Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel flag. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel flag. Sortér efter dato Vis alle opslag

mandag den 21. december 2009

22. dec. gave og 21. dec. vinder....og efterlysningen fortsætter

Dagens gave her 22. December er 4 flag med tråd ophæng. Egentlig er trådophænget hentet fra mine filt flag, men Wenche overførte dem lynhurtigt til de hæklede flag, og så var det jo lige sådan de kunne være.


Du kan altså vinde 4 flag, hvis du inden kl. 20.00, den 22. december skriver din kommentar.
Jeg vil STADIG gerne høre fra den der skrev anonymt i går og manglede en engel, og lød som om det var lidt svært for tiden. Det er så meget værre nu for mig, ikke at kunne finde en anonym...så please giv lyd igen, og gerne på min mail.

Og dagens vinder er: Nummer 25 Nana und Co.
Du må skrive hvilken kombination af 3 kræmmerhuse du gerne vil have, og din postadresse på en mail: klarbaek@vip.cybercity.dk og OK...den der håndskrift på sedlerne går lidt hurtigt. Men med lidt god vilje kan man da se hvad der står...ikke?

Jeg har ferie nu...ikke flere morgener i dette år, hvor jeg skal op kl. 05.15 og på arbejde. Ferie ferie....tid til at læse bøger. Jeg er blevet spurgt flere gange, hvordan jeg dog får tid, til alt det jeg gør....og ved I hvad? Det er jo bl.a. fordi jeg kun læser bøger når jeg har ferie. Ville ellers gerne, men det er lige DET jeg springer over i hverdagen.

Hvordan får du din tid til at slå til?

mandag den 5. december 2011

5. Dec. Dagens låge i min gør det selv julekalender


Lige nu har Anna og Clara den skønneste julerøde farve i bomuldsgarn i deres butikker.
Så dagens forslag er, at du lan lave en gave med garnet her, eller evt. et rødt nøgle og et naturhvidt, sammen med en hæklenål og en opskrift på hæklede flag.
Det kan enten være de små miniature eller dem i ca. 4 x 6 cm
Alle 3 opskfiter finder du herlige klar til at skrive ud og pakke med i en gave:



Og skulle den du giver det til, være en der ikke kan hækle, kan du jo købe Sys Fredens Hækleskole.
Gaven koster stadig under 100 Kr.

søndag den 17. januar 2010

Og vinderen af Fra mig til dig give away'en er:

Vinderen af retten til at vælge først er: Signe, der skrev som nummer 36. Vil du skrive din adresse til mig på mail: klarbaek@vip.cybercity.dk og om du ønsker bogen eller flag med bøjle eller flag på snor.
Da der var 138 personer med i alt 330lodder snuppede jeg lige 2 vindere til:

2. vinder er Sanne Anine (der skrev som nummer 49), som må vælge gave når Signe har valgt om det skal være bogen, 10 hæklede flag på bøjle eller 7 flag på snor.
Og 3. vinder er Mette Glerup/Bettekun der skrev som nummer 26 og som bliver sidste vælger når de andre 2 har valgt.

STORT TIL LYKKE og tak til Eva-Marie Wilken der har skænket bogen.

fredag den 19. marts 2010

Og vinderen er.....

Ligegyldigt hvor ofte jeg har haft en give away, har jeg lige stor glæde ved at give noget til andre. Jeg glemmer heldigvis fra gang til gang hvilket kæmpe arbejde det er at skrive sedler og trække lod.
I skal have tak fordi I så flittigt deltager i legen.
Vinder af Kransekagen blev Jette Merrild. Sender du en mail med din postadresse så vi kan aftale nærmere om aflevering?


Vinder i trækning 2 er: Frk. Garsdal. Du har vundet 7 flag eller 3 armbånd eller 3 svampe eller et knappebetrækkesæt. Send mig din postadresse pr. mail. så vi kan arrangere nærmere.


Vinder af grp. 3 er Barbara. Du kan vælge mellem 7 flag, 3 armbånd, 3 hæklede svampe eller et knappebetrækkesæt. Send mig din postadresse pr. mail, så vi kan arrangere nærmere.

Vinder af gruppe 4 er: Fru Tuck Lind. Også du kan vælge frit mellem 7 flag, 3 armbånd, 3 svampe og 1 knappebetrækkesæt. Send din postadresse pr. mail, så arrangerer vi nærmere.


Og 5. og sidste vinder er: Drømmehjerte. Du har samme valgmuligheder som de andre. Send mig din postadresse pr. mail sammen med dit ønske.


Stort til lykke til alle 5 vindere

lørdag den 7. november 2009

Det tomme bord....summer af aktivitet

Hvilken herlig dag. Jeg stod MEGET vel-udhvilet opefter 12 timers søvn. Skønt at være TOTALT udsovet. Der var i al hast blevet ryddet op i aftes og vasket gulv o.s.v. inden jeg gik i seng, så det var kun Ida Katrines udstilling af gaverne i vindueskarmen og en enkelt filt-flag-ranke der afslørede, at her havde været fest.
Bordet var ryddet og stod klar til dagens ryk-ind.

Og kort efter middag summede bordet af liv og aktivitet. Wenche havde travlt med er skønt projekt I sikkert snart kan se på hendes blog. Jeg havde flag at montere på ranker og min mor kom forbi og klippede ud til Waldorf dukker. Ind i mellem blev sagerne skubbet til høre eller venstre så der kunne være latte kopper og senere aftensmad. En familie kom på visit for at hente deres datter og i 1½ time lånte vi lige 2 ekstra søskende til hende.

De andre nåede hvad de skulle, og jeg fik monteret flag i lange baner.
Kl. ca. 20.00 skiltes vi igen...men aftenen skal alligevel bruges til mere basar for mit vedkommende.

torsdag den 2. december 2010

2. Låge i min DIY kalender

Her på 2. dagen kommer minature flaget som minature flag ranke.
Der  er kun 2 ender at hæfte og så selvfølgelig en masse hvide kors at bruge stoppenålen på bagefter.
Du finder opskriften som downloadtil udskrift  HER,  når du klikker på 2. December der hvor du kommer ind.
Og naturligvis er opskriften også herunder.


Sådan hækler du miniature flagranken:

Bomuldsgarn til flagene og broderigarn til de hvide kors
Hæklenål nr. 2

Forkortelser:
Maske: m
Luftmaske: lm
Fastmaske: fm
Kædemaske: km

Hvor intet andet er anført, begyndes hver række i 2. m

Hækl 20 lm og fortsæt med
*9 lm
8 fm, 1 lm
5 fm, 1 km, 1 lm
(Begynd i 3. m): 5 fm, 1 lm
4 fm, 2 fm i næste m, 3 lm
(Begynd i 3. m): 7 fm
10 lm før næste flag begyndes *.

Gentag fra * til * med så mange flag, du ønsker og slut med 10 lm ekstra
Sy de hvide kors med kædesting i broderigarn

Og så er der ikke mere kun for dansksindede i denne omgang, så I morgen er det måske lidt sjovere for bl.a. Nordmænd og Svenskere.

søndag den 4. oktober 2009

Lav dine egne lagkage flag

Små nemt hæklede lagkage flag der kan bruges igen og igen. De sættes på en uparfumeret tandstik med spids i begge ender, og stikkes i kagen. Efter brug, kasseres tandstikken, og flaget kan vaskes i en vaskepose i din vaskemaskine.(Opskrift følger nederst)

Godt genbrug i disse tider....?

Vi havde veninder til pigerne på besøg i går, og de mente alle 4, at der skulle laves lagkage.

Lige et projekt for 4 piger på 6 til 9 år. De var ivrigt i gang. Men før de fik lov at gå om bord i kagen skulle jeg lige låne den til et par billeder.



Kagefadet er EDME fra Wegdwood. Stellet fås også i Skjalm P. i København.

Den fantastiske retro hånddrevne håndpisker har jeg fået af Wenche.




Med uddelingen af endnu en ide/opskrift fejrer jeg at 150 nu er med som faste læsere. Mange flere læser med ved jeg. Og alle jer der bare nyder lige at få "serveret", er da mere end velkomne til at lægge kommentarer. Bare et "hej jeg læser med " er nok til at gøre mig glad.

Jeg har åbnet, så også anonyme kan give kommentarer.

Her følger opskriften på lagkage flagene...og den er simpel.


Lagkageflag: 3 x 4 cm

Garn f.eks. cotton i dyb rød fra Stof og Stil. Hæklenål 2½ og enkelt tråd.


Hækl 6 rækker med 8 fm og vend med 1 km
Hæft ender. Sy kædemasker med tyndt hæklegarn som kors på begge sider og sæt en tandstik i kanten.

Følg instruktion til kædemasker øvert på min blog i højre side.

Opskriften/ideen må ikke bruges kommercielt uden mit samtykke. Og jeg håber da du linker til min blog hvis du hækler flag og viser dem frem på hjemmesider eller bloggen.

søndag den 22. november 2009

Afsløring....

Forleden viste jeg de fine filt flag min svigerfar laver for mig. Nu kan I se hvad jeg skulle bruge dem til. Først af alt, kan de jo hænges individuelt på juletræet men de var nu tænkt til at....

Være adventskrans pynt. Med den størrelse ståltrådsophænget har, kan de nå rundt om bloklys eller alm. stearinlys. Adventskransen i år er super easy og billig versionen ....er denne gang slet ikke en krans men et stort fad med mos fra skoven, og bloklys fra Fakta, og om hvert lys et af farfars flag.


Flagene sælges på lørdag på skolens basar. 4 flag for 50 Kr.



Så er vi klar til 1. søndag i advent om en uge.

mandag den 26. oktober 2015

Nem adventkrans i år?

Du skal bruge:

MOS
ET FAD
4 LYS
4 HÆKLEDE FLAG


Tag et fad, 4 lys, mos fra græsplæne eller skov og så lige 4 færdige hæklede flag 
til 75 Kr. plus porto i min webshop....

Eller....du kan vælge at hækle dem selv.
1 nøgle rødt og 1 nøgle naturhvidt Karen Klarbæk color cotton Bomuldsgarn
Tilsammen ca. 30 Kr. plus porto.

. 

Enkelt og dekorativt. Og lidt på Sønderjysk.
Det er en skik, især i grænselandet, at man efter krigen dekorerede adventskransen med dannebrogsflag.
 




Du kan også vælge at bruge flagene på en alm. klassisk grankrans.



God fornøjelse og glædelig advent om kun en måned.

tirsdag den 21. oktober 2008

Nej, det er ikke advent endnu

Og jeg har hellerikke fødselsdag. Men jeg har fundet på at hækle de antikke flagranker jeg har lavet i filt før. Og helt ærligt, bliver de ikke kære de små flag når de er hæklet i bomuldsgarn?
Foreløbig har jeg lavet 20 flag på en lang ranke. Mest for at sælge dem på børnenes skoles basar.
Så kan man jo købe så mange man lyster i vores lille julepynt bod.....og klip....kun dertil....

Boden kommer I til at se mere til, for KORS hvor har vi arbejdet hele sommeren...ja siden Januar faktisk. Hele familien.

søndag den 4. oktober 2009

Mini produktion (sådan helt privat)

Flag på bestilling fra min kollega/assistent på arbejdet. Hun kan nemlig ikke hækle (påstår hun).
Nu har jeg overproduceret lidt, så jeg har til et par flagranker til skolens basar.


En god veninde har bestilt armbånd (og hun ville gerne selv vælge og sætte farver sammen)....de ligger klar nu.
Begge projekter giver mig lyst til snart at afholde et lille privat hæklekursus, for dem der bare lige skal lære det fra grunden så de kan komme i gang med alle de små sjove projekter.


Det er ellers ikke fordi der ikke var en hoben armbånd at vælge imellem. Et stort glas med dem i stor størrelse, og et mindre glas med de armbånd i lille voksen/børnestørrelse.

De sælges til fordel for børnenes skole (Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg) på den julebasar vi har om lørdagen før 1. søndag i advent.

Det ser da festligt ud når der er så mange i et glas ikke ?

Jeg har slet ikke lavet armbånd denne weekend, men flag og knapper (som vist i sidste indlæg) og så lige de kageflag jeg viser jer i morgen....og dem kan I glæde jer til. Der følger som altid på min blog en lille opskrift med.

mandag den 28. september 2009

OK OK....Nu får I opskriften......

På opfording får I nu min opskrift på hæklede split flag.
Jeg arbejder på at lave en instruktion til opskriften. Instruktionen er klar i morgen på bloggen.

Det er over et år siden jeg lavede dem sidst, så jeg skulle lige ind i min lille hjemmegjorte opskrift igen.


De er jo fine til juletræet....men lige så gode til fødselsdags pynt f.eks. som her på døren mellem de 2 stuer.

Eller en lille ophængning i lysekronen.
Lige nu er jeg i gang i pink, rød, orange o.s.v. og i dobbelt garn på hæklenål nummer 3.
Dem får I at se i morgen når instruktionsbillederne er klar.
For de mere garvede hæklere (måske dem med CLOVER hæklenåle...) kommer opskriften her.
Karen Klarbæks Dannebrog split flag:
Hver række sluttes med at vende med en luftmaske skrevet sådan her:(*)....husk det.
15 luftmasker (*)
15 fastmasker tilbage. (*)
12 fastmasker, 1 kædemaske. (*)
Stik i 2. maske. i alt 12 fastmasker. (*)
9 fast masker, 1 kæde maske. (*)
Stik i 2. maske i alt 9 fastmasker.(*)
9 fastmasker,2 luftmasker. (*)
12 fastmasker. (*)
11 fastmasker, 1 kædemaske, 2 luftmasker. (*)
15 fastmasker. Klip stråden og træk i gennem.
Starttråden og slut tråden bruges at sy flaget fast til snoren. (Mål afstand mellem flagene, så afstanden er lige stor.
Sy kædemasker som et kors på flaget. Hele vejen rundt så flaget er pænt fra begge sider.
I morgen viser jeg hvordan billedede for billede....også hvordan kædemaskerne syes.
I må hækle dem, sælge dem o.s.v. .......men "rettigheden" er min, så opskriften må IKKE udgives, trykkes eller produceres til kommercielt formål uden min godkendelse.
Hvis I linker til min blog når I viser flagene bliver jeg glad.
God fornøjelse.

onsdag den 1. december 2010

1. låge i min DIY julekalender

Nu er det hæklede splitflag "født" i
miniature
 Jeg tror ikke der er mange der har "misset" de hæklede split flag.

Så har du lyst til et miniature flag til at pynte gaver og måske et mini juletræ med, så kommer
Opskriften  her:

En lille rest bomuldsgarn og broderigarn
Hæklenål nr. 2

Forkortelser:
Maske: m
Luftmaske: lm
Fastmaske: fm
Kædemaske: km

Hvor intet andet er anført, begyndes hver række i 2. m

Hækl 9 lm
8 fm, 1 lm
5 fm, 1 km, 1 lm
(Begynd i 3. m): 5 fm, 1 lm
4 fm, 2 fm i næste m, 3 lm
(Begynd i 3. m): 7 fm
Sy det hvide kors med kædesting i broderigarn

Se ny opdateret instruktion til kædesting HER

 Jeg har været så heldig at få nogle skønne Tanter til at hjælpe mig, så:
Opskriften kan downloades til udskrift
HER.
Klik på 1. December når du kommer ind på siden.

fredag den 2. oktober 2009

Weekend NU!

Hvorfor mon week enden skal begynde sådan her? Jeg tror der er rigtig mange der har det sådan. Vi skal lige huset igennem så vi er klar til at nyde weekenden.

Selv en mobbe kan se delikat ud, men det er altså ikke det her "garn" jeg har lyst at se på nu hvor jeg har weekend... jeg vil meget hellere arbejde med....

Det her garn. Så jeg kan få lavet de 16 flag jeg har lovet min kollega. Når den rød/orange/pink serie er færdig skal hendes søn også have en.


Og skal du holde børnefødselsdag kan du jo snuppe ideen og lægge flag på dugen. Du kan købe de billige voksduge i en hoben gode farver til 19,95 pr. meter hos Stof og Stil
.

Hvis nogen ved hvor man kan få bomuldsgarn i "neon" pink (sådan a la denne farve) ville jeg være glad.