Susanne sagde ...

Uh ja, det er vemodigt. Kendet det alt for godt - flyttede selv fra bedsteveninden for ni år siden og en nyerhvervet veninde flyttede herfra for fire måneder siden. Og bælt-vandet gør det altså besværligt :-( Heldigvis er der mange gode kommunikationsmidler, ex. har sms været uundværlig for mig(men det er alligevel ikke helt det samme, som lige at stikke hovedet forbi). Håber dit vemod også bliver mindre med tiden.

Dorte sagde ...

Selvfølgelig er du vemodig, og det er helt okay at være også i lang tid. Sidder også og bliver lidt vemodig, skal nemlig sende min bror tilbage til Australien på tirsdag. Men om ½ år er han tilbage hos os i Danmark. Jeg glæder mig, men glædes også over hans mulighed for at komme afsted.
Fortsat god aften Karen.
Dorte

Heidi sagde ...

Kære Karen vemod er der også plads til og i lige så lang tid det varer. Det er da trist! lige nu ihvertfald
Kram Heidi

tusindfyd sagde ...

Kære Karen

Vemod her også for JA FO POKKER jeg kommer til at savne at se dig så ofte MEN jeg ved at vi kommer til at ses lige så tit det på nogen måde er muligt!

Knus

Mette sagde ...

Du må trøste dig med, at Danmark trods alt er lille land. Vi skal nok passe godt på Wenche her på Sjælland. Jeg glæder mig til igen at være sammen med jer.

hanne ewald sagde ...

ja, men ved du hvad, når nogen er gode vennner! så bliver det ved med at være gode venner. Bare se på os to. ;0)
op med humøret I ses da snart igen !

PUK sagde ...

Jeg forstår så godt dit vemod - det er da også helt på sin plads. Gode veninder er rarest at have tæt på:)
Håber du kommer over det, eller bare snart får planlagt et besøg på Sjælland.
Hvad er det forresten for noget skønt stof på billedet?
KH Puk