fredag den 8. marts 2013

Granny Square step by step

Sådan hækler du Granny Square step by step.
Sådan hækler du Oldemors firkanter step step by step.
Garnet der er brugt her er akrylgarn fra Søstrene Grene
50 g koster 5,98 kr. 

Forkortelser i teksten:
lm = luftmaske
km = kædemaske
Stgm. = stangmaske
omg. = omgang

 Hækl 4 lm og dan en ring ved at hækle en fm i 1. lm.
  
Hækl 3 lm (= 1 stgm)  og herefter 2 stgm ved at stikke ind i ringen.
Hækl 2 lm (De 2 lm danner hullet)
Hækl 3 stgm. i ringen og 2 lm
 3 stgm og 2 lm endnu 2 gange, så der er 4  "vifter" af 3 stgm.

Luk 1. omg ved at hækle 1 km i øverste hjørne af 1. vifte.
 Klip tråden og træk igennem og første omgang/farve er færdig.
 Begynd 2. omg./ny farve ved at trække en løkke af den nye farve igennem et af 
hjønehullerne
 og lav 3 lm.
 Hækl 2 stgm. og 2 lm
 Fortsæt med 3 stgm + 2 lm + 3 stgm +2 lm (= hjørne)
 Fortsæt i næste hjørnehul med 3 stgm. + 2 lm + 3 stgm. + 2 lm og så fremdeles omg. ud til...

 der hækles 3 stgm i starthjørnet + 2 lm  og afsluttes ved at hækle en
 km i øverste højre maske i 1. vifte. for at lukke 2. omg.
 2. omg./farve er færdig
Begynd 3. omg. /farve ved at trække en løkke igennem i et midterhul.
Lave 3 lm + 2 stgm (= 1. vifte)
 Fortsæt i hjørnet med 3 stgm. + 2 lm (Først vist på næste billede + 3 stgm. + 2 lm)
 Og videre til et "sidehul" hvor der hækles 3 stgm + 2 lm
Fortsæt omgangen ud og slut med at hækle en km i første viftes øverste højre maske.
 3. omg/farve er færdig.
 Man kan fortsætte med ny farve eller lave mange i denne størrelse, alt efter ønske.



Rigtig god hækle-fornøjelse.

21 kommentarer:

Eva sagde ...

et dejligt restegarnsprojekt :-)

men øv øv jeg kan ikke klikke mig ind på æggevarmer-opskriften - har du taget den af?

Hav en god dag - mvh Eva

Karen Klarbæk sagde ...

Tjekker den lige :) eller laver nyt link til æggevarmer.

Mette Thrysøe sagde ...

Et godt tip er altså at hækle hver anden omgang den modsatte vej! På den måde bliver der ingen for- og bagside på f.eks. et tæppe :) God weekend!

Karen Klarbæk sagde ...

Super idé Mette. Tak. Jeg tænkte bare at lave det helt klassisk, for jeg bliver SÅ ofte spurgt om hvordan...sådan step by step, når jeg er ude og holde hækleworkshops.

God weekend :)

Karen

Glaphuset sagde ...

Hej Karen.
Tak for at udvide min oldemor-lap-horisont :-) Jeg har altid skiftet farve uden at lukke omgang helt af, men istedt vende og hækle videre i ny farve direkte. Det har ikke altid givet mig pæne farveskift. Ved da ikke hvorfor jeg ikke har tænkt på at begynde fra scratch med den nye farve. Så tak for det tip Karen. Måske du også har et godt tip til sammenhækling af lapper uden der kommer sådan en fastmaske "pølse" ???
God weekend

Kh Anette

Lene sagde ...

jeg mangler lige noget akryl garn til at hækle blomster og andet pynt til min cykel.

karen margrethe Lohse Nielsen sagde ...

Tusind tak for den fine DIY, jeg har forsøgt flere gange at starte men kunne ikke finde ud af den første omgang, så nu vil jeg forsøge igen.
TAK

KH bedstemorkaren

NonnasBlog sagde ...

Jeg har ikke kommenteret hos dig før, men jeg følger dine indlæg og opskrifter med stor interesse. Denne kommentar går på de hæklede servietter, som du viste i dit indlæg den 3. marts. Præcis sådan nogle har jeg liggende, og i de samme farver. Min mor lavede dem, og de blev flittigt brugt i den gamle præstegård i Farsø. Nu bruger jeg dem! God weekend!

echoitself sagde ...

Hold da op! Jeg kan ikke selv hækle, men det ser ret overskueligt ud når jeg kigger på på din tutorial. Håber der kommer flere! Tak. ;)

Karen Klarbæk sagde ...

De må have været moderne i det område. Min farfar var præst i Farsø og min farmor har lavet utallige af dem.
Mon ikke din familie kender min???

Karen

NonnasBlog sagde ...

Min far var præst i Farsø fra 1950 og ca. 25 år frem. Jeg tror, at din farfar var præst sammen med ham. Hed han Jensen?
Mine forældre og min lillesøster er alle døde, så der er ingen jeg kan spørge.

Karen Klarbæk sagde ...

Min farfar døde i 1976. Og ja, han hed Jensen.
Har var efter Farsø præst i Skivum, Giver og Blære i nogle år. Og ja, de må have været der sammen. Hvad hed din far?

NonnasBlog sagde ...

Min far hed Friis. Jeg synes, at jeg kan huske din farfar og farmor, men jeg var flyttet hjemmefra på det tidspunkt. Boede de ikke i Skolegade?

VivaTex sagde ...

Elsker de der firkanter, og det er fantastisk at hver firkant er et lille projekt for sig - så kan man med ro i sindet hækle 3, og synes at man har gjort noget færdigt ;-). Jeg hækler også hver anden omgang den modsatte vej. Og så hækler jeg den ende jeg starter med (ved ny farve) med ind i de første masker - så der ikke bliver så mange ender at hæfte.

Frk.Lunella sagde ...

Hvor dejligt med en god step-by-step på oldemorfirkanter! Jeg har aldrig turdet forsøge mig frem med dem, da jeg er (meget) dårlig til at læse andres opskrifter, men så var det jeg så denne, så måske man skulle prøve alligevel? :-)
Mange tak!
http://09tiblog.blogspot.dk/

Sus sagde ...

Så fint med billeder. Du kan vel ikke også forklare, hvordan man hækler dem sammen pænest? Eller er det bedre at sy dem sammen?

Karen Klarbæk sagde ...

Jo, de boede i Skolegade, min farfar døde i 1976 men min farmor døde først for ca. 6 år siden.
Jeg husker fint dine forældre.

Dina Dehn sagde ...

Når du afslutter en runde, lukker du den så i masken eller i hullet mellem stangmaskerne?

Hanne B L sagde ...

Hej Karen. Sidder du og hæfter alle de ender der kommer en ad gangen. Hilsen Hanne.

Ingrid Tækker Kristensen sagde ...

Har du lagt et link/opskrift ind på det andet stribede tæppe som Cecilie sad med på TV2 Frihuset.

venligst Ingrid

mrsklarskov sagde ...

Hej :) jeg blev meget inspireret af dine fine ideer, og vil gerne lære at hækle, men efter mange mange timers frustration må jeg lige spørge til råds... Jeg har set en masse masse videoer, og jeg synes jeg gør det rigtige, så derfor, kan det være en forkert nål/garn? Jeg har en nål der hedder 3½ og garnet har jeg prøvet 4 forskellige restgarn fra strikning, derimellem akryl, bomuld og uld. Er det bedre jeg køber en mindre hæklenål?
Mit problem opstår når jeg har slået maskerne op og vender og og har kørt første række. I 2. række skal man jo fange 2 masker pr gang og det beskrives som et naturligt hul, men det synes jeg bare slet ikke der er? kan det være fordi jeg hækler for stramt?

På forhånd tak :) Fra en nybegynder der gerne vil lave en masse af dine ideer