søndag den 15. januar 2012

Pose Klausen

Det absolut skønneste indslag på Formland i denne weekend var Poseklausen.dk
Ja, gæt selv hvad manden sælger? Men med så gennemført stil, at jeg bare tænkte: Ham må jeg have på billede og på bloggen til jer.
Jeg ELSKER når man er i stand til at skille sig så positivt ud fra mængden,
så mon ikke også han er god på sit feldt?


Nu står jeg ikke lige og mangler poser til en butik, men gjorde jeg, ved jeg godt hvor jeg ville spørge!
Pose Klausen.... Du er super cool :)

fredag den 13. januar 2012

Fredagens perleblogger...lidt sent men værd at vente på

Det er dejligt når man  skriver om andre bloggere, at de lige rammer ind midt i noget af det man selv beskæftiger sig med.
Dagens perleblogger Dorte, skriver på sin blog: "Jeg jagter regnbuen".
Og det kan man jo gøre på mange måder, og jeg tror bestemt ikke vi lige har tænkt på det sammen, men det er godt som stikord.
Personligt overvejer jeg hvad regnbuen er. Hvad er dens symbolik. Er den forbindelsen mellem de bevidste og det ubevidste. Det der er tæt på og uendeligt langt væk? Hvorfor kan man ikke nå dens nedslag, når man kan se det. Hvor langt er der hen til den? o.s.v.
Gør du dig nogle gange overvejelser af den slags?


Kig ind til Dorte/Mange bække og lad dig bl.a. inspirere af hende mangle fine hæklerier og skønne patchwork arbejder.
God week end til alle.
Måske vi ses på Formland i morgen?

torsdag den 12. januar 2012

SHOW

Cirkel kaffe billedet er en gave fra min søde ven Wenche.
Døren har fået tavle lak.


 Der skal lige en hylde til over de 2 andre. Mine antikke dåser skal jo stå et sted....
ja ja, melet skal ikke stå der. Det er kun fordi bordpladeolien skal hærde helt igennem.


 I hullet mellem skabet og bordet, skal du forestille det et cremefarvet SMEG køleskab.....det kommer forhåbentlig snart.



Og gulvet? Det kigger vi på senere.

Nu er det bordpladernes tur....og så...

Nu er bordpladerne ved at være gennembearbejdede med hvid olie, så lige straks kan tingene komme på plads og jeg kan bebo køkkenet for alvor. Nåh ja, der mangler en stikkontakt eller 2 og lidt mere maling, fodpaneler o.s.v.
Men det er høje hårde tid  bordet bliver klar, for i de nærmeste dage kommer der snacke-spise-og sovegæster og til sidst også brunch gæster.
Jeg glæder mig til "ryk-ind" og til at få ryddet det sidste op.


onsdag den 11. januar 2012

Har du en yndlingsfarve?


Eller vælger du, som jeg, hele tiden nye "yndlingsfarver"?

tirsdag den 10. januar 2012

Hvor er vi heldige

Sidste år fik vi sne allerede i November og så varede det næsten til sommerferien.....eller sådan husker jeg det i hvert fald.
Nu er jeg mere til at rulle på rulleskøjter, end til ski. Og bilen skal trille sikkert og godt fra Silkeborg til Aarhus og retur hver dag, så jeg nyder det.....FOR HVOR ER VI HELDIGE I ÅR!!!!!
Eller hvad synes du? 

Og et lille "vente på forår" billede fra 2010.
 Jeg venter :)

mandag den 9. januar 2012

Her er et par tendenser det måske er værd at holde øje med....

Synlige rør.
Ligesom ledningerne gerne må hænge i guirlander, så skal rørene
 ikke længere skjules i gamle lejligheder og huse.
De må gerne kunne ses.
Ligesom mixet af  "rå retro" og "sødt" er i højsædet  igen og skaber den "nogtalgi stemning" du ser ved flere af  de store boligfirmaer lige nu. Factory style eller Industry...betegnelsen er helt op til dig bare elementer af f.eks. "gammel fabrik" eller "ældre kontor" indgår, gerne iblandet elementer fra 50'erne.

 Sort er jo tilbage i boligen. Og arkitektlamperne ligeså.

Nu har jeg valgt ikke at have overskabe i mit nye køkken.
 Det er helt klart også en tendens, at enten er der ingen overskabe, eller også er der så højt til loftet, at de kan sidde i 2 rækker under hindanden.

De hvide køkkener er stadig i overtal (big time) i den virkelig verden, men sort MÅ altså være på vej ind?
Det mærkes ihvertfald helt rigtigt i maven.

Hvilke tendenser ser du?
Eller har vi mon nogen "køkkendesignere" eller selfmade boligstylister, der læser med og vil udtale sig?
Hvad er tendenserne hos dig?

Jeg tænkte at....

Jeg tækte at...det aldrig skulle ske, at jeg sprang bare en enkelt dag over her på bloggen. Alligevel er det nu sket hele 2 gange på bare 1 uge, og helt uden jeg har fået dårlig samvittighed eller fornemmelse af "kold tyrker".
Jeg har bare gjort den erkendelse, at jeg jo er super hyper-mega-kommunikerende....det er jo også derfor jeg har en blog og når jeg så har travlt med at kommunikere og planlægge andre steder med andre ting, så falmer trangen en smule her på bloggen.

Jeg nyder nye kontakter, gode råd, og vil gerne være i selskab med mennesker med alternative intelligenser f.eks. dem der kan gennemskue problematikker.
Jeg kan godt li' den fornemmelse at alle der har været samme tur her igennem giver mig deres version af hvordan man gør. Jeg vil mine piger det allerbedste, så jeg er parat til at gå langt for at det lykkes, og jeg tager glædeligt imod alle de råd der kommer om ikke at bekrige hinanden, såre, etc.

Nu vi er ved de gode råd, måske nogen skulle have rådet mig fra IKEA????
Der skal jeg nemlig forbi, for 5 gang indenfor 2 uger. Så mangler der lige en dims, eller jeg har en skuffe for meget...eller...eller....
Men nu slutter det heldigvis snart. For køkkenet er ved at være færdigt.
F.eks. er lysekronen kommet op, og lamperne!!!
Opvaskemaskinen og vaskemaskinen har vasket deres første vask og alle låger er ved at være på plads.

Og ja, det mig der vil have de sorte lampeledninger til at hænge i bue.
Sorry :) Jeg har måske mine egne ideer om stil-tendenser nogle gange.