tirsdag den 31. marts 2009

Håndarbejdets Fremme?

Jeg har arvet en pude fra min farmor, som min mor engang har broderet til hende. Min mor broderede et væld af duge og puder og bordløbere da hun var yngre. Alle fra Håndarbejdets Fremme. Så gad vide om dette ikke også er et mønster derfra.
Den passer perfekt ind i min ny-gennemførte natur stil.

Hjemmebagte Pitah brød til aftensmaden

Man tager en lille pakke lækker økologisk gær og opløser den i vand....og laver sådan en helt super enkel dej med kun gær, vand, salt og mel.

Dejen skal blive lidt sej. Den skal hæve i 1 time.


Formes som boller og hæver igen i ½ time. Bliv ved med at folde dejen ind under så den bliver lidt "lag vis".

Rul bollerne flade og lidt ud i 10-12 cm størrelse. Hæver igen i en ½ time og bages ca. 5-6 min. ved 275 grader . Og pitahbrødene er klar til at blive åbnet og fyldt med tun, salat ting og ikke mindst hjemmelavet humus.

Og farven....helt igennem natur. (Lige for tiden kan det bare ikke være anderledes).

mandag den 30. marts 2009

Min mors første sko....og flere naturfarvede ting

Her er min mors første sko på en jacquard dug fra Lene Bjerre Design.

Og her er sækkestolen i forgrunden med det nye hør betræk. Og min farmor og farfars møblement fra ca. 1780. Skabet er fra Nordal.

Børnenes yndlings "slik" jordnødder i teak træ skålen fra mine forældres hjem (i 60'erne)

Udsnit af vores konkyliekrans....


Som vi fik til brylluppet i 1997.


Og hjemmestøbte lys i skabet. Lysene er lavet af lysestumper.

Og ynglingskurven fra Trendkompagniet med mere garn til mit tæppe jeg arbejder på.



Som I ser bliver der mere og mere creme/hvid/natur/brunt og sort i vores hjem....

søndag den 29. marts 2009

Madlavning er den bedste afstresning sådan en søndag

Humus har jeg endelig fået lavet igen. Og det er nemt som bare....


Sæt 4 dl. kikærter i blød natten over. Kog dem i en time i rigeligt vand. Lav dem til puré med 5 spiseskefulde olivenolie, 4-5 fed hvidløg, en god stor spiseske tahin (sesam puré) og salt. Det hemmelige krydderi der får det til at smage himmelsk er stødt spidskommen....det lærte jeg en gang af en iraner med eget spisested i Odense.....og så et lille drys paprika på når det serveres.

Sådan ser kikærter ud når de er kogt.

Og den færdige skålfuld.
Der bliver ca. 5x den mængde du ser her i den lille skål. (Og det kan fryses ned).
Lige nu er jeg ved at bage pitah brød. Humus er nemlig rigtig godt som dressing i pitah brød.

Hjemmebagt rugbrød med surdej

Min mor og jeg har lavet en rugbrøds ordning. Jeg køber mel og hun bager rugbrød. Det er naturligvis med surdej. I 70'erne bagte hun altid surdejs rugbrød til vores madpakker. Det skal mine piger også have.


Det er ikke ret mange der er klar over, at rugbrødet i supermarkederne ofte slet ikke indeholder rug mere, men i stedet masser af hvedemel forklædt som mørkt brød. Og ja, jeg er heldigt at hun gør arbejdet...men når hun skal på hjælpe besøg hos min søster i USA i 1½ måned skal jeg jo selv i gang.
Melet er fra Aurion. Biodynamisk....ikke kun økologisk og i 5 kg. poser. Og ved I hvad? Det smager FANTASTISK.

lørdag den 28. marts 2009

Hjemmeristet Müsli

Jeg har længe drømt om at riste min egen müsli. I dag gjorde jeg første forsøg kyndigt vejledt af min mor (som kan alt). Og resultatet: Super sprød og velsmagende müsli, med lige det indhold jeg kan lide.

Du gør sådan her:
Bland havregryn, rosiner, delte mandler (og eller hasselnødder) og en god håndfuld solsikke kerner (eller andre yndlingkerner) på en pande. Tænd på god varme og fordel en spiseskefuld honning over blandingen. Det behøver intet fedtstof.
Hæld det over på et stykke bagepapir når det er ristet gyldent.

Og når det er kølet af, kan du opbevare det i gamle henkogningsglas. Lav ikke for stor portion af gangen. Det er lækrere at få det frisk ristet.

Bemærk det passer ind i mit (gamle genoptagede) natur image. Se indlægget før.

Back to nature

Sækkestolen har fået nyt betræk. Og stuerne har fået al farven taget væk.
Alt er tilbage i naturfarver i hele stueetagen....og helt ærligt...jeg ved ikke noget bedre en NATUR og hvid....og en smule brun og sort. Det her...det tror jeg holder.





torsdag den 26. marts 2009

Barn igjen ny sybog af Lisbeth Bjørndal

En af mine søde norske blogvenner, har en rigtig dygtig mor, som har lavet denne fine sy bog. Hun er desværre ikke selv blogger, men hvis du besøger datteren Majamysil med Marie in Wonderland og lægger en hilsen til hende, kan du være med i lodtrækningen om et eksemplar af bogen.....jeg håber det er mig der kan glæde mig til at se den "live".....hvad med dig?







onsdag den 25. marts 2009

Japanske dukker fra Tante Grøn

På Håndarbejdsmessen i Vissenbjerg købte jeg disse 2 nøgleringe til mine piger hos tante grøn. Hvis det skulle være gået nogens næse forbi så er jeg helt fjollet med de Japanske dukker som motiv. Se f.eks. designet i "mit" bolig katalog. Jeg har sat et par billeder derfra ind herunder.

Sjovt nok kunne jeg få en nøglerings-dukke med rødt hår, som mit yngste barn.

Her er dukkerne taget ud af stoffet fra Stof og Stil, som "sy selv" dukker.

tirsdag den 24. marts 2009

Forårs lilla

Det er da utroligt jeg ikke snart husker at lægge løg ned når det er efterår, når nu jeg glæder mig SÅ meget over denne ene lille lilla række min svigermor har sat hos os...... næste efterår....DER HUSKER JEG DET!!!! På spejderære!







mandag den 23. marts 2009

Vær med i Julianes lille "give away"

Min gode blog ven Fröken Skicklig har en lille event på sin blog om Prinsessen på Ærten af H.C. Andersen. Gå ind og se hvordan du kan være med i udlodningen af denne skønne "Princess Pea".
Besøg Julianes fine eventylige verden - eller buy Handmade on Etsy.

søndag den 22. marts 2009

Fly museum for kvinder

I dag var vi på besøg og blev taget med på fly museum lige ved Stauning lufthavn. Jeg kan ikke blive sådan helt vild i varmen over de der maskiner.....men lidt god grafik var der da til kvinder som mig.

Nåh ja, og så lige den her lyseblå maskine med rød stribe. Så fås det ikke bedre.

lørdag den 21. marts 2009

Se min kjole....

Min mor har haft travlt med nye kjoler og elastik bælter. Pigerne er ellevilde. De har selv valgt hvilken metervare de ville have...kort eller langt ærme o.s.v.


Stof og mønstre er fra Stof og Stil. Alle metervarer er fra tidligere sæsoner, men vi har dem endnu både i butikkerne og på hjemmesiden,




fredag den 20. marts 2009

Camelia

Endelig. Fine blomster på vej i min Camelia plante. Måske skyldes det, at den er flyttet til min mors havestue, hvor der er koldt om vinteren og godt lunt hver dag nu i forårs perioden.


Sidste år stod den hele vinteren i vores stue. Det var for varmt. Alle knopperne faldt af. Allerede inden det stadie blomsterne er på nu....så lad os se om ikke vi i år får Camelia blomster i fuldt flor?