søndag den 24. april 2016

Karen Klarbæks hæklede Båltæppe

I morgen 25. April, 2016, har jeg workshop i Garn-iture i København. Aftenen skal gå med forskellige nye teknikker og hæklede tæpper som mit nye båltæppe her.
Der er stadig et par pladser endnu.....hvis I er hurtige. Pladser købes for 50 Kr, hos Garn-iture, men tilbagebetales på aftenen i form af garn :-)
Så er opskriften på mit nye Båltæppe klar i webshoppen. Bemærk at maskerne er de samme som til barnevognstæppet, men her lavet med striber og i en størrelse, så det egner sig til at ligge i en kurv ved havedøren, så det kan lånes med til grill-og bålaftener ude, 
når solen er gået ned og det ikke helt er varmt nok selvom det er sommer. 😊

Farverne kan du vælge frit. Du kan også bruge rester. Her er det mit eget colorcotton 8/4 bomuldsgarn i farverne:  Mellem petrol, mint, faded jeansblue, babyblue, light rose og peach. 
Du skal bruge 16 nøgler. 
Da mønsteret er åbent, bliver tæppet ikke for tungt at sidde med, og huller luner også som bekendt 😊








2 kommentarer:

Tangs Univers sagde ...

Du skriver 16 nøgler garn. Det lyder egentlig ikke af så meget. Hvor stort bliver det båltæppe egentligt?

Karen Klarbæk sagde ...

ca. 100 x 145 cm plus 2 cm kant.
Lige nok til at nå rundt om en voksen person, når man sidder ved et bål :-)

Vh. Karen