Jeg brænder for at have håndarbejde i hænderne og allermest for hækling.
Mest fordi det er REN afslapning og nydelse at sidde med et håndarbejde.
Kan du ikke hækle, kan jeg kun opfordre til at komme i gang med det....der er gode timer i det.
Jeg har en begynder hækle e-bog du kan købe her, hvis du skal i gang og ikke har en tante eller veninde der kan hjælpe dig med at knække hæklekoden.
Tag ikke fejl. Det er KUN fordi jeg kan li' det at jeg hækler- og så er det jo bare dejligt I andre også har lyst til at følge med i mit hækleunivers.
Lige nu arbejder jeg på en ny e-bog.
Man kunne tro den handler om servietter, da det er det der rør sig mest her på bloggen for tiden, men det er langt fra det der er emnet.
Det mest af dagen i dag går med e-bogs projektet.
Så må lejligheden rode og vasketøjet hobe sig op.
Ellers er det ikke muligt at nå at sætte nye ting i gang i mit travle arbejdsunivers.
Hvordan stopper du det ind i dagligdagen som du har allermest lyst til at lave????
7 kommentarer:
Gør det samme som dig - lukker øjnene for rod og vask. Det løber med garanti ingen steder ;-)
Ind i mellem sætter jeg minuturet på f.eks. 10 min og så kører jeg som en ren Ajax tornado i de 10 min. Imponerende, hvad man rent faktisk kan nå for fuldt drøn i 10 min ;-)
ti hi, jeg gør som Mette med æggeuret,her er det så bare 15 min. pr. gang og af tre gange, så holder jeg 30 min. strikke pause og fortsætter. For det meste kan jeg holder skidt og rod væk, men ikke altid.
Glæder mig til din nye e-bog det kan jo bruges som gave også. Mit ældste barn er super god til at hækle, så håber også der er gode ting i til at hækle efter ?
Hendes blog er: frk.lillemusblogspot.dk, hvis du vil se hendes hæklede ting.
Kh. Lis
ej hvor bliver det spændende med en ny e-bog.
Hækling var egentligt blot en lille ekstra syssel i min hverdag, men efterhånden som passionen har bredt sig i min krop ;D fylder det mere og mere. Nu SKAL jeg hvile hver dag, for at kunne klare kroniske smerter og i stedet for at sukke over denne fast daglige hvileperiode, bruger jeg den på at hækle. Nogle dage ender jeg med at hækle uafbrudt og lader de huslige ting flyde ;D Hækling er bare så hyggeligt og afslappende.
Jeg tager hækletøjet med på arbejde og hækler, når jeg har pauser. Og så hækler jeg, når jeg ser fjernsyn. I weekenderne hækler jeg i hvert ledige øjeblik, så det bliver da til en del.
Kh Lotte (www.lottesroom.blogspot.dk)
Tak for en fin tv optræden Det klarede du fint. Det er en skøn ide at samle mange forskellige mellemlægsserviet før de forsvinder ud i genbrug eller endnu værre skraldespanden og så lave mønstre på dem. Det er en slags kulturarv.
Kære Karen - tak for din skønne blog. Jeg er også passioneret hækler - og har efterhånden hæklet mange servietter - og vaskeklude :-) Perfekt at finde så gode opskrifter her hos dig så det ikke altid bliver den samme model. Jeg har altid mit hækletøj med i toget - og hækler frem og til bage på arbejde - min togtur tager ca. 20 min. det er lige nok til en serviet hver dag :-)
GLæder mig til e-bog.
Linda
So nice)))
Send en kommentar