søndag den 18. april 2010

Fuglen er fløjet

Så er der blogtræf. Det er i dag. Fuglen er allerede på vej derhen, lige som en masse andre. Det er da herligt med en hel dag hvor man bare kan baske med vingerne....flyve rundt og sætte sig hvor man vil. Se hvad I andre laver.

Jeg har glædet mig i uger. Der har kun været et par små justeringer til sidst. Vi er næsten 50.

Fuglene her er en fantastisk gave fra min søde kusine, som blev blogger (måske lidt på mit gå-på-det- skulle-du ta'- at -gøre-initiativ). Nu er hun kommet for at deltage i blogtræffet. Ellers finder du hende her.


Du finder de fantastiske BIRDIE neon fugle i butikken: Inger Trevad i Gerritsgade 24, Svendborg...eller her





lørdag den 17. april 2010

Opbevaring?

Forleden på min jagt efter retro sengetøj, fik jeg øje på denne skønne kasse, i en genbrugsbutik i Aars i Himmerland. Først tænkte jeg at jeg da kunne klippe den fra hinanden og bruge stoffet, men det har vist sig at den er så fin indvendig også, at den da skal bevares og bruges til opbavaring.

Den er vist for en liebhaver-køber, for den kostede kun 25 Kr.
De brune lille mønster herover, er den indvendige plastic indsats. Ovenover set du kassens foer.


Mine tapetruller er kommet i et af de store glas fra House Doctor. Ved du i øvrigt, at House Doctor nu også har lavet en blog? Du finder bloggen her.
Og ellers farter jeg rundt og pakker og gør klar til det store blogtræf i morgen.
Det er da HELT vildt dejligt vi bliver så mange.
Min kusine kommer i dag. Vi skal hygge og snakke inden i morgen. Du finder kusinebloggen HER.

fredag den 16. april 2010

Nu er det nu....

Her trænger til at blive "luget ud". Det vokser til, i nips og sager, som jeg bare ikke lige kan undvære. Gode ideer og sød inspiration. Forår på vej eller julepynt til næste års basar m.m.

Egentlig kunne jeg bruge fra nu af, til weekenden var omme, til bare at rydde ud......MEN


Der er noget jeg meget hellere vil. Det er jo på søndag, vi har arrangeret multikreativt blogtræf her i Silkeborg. Mine gode gamle strikkeveninder fra Odense TANTE GRØN kommer og deltager aktivt, sammen med min mor og Wenche. Uden dem turde jeg ikke stå med sådan et stort arrangement.
Jeg skal have sendt mail ud i aften, med sidste opdates, til alle der har meldt sig på, og forudbetalt, for at være sikre deltagere på dagen.
Jeg har fået forespørgsel på de 2 sidste pladser, så der er ved at være"fully booket".
Vi bliver 50 kreative der skal hygge og sysle og inspirere hinanden og endelig ses in real life.
Meningen er, at man kan lave workshop, hvis man har noget man vil lære fra sig. Eller man kan deltage i de andres workshops. Man kan tage retro 70'er stof med, eller tapet, eller noget helt tredie og bare bytte løs. Det er ikke tilladt at lave salgsboder i lokalerne vi har lejet, men der kan da betales penge for materialer man bruger i en workshop og lign.
Hvor bliver det bare sjovt at se og "arbejde" med alle jer.
Og så skal jeg da lige have forberedt hvad jeg selv skal lave workshop med.
Godt der er over et døgn enndu at tage af :)

torsdag den 15. april 2010

Waldorf farver

Har købt drops Alpaca til et hexagon sjal....Waldorf/Steiner pasteller kalder jeg disse naturlige pastel farver i det skønneste naturmateriale.

Efter blogtræffet på søndag får jeg nok tid igen til lidt håndarbejde....håber jeg.

Der er travlt på arbejdet hos Stof & Stil, med at gøre julekatalog-billederne klar, så jeg kan smutte den 29. April, med god samvittighed.

Jeg anbefaler....

Jeg har tidligere anbefalet denne skønne kogebog fra RICE til jer på bloggen. Nu gør jeg det igen, men af en bestemt grund. Føtex her i Silkeborg har den til 79,- pr. stk. lige nu. Super lille lækker gave til veninden hvis du har den allerede.

Den kostede "det blege" da den udkom i August sidste år.....min søde assistent hos Stof & Stil (som jeg lige straks forlader) var så sød at gøre mig opmærksom på det i dag.
Det er hermed givet videre :)
Den er super god....flere yndlingsretter iblandt!

onsdag den 14. april 2010

Neon på negle.....neon på armbånd

Det er næppe gået nogens næse forbi, at neon er et kæmpe hit pt. her på adressen.
Verdens skønneste tørklæde fik jeg jo for nyligt af Wenche (hun har VERDENS bedste smag). Elstikkerne, der lukkede æsken, kunne da lige genbruges og gøre mit armbånd til et neon hit.
(Gammelkendt armbåndsmodel...opskrift finder du her).

Og så er der blevet investeret i neon-neglelak....hi hi...neon hit siger jeg bare.


Come on....sig I også er vilde med neon. (Især den her "kunsthåndværker" orange/røde....)

Så er vi næsten klar....

Så er vi næsten klar til det store kreative blogtræf på søndag. Der er lige et par navneskilte der skal skrives, så vi er sikre på hvem hinanden er, for ikke alle har jo billede på deres blog, og nogle enkelte deltagere har slet ingen blog.

Der er nu 3 pladser tilbage ud af 50.....og 3 dage igen. Lad os se om det ikke går op.
Vi ses på søndag.

tirsdag den 13. april 2010

Jeg glæder mig helt vildt

På søndag er der blogtræf her i Silkeborg. Vi skal bare være multikreative og lave fine ting og lære af hinanden. Der bliver vist fuldt hus.....lige nu er der 5 pladser tilbage. Er du en af de 5 sidste kan du nå det enndu ved at tilmelde dig her: klarbaek@vip.cybercity.dk

Der er lagt op til at man kan bytte retro stof med hinanden. Billederne her over og under er mest af min samling, men de 3 i feldtet lige her under er dem jeg kan bytte med.