onsdag den 17. marts 2010

Ægte ubrugt 70'er børnetøj ....hvem kommer først?

Nu skal I bare se hvad vi fik kig på i Oslo i dag (godt hjulpet på vej af den søde dekoratør i Stoff & Stil i Drammen). Den skønneste lille butik i en fjern baggård.
Jeg har glædet mig VILDT til at vise jer det.
Jeg var ved at bruse over af begejstring. Ubrugt 70'er børnetøj med originale prismærker.....
Ja, jeg troede ikke det fandtes. Jeg kunne købe mig fattig. De har heldigvis lavet en web-shop så det kan du også. Find skrulla HER.


Her er skiltet ind til butikken i baggården. Adressen er: Th. Meyers gt. 51, 0555 Oslo, Norge.


Hvem kan stå for disse herlige bukser med kile med broderede blomster?


Eller for tæppet her, eller den lille skønne gule kjole.

Hvad med en original ubrugt Reina jakke fra 70'erne? Eller en buksedragt?



Mange af de styles der er vist findes i mange størrelser. De sender også tøj til Danmark.
Læs mere om firmaet her....og brug "kortet" hvis du ikke kan lade være.

I må GERNE linke til Skrulla og gamle Erik på jeres blog, jeg vil gerne at budskabet når ud til alle jer 70'er glade "blogger damer".....Brug evt. logo skiltet herover.
Der er kæmpe udvalg, selvom butikken er lille bitte.
NB. Min fest give away udtrækkes torsdag aften.....det kræver lidt tid.

søndag den 14. marts 2010

Skabsnationalist?

Nu er jeg på vej til 3 dage i Norge. D.v.s. ingen blogging....afvænning...en helt klar kold tyrker.
Lige her på afrejse dagen må jeg vel være lidt national-farve-agtig. Så kan I hygge jer med disse billeder imens jeg holder pause.

Første 2 svampe her er fra en god blogven. Jeg fik dem med posten.
Og ellers er det meste jo en del af mit daglige virke.


Skabet er fra House Doctor. Og tingene er bare langsomt flyttet ind.

Stor hæklet svamp fra Rice...fandt jeg før JUL. Og syet svamp fra Mette B.

Dukken er Wenches værk, og de 2 syede svampe er Hanne og Anne fine modeller købt lige før Jul på torvet her i Silkeborg.


Der er 3 fastelæser pladser tilbage...så måske min give away skal udtrækkes onsdag aften rigtig sent???

Norske blogvenner jeg flyver i aften

Skal på en 3 dage tur rundt i de norske Stoff & Stil butikker jeg arbejder for.
Er du tilfældigvis I Stoff & Stil Drammen mandag morgen , når butikken åbner eller
i Stoff og Stil Trondhjem kort før lukketid mandag,
i Stoff & Stil Bergen lige efter de har åbnet tirsdag morgen,
eller i Stoff & Stil Kristiansand lige inden lukketid tirsdag eftermiddag,
så er jeg i butikken og hilser gerne på.
Har du kommentarer til udvalget, noget du mangler eller noget du bare godt kunne tænke dig vi havde, må du gerne tage små klip med....


Jeg har jo i det første år jeg har blogget, mest blogget med norske bloggere, så det kunne bare være hyggeligt at hilse på. Og I søde norske blogvenner, skal da lige vide jeg er der...hvis nu I alligevel lægger vejen forbi ??


Opskrift på radisser kan købes her.

Men sæt nu ikke himmel og jord i bevægelse for at komme....der er kort tid at gøre med.
Og skulle mine faste læsere overstige 550 mens jeg er væk, trækkes de 5 vinderes så snart jeg er hjemme igen. Du kan lige nå at være med i min fest give away. Om 4 faste læsere skal der udtrækkes.

lørdag den 13. marts 2010

Nye bloggere....

Lone er ikke helt ny som blogger, men for mig ganske nyopdaget. Måske I andre har været der før? Ellers er hendes fine blog ihvertfald et besøg værd. Klik HER


Billedet er lånt fra Lones blog...jeg har spurgt om lov.


En forholdsvis ny blogger er Emilie/Vintagefryd som jeg synes jeg kender lidt :) fordi vi har mødt hinanden til basar på børnenes skole, vi har fælles bekendte og så går hendes børn i Steiner Børnehave....altsammen lidt hjemligt for mig.


Billedet er lånt på Emilies blog. Det er hendes fine banner billede.

Og så er der jo Claus. Hans blog havde jeg ventet på med længsel. Dejligt den
"endelig" blev en realitet. Det er daglig nydelse nu....god estetik og masser af læsestof. Gid den må få mig i gang med haven i år.


Har I nogle, I lige har opdaget, som I vil dele med os andre, så kom hid med link o.s.v. Jeg er begejstret for at så mange har lyst at "lege med" i blogland.

Når en farve sniger sig ind

Pink har for alvor sneget sig ind hos os. Den optræder i alle mulige afskygninger. Nogle gange (heldigvis) helt i neon version, for det er det jeg bedst kan lide for tiden.

Strikkegarnet fandt jeg i Kvikly- desværre er det 100% Acryl men til kanter eller små hæklede blomster kan det jo altid bruges...ca. 10 Kr. for et nøgle.

Om det så er min yngste, så har hun forstået "budskabet" når hun tegner til mig....pink indgår hver gang nu, uden jeg har sagt et ord om det.
Hals snoren er en (efterhånden) ældre sag fra en veninde. Hun er rigtig god til at få mixet de farver....jeg selv gør det lidt for pænt og harmonisk.


Jeg tror pink vokser sig større. Og helt ærligt, det er da en SKØN varm og levende farve i boligen? Eller hvad er du til?
(Om 5 faste læseres tid trækkes min give fest away)

fredag den 12. marts 2010

UPDATE

Så er der åbent. Klik HER og lad det SÅ blive forår, så vi kan komme i gang i haven.

Jeg har hørt en fugl....

Jeg har hørt en fugl synge om at det skal være i dag Claus Dalbys blog åbner.
Hvis du vil i forårshumør, så hold øje. Klik på linket herunder.....lige pludselig kan det være det virker?

Mine døtre har i mange år samlet på alt med feer. Jeg synes det er så magisk at billederne kan forandre sig i dette Amerikanske eksemplar. På samme måde er det når en ny verden åbner her i blogland. Klik og og vær med når der kommer liv HER.

torsdag den 11. marts 2010

Karolines fine æske

Apropos mit indlæg i går: "Hvad laver børn når de er i SFO?" så kommer her også dagen emne.

I dag har Karoline klippe og klistret og lavet denne smukke æske med hjerte og pailletter.
Det glæder et DIY-moderhjerte.

Og så passer det lige til den lille fine dukke, med tilsvarende hjerte på brystet. Nyt match i Karolines vindueskarm.