tirsdag den 4. maj 2010

Hurtig give away hæklekit UPDATE trækkes kl. 21.00

Da vi holdt multikreativt blogtræf her i Silkeborg, blev der et par hæklekit tilbage.

Derfor laver jeg en lille hurtig give away. Det eneste du skal gøre, er at skrive den sødeste grund til, hvad du vil bruge hæklekittet til.

Jeg trækker lod i aften, om 1 sæt og giver 1 sæt til den med den sødeste begrundelse. Så til tasterne bloggere....(M/K)

Posen indeholder bl.a. en CLOVER hæklenål og et lækkert lille nøgle garn givet af Tante Grøn, Sys Fredens Hækleskole sponceret af Claus Dalby

mandag den 3. maj 2010

Første dag et nyt sted

Første dag et nyt sted, er man altid lidt i sansernes vold....hvad er venligt, hvad er de ukendte faktorer, hvad er ligetil, hvilken vej kan det gå, hvor langt og hvorhen? Hvornår får jeg overblik? Hvornår kan jeg selv? Hvad kan jeg lære?

Midt på dagen ankom denne skønne buket til mig fra en barndomsven og hans kæreste. Tusind tak søde venner. Jeg var glad i forvejen...men blev om muligt endnu mere glad.

Nu kan I se, hvor jeg skal være med, udøse mine kreative tendenser, købe ind og hjælpe til.....for Søstrene kan jo rigtig meget i forvejen....og jeg glæder mig rigtig meget til at være med.
Det bliver godt, rigtig godt endda er jeg sikker på :) Jeg behøver bare tænke på i dag, for at lave en god dag i morgen også.

Køb blomster køb blomster

Blomsterne her skal til USA til min søster. Hun elsker dansk design, og endelig har jeg fundet noget der ikke er kostbart at sende.

I staten Pennesylvania, har der godtnok være 30 grader på det seneste, så der er sikkert ikke behov for blomster til grenene før de springer ud.....men næste år måske.

Blomsterne er designet af pfisk og fås også i Dina Vejling Kunsthåndværk i Odense.

Og så vil jeg lave den bedste dag i lang tid, på mit nye arbejde.
Og ønske god dag hos alle jer jeg har forladt i Stof & Stil.....sikke en arbejdsro I får :)

søndag den 2. maj 2010

Godt dansk design

Ved mit besøg i Dina Vejling / Dansk kunsthåndværk i Brandts Passage 28, i Odense, faldt mine øjne på læderarmbåndet her. Just my style.....

Men kommer du ikke lige til Odense, kan du finde det og en anden masse sjov kunsthåndværk på nettet HER
Dina Vejlings butik var velbesøgt og havde da også det store udvalg af de allerbedste danske kunsthåndværkere representeret i butikken. Så bl.a. Jakob Skovs fine stabelkrus Stack it. (Jakob gik også på "min" Odense steinerskole lige som Anne Black, og siden i Kolding på Kunsthåndværkerskole) og i butikken var også bl.a. Anne Black, Kirsten Fribert o.s.v.
Virkelig et besøg værd, så kig derind hvis du er i Odense.

Ahrensbergs Ismejeri

Forleden var jeg jo i Århus med Wenche og vi kom helt tilfældigt lige forbi Ahrensbergs Ismejeri.

Jeg bestilte med neon ske og pink bæger.... til det her brug.

Isen er fantastisk...helt fantastisk. Man må ikke fotografere i butikken...så troede jeg jo at han havde verden skønneste mest "lækkersultne" billeder på sin hjemmeside Døm selv.

Nye sko

Jeg har drømt om de her DUCKFEET sko længe...rigtig længe. Og i går var jeg i Odense på hyggedag med Rappedikke/Christina. Hun har tidligere vist sine fine støvler og sko af samme mærke frem på sin blog, så nu var dagen kommet....

Jeg glæder mig til at få dem som støvler til vinter også. Du finder dem her: Salto sko, Søndergade 2, 5000 Odense C. Ejeren af butikken er selv tidligere designer af duckfeet, så er du klar på en god historie er det bare om at spørge løs. Jeg elsker folk der brænder for deres fag :)

lørdag den 1. maj 2010

Slik...uhm slik

Jeg har været i Odense i dag. Først i Tante Grøn efter slik....den her slags slik.


Og sidenhen viste min søde blogven Rappedikke/Christina mig, hvor man køber verdens skønneste sko.
Dem kommer der mere om snart....Rap rap...

Forårsblomster fra kunsthåndværkermarkedet

Forårsblomster fra Spagat. Skønne ikke?