onsdag den 4. august 2010

Jordbær marmelade

Børnene bliver passet af mormor i disse dage mens vi er på arbejde. Skolen begynder først på tirsdag.

Og når man nu alligevel har 2 der "skal" lære lidt husholdning kan man jo lave jordbærmarmelade....(synes mormor)

Win win for 2 børn er når deres mor nu elsker pandekager med helt frisk jorbærmarmelade og far alligevel ikke lige er hjemme i aften til aftensmad.

Aftensmad ? Pandekager? (OK OK det er jo stadig sommerferie for mine piger).
Pandekagerne er bagt med hvedemel fra Aurion. Det hvedemel hvor der ikke er sigtet noget fra.
Det kan anbefales. Pandekagerne smager himmelsk og af meget mere end med almindeligt økologisk mel!!!

Farveskalaer

Jeg øver mig jo fortsat i at lave pæne pakker. Og siden jeg så prøverne, har jeg ventet med længsel på, at det her satin bånd skulle komme hjem til Søstrene Grene butikkerne.
Jeg var i "den i gågaden" i går i Århus. Og der har de fået både det lækreste silkepapir (som jeg skal lave Wenches fine blomster af) og så det bånd her.


Alle de andre Søstrene butikker har det også snart.


Tænk hvis man ikke havde plads til begejstring i sit liv?

tirsdag den 3. august 2010

Pude prøve

Bruger I pude prøven?
Da jeg arbejdede hos Lene Bjerre,
som designer og indkøber for efterhånden 5 år siden,
havde vi et pude trick.
Når vi skulle se om et nyt mønster "holdt hjem" prøvede vi det lige af som pude, ved at folde stoffet omkring en sofapude. Så kan man gå på afstand og se om det er nydelse eller det modsatte.

Jeg gør det stadig, for ikke lige at sy en hel pude for så at opdage at den ikke lige passer til det jeg troede.....
Det nye stof (som beskrevet tidligere her på bloggen) blev lige købt i et lidt større stykke i dag.
Jeg var nemlig i Stof & Stil efter mere snor til alle mine vimpler.
Nu er det der snart, det samme retro look design bare i lilla version.....jeg glæder mig :)

Hvor bliver de af?

Nu har jeg hæklet 10 ranker. Men denne lille stak er alt hvad jeg har tilbage!!!

Hmmm! Hvor mon de bliver af?


Jeg må hækle flere. Det var jo basaren der skulle have.
Tak til de mange tilmeldte til de små hæklekurser.
Der er til 2 start hold her i august....
men...
Jeg bliver vist nødt til at lave et til i september.

Morgensol

Der er intet som tidlig morgen sol en sommermorgen.

Mens alt endnu er tyst.
Hverdagene er kommet tilbage. Der er meget man kan glæde sig over.

mandag den 2. august 2010

Hæklekursus på hverdags aftener?

Hele 4 gange under blogtræffet i Århus blev jeg spurgt om der ikke snart blev et hækletræf eller et hæklekursus igen!

Jeg har ingen planer om et kæmpe træf, for det er for uroligt til god indlæring, men tænker på at lave et par små kursus-aftener for nybegyndere helt privat og ganske gratis.
Jeg vil nemlig gerne have endnu flere kreative bloggere (m.fl.) til at nyde at hækle.


Mit forslag er, at der kan være 4-5 med hver gang (hvis det er nybegyndere) .

Er du interesseret i et NYBEGYNDER HÆKLEKURSUS i Silkeborg
en aften eller 2 pr. hold her i efteråret?
Du kan henvende dig på: klarbaek@vip.cybercity.dk og så må vi sætte dato op efter
hvem og hvor mange der kan samtidig.
Deltagelse er gratis, men du skal selv medbringe garn og hæklenål.

Blogtræf Århus

Alene at dømme efter kagen her, var det et godt blogtræf.


Og at dømme efter pyntningen, var det er godt blogtræf.

Og at dømme efter stofmarkedet vi holdt udenfor, for at have plads nok (gud ske lov det holdt tørvejr) ...var det er godt blogtræf.

Og så havde Julia gjort sig stor umage med skønne "godbidder" i en fin taske....
**********
10 stjerner ud af 10 mulige for et skønt arrangement.
Jeg er klar igen :)

søndag den 1. august 2010

DIY genbrugs vimpel til regnvejrsfest

En stak poser. Læg en 3kant på i papir og klip så den ene side er i foldekanten. Et godt mix af farver giver det bedste resultat. Læg den foldede vimpel om snoren og klips den fast i begge sider. VOILA!

Ideen har jeg for år tilbage fået af HENDE HER. Det er den metode der blev til de lette vimpler i stof.