onsdag den 18. maj 2011

Vimpler i Boligliv

I det helt nye boligliv viser de en fin lille hæklet minivimpel.
Og jeg skal for god orden skyld skrive, at det IKKE er min udgave de viser.

For vejledning skriver de, at man kan finde lign. opskrifter her på bloggen....og det er jo helt korrekt.
Jeg har derfor lige skyndt mig at tilrette min opskrift, så den ligner mest muligt, for alle dem der har lyst at prøve, men ikke lige kan se hvad eller hvordan de skal gøre det.
Og det er faktisk såre simpelt, man skal bare at stoppe lidt før end ellers på min opskrift, så hver vimpel bliver en lille kort en i stedet for en lang smal.

Det gør du således i Boligliv versionen:

Lille udsnit af tekst og billeder lånt
i det helt nye Boligliv magasin.
Havblik bomuldsgarn fra Tante Grøn.
Hæklenål nummer 3.0

Forkortelser:
lm = Luftmaske
stg = stangmaske

Begynd ved spidsen med 4 lm
1 st i startmasken
vend med 3 lm, 2 stg m.
vend med 3 lm, 3 stg m
vend med 3 lm, 4 stg m
vend med 3 lm, 5 stg m
(og her stopper du i miniversioen som vist i Boligliv)
Hæft ender og hækl vimplerne sammen med 5 lm mellem hver vimpel.

(Forklaring: Når du har vendt med de 3 lm i hver række, laves første stangmaske allerede i den maske
man normal ikke skal i, den som de 3 lm udspringer af.
Derved tager man ud).


Du kan også downloade og skrive opskriften ud her. HUSK blot at slutte efter "vend med 3 lm og 5 stg.m". i den opskrift, hvis du vil have samme look som i Boligliv.

1 kommentar:

Villa Ko sagde ...

Lidt sjovt de ikke viser din model, når de henviser til din opskrift... Men så ses den jo så fint her i stedet for :-) Jeg har endnu ikke forsøgt mig med de hæklede vimpler. Men måske i sommerferien, hvor symaskinen må blive hjemme.
Jette / Villa Ko