onsdag den 10. marts 2010

En fantastisk gave

Inspireret at billeder på en hollandsk blog sendte jeg blogindehaveren 2 metervarestykker, som jeg lige syntes passede til det projekt hun var i gang med. Til min store overraskelse blev jeg forkælet med dette fantastiske hus i dag, i den fineste hvide pakke, med smukt snoet bånd.

Her er huset vist forfra og bagfra.


Og kortet matcher naturligvis stilen. Det er mig der siger THANK YOU. Fanstastisk smukt arbejde søde Heleen. Jeg er helt rørt over det fine hus.


NB. Du kan stadig deltage i min fest give away.

Mere om blogtræf følger snarest. Hvordan man tilmelder o.s.v.

Hvad laver børn når de er i SFO?

Mit yngste barn, sejlede i dag "sin egen sø".....men på den allerbedste måde naturligvis.
Der har dannet sig en "pyt" udenfor og det skal da straks benyttes til noget.


De havde lavet fine papirsbåde af tapet....(desværre ikke fint retrotapet jeg kunne få fingre i) men hvidt og glat og ekstra stærkt.
Lidt forårs solskin hjælper jo på begivenheden.....men hyggeligere bliver det vist ikke.

Ikke så underligt de gerne vil være i SFO.

tirsdag den 9. marts 2010

Kreativt Blogtræf i Silkeborg

Mere herom senere. Du kan starte med at sætte kryds i din kalender, hvis du vil med til et kreativt -multitræf.

Alt vedr. tilmelding, tider, emner m.v. følger så snart det er på plads.
NB. KUN PLADS TIL 50.

Der er 11 faste læsere til min fest give away skal udtrækkes. Du kan lige nå det endnu!

mandag den 8. marts 2010

Nutidshåndværk eller Fabergé

Sidst jeg var i Skagen fandt jeg disse skønne liljekonvaller i Thit og Tøste. Synes de er fantastiske, udført i tynde metalplder fra tryk industrien....og dog ... der var et eller andet det mindede mig om.....nåh jo, Fabergé (Zarens juveler) udstillingen i München i 1986.

De nerderste 2 billeder er af-fotograferet fra bog kataloget, et digert værk på 360 sider, som jeg stadig har fra dengang. (Man er vel samler???) Oprindelig er de lavet i 1896 og i det pureste guld med blå emalje.
Hver gang jeg tror jeg finder på noget nyt eller får en god en god idé må jeg sande at tiden indhenter næsten alt. Vi står kun på skuldrene af en tradition. Men det er dog alligevel rart at være blevet så gammel at man har noget at huske tilbage på :)
Hvornår er du sidst blevet mindet om, at det du lige har fundet på findes i forvejen.

Dansk design

I aftes havde vi 3 indiske mænd til middag. De er en del af den større globalisering og kolleger til min mand. De arbejder for en dansk virksomheds udviklingsafd. i Indien.....mange job kan jo udføres hvor det skal være, men lige nu de altså her i 14 dage, og hvad var mere nærliggende, end at de skulle besøge en kollega i en dansk familie, når nu det er weekend og de har masser af tid.

I den anledning havde vi Arne Jacobsen bestik på bordet. Mest fordi det er dansk design i topklasse, og dernæst fordi indere ofte er vandt til at spise med fingrene.
Jeg er stolt af at være dansk. Men nu ikke af de helt sædvanlige årsager. Mest fordi de var så forundrede over at danske firmaers ansatte (ikke bare os) behandler dem som kolleger. Helt ærligt. Er vi nået MEGET længere end vi troede?

søndag den 7. marts 2010

DIY brocher af blomstret stof

Lisbet der klipper og sælger stof i Stof og Stil Roskilde havde lavet de fineste brocher ud af et af mine yndlingsmønstrer fra det nye forårskatalog. Jeg har (efter aftale med Lisbet) prøve at gøre hende kunsten efter.
Resultatet kan du se her og metoden (der er delvist en gammel kending) følger billede for billede.
Sådan ser metarvaren ud. Den har nummer 814330 og 25 cm koster ca. 15 Kr.


Klip 2 cirkler omkring en blomst.
Læg dem ret mof ret og hold op mod lyset, hvis de skal være ens for og bag.
Sy en cirkel omkring blomsten og lad 1,5-2cm stå åbent.
Vend den.
Fyld ud med fyldevat eller uld.
Find en knap og noget bomuldsgarn i ønsket farve.

Stik igennem centrum af blomsten og sy garn mellem bladene og stram lidt til.
Derved dannes blomsterformen.
På bagsiden syes en hårklemme eller en brochenål på og den er klar til at tage i brug.




God fornøjelse og tak for god inspiration til Lisbet, som havde lavet rigtig mange andre fine ting.
Lisbet har desværre ingen blog, ellers havde jeg straks linket til hende. Ideen er super egnet i alle de fine 70'er blomstrede stoffer i allesammen samler på. Der er masser af motiver at hente.

Fynsk æggekage og fødselsdag

Aldrig har jeg da fået så meget "sul" til en æggekage. Og helt ærligt. Det er mesterligt.

Her et par billeder fra processen.


Fødselsdags frokost hos en god ven, der har det fineste lille baghus i gården, og....


Denne skønne havne-udsigt fra stuen. Hvad mere kan man forlange af en solskinslørdag?

lørdag den 6. marts 2010

Årstids sysler

Gækkebreve....
Hvert år er vi så heldige at pigerne modtager gækkebreve. Og da de har gættet hvor de kommer fra kan jeg jo godt afsløre det her. Farmor og Farfar arbejder sammen om design og udskæring/klip og så sender de dem afsted i håb om at "vi" ikke gætter det, så de skal have et påske æg.
Igen i år går æggene den anden vej.


Og i år var de uden vintergækker....de er endnu umulige lige at finde med alt det sne.
Jeg kan kun opfordre til at lave gækkebreve. Til klasselæreren, bedstemor eller dine bedste venner. Man behøver jo ikke være barn for at gøre det.
Tip til næste års gækkebreve modtages med TAK....der er jo andre der kan nå at blive inspireret til det i år.