Også her er det farven....Karens pastel show

Hele fredag aften gik med at prøve sig frem med de forskellige elementer til cup cakes.

Og tænk, jeg er så modig, at jeg har taget et par æsker med til Tanterne (som jeg skal se igen i dag...HURRA :) ) og Wenche (Som blev hentet kl. 10.00 på Odense Banegaård) og Jane, (som er tidl. hæklehøne) og som kørte med til Odense hjemme fra Silkeborg i morges.

Når jeg laver kager drejer det sig, som altid, om farver for mig.
Ja ja, kagen og cremen skal da være perfekt i smagen, naturligvis!
Men hvor er det en skøn nytillagt hobby at lege med kagefarver.
Og OK, det er ikke let (endnu) at sprøjte smørcremen på pænt, men jeg øver mig :)

Odense tur-retur-tur-retur

I aftes var jeg i Odense (tur-retur) til en strikkecafé. Jeg skulle fortælle om at blogge og om hvilken skøn mulighed det giver for at låne og lære af hinanden.

Min mor havde fået min nye poncho færdig til lejligheden.Rent bestillingsarbejde.

Kauni garn fra Tante Grøn. Jeg kan godt se at alle farverne ikke er i webshoppen, men de findes i butikken. Uden tvivl :)

Og ja, inspirationen til måden det krydser på foran er HELT KLART hentet her hos Stine.

Men da min udgave er i meget meget tyndere garn, er det nok også snart det eneste de 2 ponchomodeller alligevel fik til fælles, så min mor måtte lave opskrift helt forfra.

Og ja, det er et stort arbejde med over 300 masker i hver side på de sidste striber.

Men den er da blevet lidt fin ikke?

Lørdag morgen går turen igen til Odense. Jeg glæder mig HELT VILDT!

På lørdag

Skal jeg til Odense og besøge det fantastiske Pakhus 16 igen på Sverigesvej 16 på Odense Havn.

Heller ikke denne gang er det blevet til en Karen Klarbæk bod.

Alle mine små daglig "værker" går normalt til mine Steiner skole basarer/julemarkeder.

Men nu kommer der alligevel lidt ind af bagvejen, for denne gang her jeg fået hjælp fra uventet hånd:

En af mine "design yndlinge" blev til en filtsvamp i Søstrene Grene i efteråret,

og nu har jeg fået Anna og Clara til at give en lille rest af dem til goodiebags i Pakhuset.

Anna og Clara holder nemlig af det håndlavede og hjemmegjorte look.

Jeg glæder mig nu mest til at se hvad I har lavet, alle jer der udstiller.

Og så glæder jeg mig til at hilse på alle dem jeg kender allerede, ja og dem som kender mig.

Jeg følges med et par andre bloggere.
Vi ses lørdag.

I aften kl. 19.00 er jeg i Odense og fortælle om....

Hvorfor jeg hækler og blogger og laver hæklekurser og opskrifter og alt det andet.

Jeg har sagt ja tak til at deltage sammen med

Tanterne fra Tante Grøn på Kulturmaskinen ved Brandts Passage i Odense.

Se mere om arrangementet HER.

Ses vi?

Havde I lys i vinduerne i aftes?

Eller er jeg pludselig meget national?

Vi spillede endda radiospotten via iPad'en om "De tyske tropper i der havde overgivet sig.." højt for vores piger.

"Du er i øjeblikket nummer 9 i køen...." (Tror I ventetiden er gratis?)

Forleden eftermiddag/aften havde vores 8 årige datter en klassekammerat med hjem.

De muntrede sig på naboens nedgravede kantsikrede trampolin. Og som sådan en ting skal være, så lavede gæstebarnet en eneulykke og faldt forkert lige midt på trampolinen. Albuen var gået af led og armen sad helt forkert.

Billedet er af Karolines arm sidste år

Og nu er det så jeg spørger mig selv bagefter....." Skal man bruge de yderste (og dyreste) muligheder  vores samfund tilbyder og ringe 112 en anden gang"?

Min mand ringede op til lægevagten (som man jo skal for at få lov at køre på skadestuen) og imens ringede jeg til pigens mor for at få et CPR. nummer (som man jo skal have klar for at man må ringe op).

Beskeden i telefonen var: " Du er nummer 9 i køen...."

Og bedst som han var blevet nummer 1 i køen smed systemet ham af. "Du er nummer 4 i køen".....

Nu er det man er ved at være desperat,  alt mens minutterne går og barnet har frygtelig ondt.

Jeg insisterede på bare at køre uden at have fået kontakt, for jeg kunne se hun var ved at gå i sort, med stor-klaprende tænder og støn.Og hun var ikke engang mit eget barn, og en jeg skulle pase på og havde ansvar for.

Hun var tapper. Hun er 8 år og var helt vildt tapper.

Vi kørte i lynets hast til akutmodtagelsen (Nyt navn at lede efter, mens man har travlt, men vi vidste fra sidste års brækkede arm hvor det, der før hed skadestuen er). Nærmest kastede bilen foran indgangen og hjalp hende ind.

Og herfra tog eksperterne over, hurtigt og effektivt. Smertestillende medicin, støttegibs og trøst og aen og klap fra mig imens vi ventede på, at hendes mor nåede frem. Og senere samme aften blev armen sat på plads under fuld narkose.

Nu er det jeg bliver i tvivl som borger.

Skal vi klare alting selv, og vente 10 min. i telefonen, eller hvornår kommer ambulancen hvis vi vælger 112 i stedet?

Sidste vinter sad min ældste datter 8 stive timer på samme skad....jeg mener AKUTMODTAGELSE

med en brækket arm og ventede.

Det er lige før jeg bliver politisk.

Hus hurlumhej

Overalt ser der sådan ud hjemmehos os for tiden.

 Kender du det....har I bygget om? Eller sat vinduer i og lagt nye gulve, pudset vægge etc.

 Det begynder at blive en smule anstrengende at holde orden og holde rent.

Men det nærmer sig....med det sidste rum.

En smule spartel og pudsning....og mere maling og et nyt gulv i næste uge.

SÅ kan vi måske flytte ind igen?

Pyh, hvor jeg glæder mig.

Nu er det da nærmest sommer ikke?

Sådan tænker jeg når jeg får "bedstemor blomster" i vindueskarmen igen.

Hvad er tegn på sommer for dig?