onsdag den 30. maj 2012

Find Holger/Karoline

Når vi er ved Aggerholm og bade, er Karoline straks oppe i det højeste træ hun kan finde.
"Find Holder....øh jeg mener Karoline".


Ville ønske jeg havde modet...og evnen til at klatre :)
For det må da være fedt at se ned på søen derfra, eller bare stille sidde og meditere fra den højde og udsigt?

5 kommentarer:

Heidi sagde ...

Det er fantastisk at klatre i træer. Jeg prøvede det selv i vinters, og da det var bidende koldt og meget påklædning var påkrævet for ikke at fryse helt ihjel, kom jeg desværre ikke helt til tops.:-( Jeg ville rigtig gerne prøve det igen. :-)
God dag til dig og dine!

Anonym sagde ...

Sidder her og smiler for mig selv. Hedder nemlig Aggerholm til efternavn. Ja gid man kunne klatre i træer hele livet. Men det er sådan noget som kun høre barndommen til.
Knuz fra Lina

Onkel Anne sagde ...

Hehe det er som at finde min Rasmus. I forgårs viste han, at han kan stå på hænder i det fri. Og naturligvis slå vejrmøller. Det kunne jeg også, da jeg var 9, og jeg var sikker på, at jeg stadig kunne. Jeg tog tilløb, havde armene i rette position. Men mens jeg nærmest halvvejs hang i luften, stoppede mine ben, og jeg måtte erkende, at den slags hurlumhej hører ungdommen til :)

tonemor sagde ...

jeg ser henne! Hvorfor slutter man å klatre i trær?

Marina sagde ...

SEJT og hvor må udsigten være skøn deroppe fra. Min yngste er på samme måde. Hun er kun 6 men har hård hud i håndfladerne som en arbedesmand fordi hun altid klatre og går armgang på klatrestativerne.