onsdag den 18. november 2009

Give away jeg bliver nødt til at vise jer.

Den her skal jeg i hvertfald bare være med i. Se lige hvad du kan vinde...der er flere gevinster. Se HER hvordan.

Og bloggen tilhører en super kreativ "dame" med et ultra godt "have gen". Haven kan vi jo så glæde os til at følge med I når vejret bliver til det igen.

tirsdag den 17. november 2009

Nissen flytter med

Nissen flytter ind, eller også flytter den med.
Mormor har også lavet store kagehuse til basaren, med rødt papir i vinduerne. Og jeg har nåle filtet den 2. ting i mit liv....den lille nisse.
I børnehave klassen på Steiner Skolen i Silkeborg synger de denne lille sang:


Og manden ville fra nissen flytte,
men rejsen blev ham til ingen nytte
for højt på vognlæsset nissen lo
"Jeg tror vi flytter i dag vi to".
"Jeg tror vi flytter i dag vi to".
Jeg er helt enig, "nissen flytter med" og det er pokkers svært at slippe af med "den".

Engle på vej

Det her var så langt som vi nåede med de hvide engle i søndags. Vingerne mangler, men så flyver de da ikke herfra endnu.


Man kan ellers godt have brug for engle i flok i disse tider.
Min mor har i mange år haft disse ord hængende på sit køleskab: "Flyv ikke hurtigere end din skytsengel kan følge med".
Det kan jeg så tænke over, mens jeg ræser på arbejde.

mandag den 16. november 2009

Mere Dumpling Dynasty

Jeg har verdens sødeste blogven. Tænk jeg kendte hende ikke før jeg mødte hende via bloggen, og det er virkelig som om hun har været der altid. Vi svinger i samme takt og man kunne fristes til at tro at jeg blev blogger for netop at møde SKØNNE MENNESKER som hende. Lis skrev i går at "blogging er vennedating"...jeg tilslutter mig. Synes i grunden jeg har gode venner nok, men alligevel dukker der nye op i dette blog univers, hvor vi jo i høj grad har fælles interesser.
I lørdags fik jeg en gave af Wenche/Tusindfryd. En gave jeg ALDRIG havde drømt om nogen kunne at vide jeg ønskede mig.


Jeg var forbi hos hende bare lige for at drikke kaffe, sludre lidt, lave lidt til basaren sammen med hende og nåh ja, låne nogle farvede hårspænder o.s.v.
Hvis du også er vild med DUMPLING DYNASTY og Fiona Hewitts fortryllende verden, så ved jeg et par ting mere du og jeg kan ønske os til Jul. Du finder det HER i Danmark.

søndag den 15. november 2009

Et af dagens projekter

Dagen i dag har som så mange andre været SKØN! En hel dag til at nørkle basar ting og besøg af min mor som kaffepartner ved nørkle bordet. En af de ting jeg blev færdig med, er alle disse skønne farvede hårspænder. Min svigermor har for længst syet alle yo-yo'erne. Det jeg skulle i dag var at sy en perle i og sy yo-yo'erne fast til spænderne.

Nem lille tjans, men py-ha der var mange, men der skal jo også være noget til alle de piger der har valgt at komme til basar om 14 dage. Nu er der også noget til jer at kigge på.

Meget mod sædvane er jeg nemlig den er der er smuttet i seng her allerede inden 23.00
Men hovedpinen tager til, og den skulle gerne være væk i morgen når jeg står op kl.5.15
Jeg har rigtig travlt på arbejdet for tiden. Forårs kataloget er færdigfotograferet på nær et par optagelser og nu skal jeg i gang med at lave JULEMØNSTRE så I kan se/købe nogle søde/fine metervarer fra Stof og Stils julekatalog næste år.

Og hvor de farvede spænder kommer fra? Min støttepædagog. Uden hende overlevede jeg ikke!

Nu med guldkant

Her kommer lige et par billeder, for det er lyst, jeg er hjemme, og solen skinner ligefrem.
Sådan ser armbåndene ud med guldkanter....og i flere farver....







Det kan da godt gå an :)

lørdag den 14. november 2009

Give Away

Det er ikke så længe jeg har kendt THE PUK PROJECT her på bloggen, men bekendtskabet er af de superkreative der rykker på verdensbilledet, "bare" ved hjælp af hæklerier.
Hun har virkelig sjove vinkler på det man kan hækle.
Nu har du muligheden for også at lære PUK at kende. Når hun runder 50 faste læsere uddeles denne give away til den heldige vinder.


Jeg har lånt billederne af PUK og bare lige leget lidt med dem.
Jeg håber da jeg vinder.....også selvom du lige er med.

Mormor kan også

Mormor har lige hentet pigerne. De skal til Århus og se Karius og Baktus sammen. Imens kan jeg køre til Århus også, og ordne de første julegaver og besøge HENDE HER og aflevere lidt af mormors værk (til børnene) nemlig årets første små kagehuse. De bliver også solgt på basaren. Både i Silkeborg og Århus, for mormor er flittig og lige så akkurat som svigerfar.

OK OK det er nemt at være en helt når man bare ALTID er heldig!