tirsdag den 21. september 2010

Nipsenåle

Nipsenåle er en ting fra min barndom og sikkert også flere andres.
Dem jeg har, har imidlertid forputtet sig på loftet et eller andet sted og jeg har ikke lige haft tid til at lede.

Men for en tid siden fik jeg denne skønne nålepude fra en god blogven. Og først nu har jeg prøvet den af med nåle i.
NU må jeg søge efter alle de fine nåle jeg havde med både svaner og blomster i glas. Imens bruger jeg en lille æskefuld til 7,70 dkk fra Søstrene.
Samlede du også på nipsenåle...ellers gør du stadig?
Må vi se dem på din blog?

Hæklehøns

Mandag aften havde jeg besøg af 5 nye hæklehøns (hold 3).
De fik alle lavet en armring og lidt andre projekter . Det er nogle herlige aftener. Snakken går livligt. Vi hygger og taler blogliv og hvad der ellers rører sig.
Tak til jer der på blogpicnic 1. August fik mig til at lave hæklekurser igen.
Jeg hygger mig nemlig også.
Og i aften går det løs igen....hæklehøns hold 4 kommer
Det bliver helt sikkert hyggeligt.

mandag den 20. september 2010

Medlem af en livsstils bogklub? NB. KUN FOR DK LÆSERE.


Jeg har de seneste 2 år stort set ikke købt er blad. Jeg køber i stedet livstilsbøger og kogebøger, fordi de har nogle af de samme egenskaber, bare i lidt mere gemme værdig form.
Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg køber mange bøger....især inden for katagorierne indretning, mad og have. Jeg har også flere gange købt bøger og udloddet som giveaways (senest Kille Ennas SMAG).
Og tidligere min absolutte favorit bog: Lisbett Wedendahls "Familieliv" og Ewa Marie Wilkens: "Fra mig til dig". Jeg gør det fordi jeg begejstres, og min begejstring er stor, og det er i øvrigt det der er det bærende her på bloggen.
(Jeg vil gerne understrege at jeg ikke modtager betaling for det, hvis nogen skulle være i tvivl om den sag).
Min giveaway er blevet "opdaget" og derfor har de fra bogklubben BOLIG & LIVSSTIL sendt mig et tilbud jeg kan give videre til jer.
Hvis I melder jer ind i bogklubben skal I bare købe 2 titler til bogklubpris det første år og I vil modtage LISBETT WEDENDAHLs skønne bog FAMILIELIV (mod at betale porto på 39,95 dkk). Man modtager gratis 12 blade om året, der i inspirerende form viser de nye bøger der er bogklubbøger og alle dem man kan købe på tilbud ind i mellem.
Det er kun et tilbud til jer bloglæsere i Danmark og man skal altså bruge linket HER for at finde tilbuddet.

Madder på en søndag...eller?

Tænk at der nogen gang ikke skal mere til? En ny udskæring og de mest kedelige madder bliver fantastiske.
Fadet blev ryddet i sådan en hast.
Har du andre børnmads tricks?

søndag den 19. september 2010

Dagens dilemma

Vi har (meget tiltrængt) planer om nye vinduer. Endelig er vi nået til enighed om hvilken slags lukningsmekanisme, men næste spørgsmål er den ene tværgående spros.
Hvor højt skal den sidde?

1)Som vindue til venstre, som i et dannebrogs vindue,
2) i midten som er ca. 1/4 eller
3) meget højt som de små udluftningvinduer man brugte tidligere?

Vil du lade mig høre din mening?

Fødselsdag

Mine nærmeste ved om nogen, at jeg ser super dårlig til at give kort med, når jeg giver gaver.
Endelig er problemet løst, for de næste 5 fødselsdag mine piger skal til ved skolekammerater. Den første er lige om lidt....
De er da lidt søde?
7,90 pr. stk. i Søstrene, Jeg købte dem i "Søndergade Søstrene" i Århus i fredags.

lørdag den 18. september 2010

En hjælpende hånd

Den her sjove "grab" hedder "en hjælpende hånd". Min svigermor har givet mig den i gave af den simple grund at den er pink....nærmest neon pink.
Sjov ting...og minder jo i formen også om hænder.
Forstår I også hinanden dig og din (hvis du har en) svigermor?

Min mors sko

Jeg elsker de her små læder sko. De har været min mors. De er slidt, sådan lige tilpas.
Og perlemorsknapperne gør dem da bare ekstra skønne.