fredag den 24. december 2010

24. Låge i min DIY julekalender

Allerførst TAK fordi I så trofast har læst med gennem hele december.
Tak for hver en kommentar og for utallige fremvisninger af projekterne på blogge rundt om i blogland.
De hæklede juletræer er blevet til skove rundt om. Det er sådan noget der gør, det er det hele værd.
Jeg haft super hjælp af min mor med opskrifterne og ophækling af modeller og ikke mindst fik jeg stor hjælp af Vivian og Susanne fra Tante Grøn, der så trofast har hjulpet mig med at lægge kalenderen på deres hjemmeside, så I har haft mulighed for at skrive opskrifterne ud. Uden disse skønne kvinder, var det slet ikke muligt at få op at stå ved siden af fuldtidarbejde og ekstra lang transporttid p.g.a. mange dage med sne og glatte veje i hele december.
HJERTELIG TAK
Og nu til dagens lille hurtige projekt:

Update af julelysholdere til juletræet

Materialer:
Perler af forskellig farve
Metal tråd eller ståltråd
Juletræs lysholder (Enten arvegods eller fra antik eller genbrug)


Klip et stykke metal tråd af.
Træk ca. 10 perler på tråden
Luk enderne så perlerne ikke falder af.
Vikl tråden med perler om lysholderens kugle.

Rigtig god fornøjelse.
Du kan som de andre dage udskrive opskriften her
hos Tante Grøn.

GLÆDELIG JUL TIL ALLE

torsdag den 23. december 2010

SÅ er der juleferie

Så er der juleferie.
Og i morgen åbnes den sidste DIY julekalender låge.
Jeg kan se, at rigtig mange har været i gang.
Især de hæklede juletræer har været populære.
Det er altid dejligt at se, at det man sender ud i verden tages vel imod.

Glædelig Jul venter jeg lige med til i morgen :)
En af veninderne kommer om lidt og så skal vi se KLOVN i biffen.
FERIE FERIE FERIE

Lappetæppe på den søde måde

Ida Katrines klasse lavede før sommerferien dette tæppe til deres klasselærer.
Hvert barn skulle strikke et par lapper. Selvvalgte farver, men i uldgarn eller bomuld,
(for "rene" varer er nærmest et must i Steiner Skolerne).
Det blev dejligt tilfældig og sjovt.
Måske en god idé for andre, der mangler gaver til deres klasselærer

23. Låge i min DIY julekalender

Det er NU, hvis du skal nå at hækle stjernen til juletræets top inden i morgen.
Det er så let, for du får opskriften lige her den 23. December:

Topstjerne

Materialer:
Bomuldsgarn (Her Havblik fra Tante Grøn)
Uld eller fyldevat
Hæklenål nr. 2½

Forkortelse:
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
omg = omgang
km = kædemaske

Hækl  fm med 2 tråde garn.
2 lm, og hækl 5 fm i den første lm (magicring m. 5 m)
1. omg: 2 fm i hver m = 10 m
2. omg: 2 fm i hver 2. m = 15 m
3. omg: 2 fm i hver 3. m = 20 m
4. omg: 2 fm i hver 4. m = 25 m
5. omg: 2 fm i hver 5. m = 30 m
6. omg: 2 fm i hver 6. m = 35 m
7. omg: 2 fm i hver 7. m = 40 m
8. omg: 3 fm i hver 8. m = 50 m
Fortsæt med stjernespidser:
1. spids: hækl videre 9 fm, vend med 1 lm
10 fm, vend med 1 lm
10 fm, vend med 1 lm
10 fm, vend
spring 1. m over, 9 fm, vend
spring 1. m over, 8 fm, vend med 1 lm
8 fm, vend med 1 lm
8 fm, vend med 1 lm
8 fm, vend med 1 lm
8 fm, vend
spring 1. m over, 7 fm, vend
spring 1. m over, 6 fm, vend med 1 lm
6 fm, vend med 1 lm
6 fm, vend med 1 lm
6 fm, vend med 1 lm
6 fm, vend
spring 1. m over, 5 fm, vend
spring 1. m over, 4 fm, vend med 1 lm
4 fm, vend med 1 lm
4 fm, vend med 1 lm
4 fm, vend med 1 lm
4 fm, vend
spring 1. m over, 3 fm, vend
spring 1. m over, 2 fm, vend med 1 lm
2 fm, vend med 1 lm
2 fm, vend
spring 1. m over, 1 fm
bryd garnet og hæft enden
2., 3., 4. og 5. spids begynder 1. række med 10 fm og følger derefter samme opskrift som 1. spids

Hækl 2 ens stjerner. Hækl dem sm med retsiden ud og stop samtidig lidt uld/fyldevat i
 Du kan også isætte en onvendt lysholder eller viklet ståltråd til at sætte den fast med.
Efter lukning vendes arbejdet og der hækles km tilbage i alle m.

Og opskriften kan du downloade og udskrive HER.

onsdag den 22. december 2010

Ud og se med.....

Ud at se med...DSB, kunne man fristes til at sige, men det er nu Arriva.
Jeg har valgt at tage toget på arbejde i dag, og bruge mine "gå ben" for resten af vejen.
De seneste dage har det taget henholdsvis 1½ - 2 og 2½ time for ruten Århus-Silkeborg
og helt ærligt, så vil jeg hellere sidde i et tog. Lidt mindre anspændt. Måske småslumrende med min lydbog i ørerne.
Det er kun fordi pigerne har ferie nu og ikke skal afleveres.
Og i morgen er sidste arbejdsdag.
Det skal stornydes i år.
Ingen hastværk- mest hygge og afslapning.
God juleferie til dig der er begyndt.

22. Låge i min DIY julekalender

Vi er nået til den 22. låge.
Tænk, det er lige om lidt det er jul.
Inden da, kan du lige nå at hækle en stjerne.
Enten som miniature topstjerne på et lille juletræ eller som hængende ornament på det store juletræ.
Opskriften står herunder:
Mini topstjerne til lille bordjuletræ.

Materialer:
Bomuldsgarn (Her Havblik fra Tante Grøn)
Uld eller fyldevat
Hæklenål nr. 2

Forkortelse:
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
omg = omgang

2 lm, og hækl 5 fm i den første lm (magicring m. 5 m)
1. omg: 2 fm i hver m = 10 m
2. omg: 3 fm i hver 2. m = 20 m
Fortsæt med stjernespidser:
1. spids: hækl videre 3 fm, vend med 1 lm
(2., 3., 4. og 5. spids begynder i omgangens følgende m, men nu med 4 fm, vend med 1 lm)
4 fm, vend med 1 lm
4 fm, vend
spring 1. m over, 3 fm, vend
spring 1. m over, 2 fm, vend med 1 lm
2 fm, vend med 1 lm
2 fm, vend
spring 1. m over, 1 fm
bryd garnet og hæft enden

Hækl 2 ens stjerner. Hækl dem sm med retsiden ud og stop samtidig alle garnender og måske lidt uld/fyldevat i. Når stjernen er hæklet sm, vendes arbejdet og der hækles km tilbage. Altså hæftes kun den sidste ende.
En stump ståltråd kan sættes i stjernen, så den kan sidde fast på det lille juletræs top

Du kan bruge linket herunder til Tante Grøns hjemmeside hvor du finder opskriften klar til udskrift.

tirsdag den 21. december 2010

Nu kan det kun blive bedre

Længere nattemørke har vi ikke.
Det vender.
Det er NU der er blomster og lys og DAGSLYS forude.
Det vender.
Jeg glæder mig.
Det vender.
Fra i morgen KAN det da kun blive bedre.

Tak fordi du deler!!!

Forleden så jeg et indlæg hos Nøs roderier
Jeg syntes, det hun viste var så fedt, at jeg sendte min "udsendte engel" afsted efter nogen til mig også, da jeg bor i Silkeborg og butikken er i København.

Du finder indlægget om kæmpe pom pom'erne, priser o.s.v.HER
Tak søde Lea fordi du deler og Wenche fordi du henter.
HURRA for blogland