tirsdag den 13. december 2011

Vær hurtig og kreativ i min skål giveaway

For snart længe siden, fandt jeg disse skønne sorte skåle på nettet.
Jeg har været rigitg glad for mine, og har omtalt dem flere gange her på bloggen.
Nu har jeg fået mulighed for at udlodde et sæt fra Amtril.dk
som det skål sæt på billedet.

Det eneste du skal gøre, er at skrive en kommentar om, hvad du ville bruge skålene til hvis du vinder.
Jeg udtrækker en vinder allerede på søndag aften (18. Dec.) kl. ca. 21.00
Har du ikke en blog, bedes du skrive en mailadresse, så jeg kan komme i kontakt med vinderen.
God fornøjelse

Dagens kreative låge 12. Dec. blev lidt forsinket....

Jeg har vildt travlt med at pakke. Og i aften er det i høj grad gået ud over mit kælderværksted.
Derfor er jeg lidt forsinket med at åbne dagens låge.


Dagens kreative projekt er Lucia brød, for Ida Katrine skal gå Lucia optog i morgen i skolen og så skal de have Lucia børd med.
Du finder let opskriften på nettet.

Og pimpes kan de altid... med sløjfe på poserne, for det er nok svært med fine fade hjemmefra, når de skal med i skole.

mandag den 12. december 2011

Jeg har en super hjælper

Og sammen sælger vi ud af mit stoflager....jeg er jo en rigtig samler må jeg sande, når jeg ser bunkerne spredt ud på gulvet i stuen.....måske også fordi en del af stykkerne er mit eget design.
Nu har søde Wenche taget over. Hun laver farvebunker, og lige om lidt bliver det hele sat til salg
på hendes blog.
Findes der mon bedre hjælpere end hende?

Lige nu kan jeg ikke selv overkomme mere, men jeg er nødt til at få ryddet ud. 
Jeg pakker min del af hjemmet ned...på højtryk!
Lørdag morgen får jeg nøglen til mit og pigernes nye liv, og så bliver der travlt med at lave køkken, male, flytte og indrette.
Vi skal jo gerne kunne bo der inden Jul.

søndag den 11. december 2011

11. Låge i min kreative julekalender

I min barndom, lokkede jeg af og til min farmor til at lave arme riddere til os.
Arme riddere i min familieversion er hvedebrød eller kagerester der bliver dyppet i mælk og vendt i kanel og sukker, og herefter stegt på panden i smør.
Men i anledning af julen har pigerne fået lov at udstikke brødet med kageudstikkere.
Så nu hedder de vidst:
Arme figurer i stedet.



Det kunne se fint ud med et helt fad, bare med stjerner.
Husk den gode hjemmelavede jordbærmarmelade....(eller den fra Bangs Marmelader).

Give away der ikke var min giveaway

I går fortalte jeg på bloggen, at jeg var med i en julekalender hos Knitting by Kaa.
Det udløste nogle kommentarer, hvor jeg kunne høre at man tror man er med i en giveaway 
HER på bloggen.
Jeg ELSKER da at høre at I synes mine flag er fine, så nu har jeg trukket lod blandt "deltagerne".
Jeg lavede en hurtig random udtrækning på nettet og Rikke Moeller (Møller er det nok :) har vundet.
Rikke vil du sende mig din adresse, så sender jeg en flagranke til dig.

Det er jo kun JUL en gang om året :)

lørdag den 10. december 2011

Du kan vinde en af mine flagranker

Du kan vinde en af mine farvede flagranker I den kreative julekalender lige her hos
Husk det er kun i dag den 10. Dec. 2011

Du kan følge den kreative julekalender hver dag. Måske du er den heldige?


fredag den 9. december 2011

9. Decembers låge i min gør det selv julekalender

"Pimp" et marmeladeglas med jule-eller festhætte,
og giv det som gave.
På denne årstid er det godt med god marmelade
(vafler, æbleskiver m.v. kalder næsten på det).
Og når sommerens bær er sluppet op, er der et alternativ som jeg synes virkelig kan gøre det ud for det hjemmelavede.




Jeg kendte ikke Bangs marmelader, før jeg begyndte at arbejde for Søstrene Grene.
Nu er de mit bedste alternativ til mormors hjemmelavede.
En af hemmelighederne bag den gode smag er måske råsyltning, de er nemlig fremstillet uden kogning.
Nå, men vi må i gang med at julepynte eller gavepynte dem.....


 Tag en lille rulle dekorations papir i Søstrene Grene. 1 ark i A3 størrelse koster 1,88 Dkk
og der er lige nok til 6 marmelade hætter.
Papiret findes i et væld af julede mønstre lige nu.


 Lav en cirkel (skabelon) med en diameter på 13,5 cm. Klip efter stregen med en zig zag saks eller en alm. saks.
Klip ca. 1/2m bånd af Søstrenes satin bånd.
11 m på rulle koster 4,88 Dkk


Sæt evt. et gummibånd under satinbåndet. Så er det lettere at få hætten til at sidde pænt.
Og voila....gaven er klar !

God 9. December.

Fredagens perleblogger

Fredags perlen er Marianne med øko-madbloggen Tante sød og den sure citron
Og uha, hvor får hun mig til at glæde mig, til at skulle lave mad igen,
når jeg flytter i min nye ejerlejlighed om kun 1½ uge.
Nu har Pindsvine manden lavet mad i alle årene...måske jeg helt har glemt hvordan?
SÅ ER DET JO LIGE, der er dukket fantastiske bloggere op med madblogs, der får mig til at tro, at jeg også kan....(igen).


Og så er det lige du måske spørger hvorfor Marianne viser et tæppe når hun er øko-madblogger!
Det er da fordi hun også er kreativ med en hæklenål o.s.v.
Super flot projekt ikke?
Vi har vist en aktiv dame i kikkerten i dag.
Skynd dig ind og kig med.
Rigtig god fredag.