Det bedste lige i dag er, at man ikke kan se ind i stuen her. Se hvor jeg sidder ved vores store spisebord, og lægger nyt blogemne på. Her i blogverdene kan man vise lige det alle andre må se, og så holde alt det andet skjult. I dag holder facaden. Der er stearin lys i vinduerne, ild i brændeovnen og redt seng. Men her holder det også op. Bordet her foran mig er fyldt i 10-20 cm's højde af projekter med knapper, scanner, glas med svampe og flag o.s.v.
Alt det der har været med i Odense og diverse grej vi brugte til udstillingen på messen....det står lige her foran mig og ude i gangen. ikke pakket ud, ikke ryddet op...kaos. Men udadtil holder facaden med stearin lys....vi hygger....det vil man tro, hvis man ser huset fra vejen.
Og vi hygger....helt rigtigt. For hvor er det dog ligegyldigt at det roder lidt, når weekenden har været travl og udfarende og skøn. Helt igennem skøn.
Skøn fordi jeg har set de fede ting. Som altid kreativt og indbydende. Som nu plancherne her, som jeg fik lov at fotografere på
TANTE GRØNs stand i Fredericia.
De har fundet de SKØNNESTE badges med børnemotiver på. Helt retro. (Og på baggrunde af "mine" stoffer fra Stof og Stil).
Og vesten her...den passer jo lige ind. Det gode gamle sømandslook med bobler. Jeg elsker det.
Hvem der havde en lille dreng at lave sådan en "slip-over" til.
Men de der badges..dem kunne jeg da købe et par stykker af til mine døtre. Hende den lille i robåden på første billede kom de nærmest op at slås om da jeg kom hjem. Jeg må vist snart til Odense i
TANTE GRØN butikken (find adressen på linket) efter et par til. Inden det er for sent. De må da blive "revet væk".(Koster 25,- dkk pr. stk.)