fredag den 19. juli 2013

Nu er der 17 hæklede servietter i samlingen til download

Så kom der endelig hul igennem og en ny bunke servietter kom på hjemmesiden.
Tusind tak til alle dem der har sendt mig billeder af servietter.
Vi fortsætter....der findes mange endnu!!! - Og jeg har en fin lille bunke på vej.
HUSK...kender du ophav til nogle af servietmodellerne eller mønstrene, så hører jeg gerne fra dig.
Servietten herunder er en af favoritterne.
Find den og mangle flere her: Opskrifter på hæklede servietter


12 kommentarer:

Unknown sagde ...

Flot arbejde. Dejligt at mønstrene bliver gemt. Fortsat god sommer.

Lene sagde ...

Det er simpelthen så fedt, at du laver sådan en samling.
Er det ikke sjovt at sidde med så mange forskellige. Jeg kigger efter flere på Vorbasse Marked. Tager nok blot billeder, men er tilbudet godt køber jeg og sender :).

Anonym sagde ...

Kære Karen.

Tusind tak for det fine og store stykke arbejde du har lagt i at samle og skrive alle de mange opskrifter. Vi har netop arvet et smukt gammelt spisestel som har været i min kærestes slægt i mere end 100 år, så nu kaster jeg mig ud i at hækle mellemlægsservietter i massevis. Dine opskrifter er en STOR hjælp - nu skal jeg "bare" vælge hviklet mønster jeg skal hækle :)

God sommer til dig og dine.

/Kristina.

Hygge-Strik sagde ...

Meget god ide, at du samler opskrifter. Der er ikke noget smukkere end hæklede servietter og mønsterne kan bruges til gæstehåndklæder osv.

Anonym sagde ...

Jeg kunne godt tænke mig ar få adgang til dit arkiv over hæklede servietter, men link virker ikke?

Karen Klarbæk sagde ...

Jeg har pillet dem af siden for en tid, da der er udkommet en bog med de første 35 stk. Nu følger snart en bog med resten.....og så kommer der en ny og omstruktureret gruppe af servietter på igen, når jeg får tid.
Indtil da kan du købe bogen eller bede dem tage den hjem på biblioteket.


Vh. KAren

Anonym sagde ...

Hejsa.. Betyder det så at det nu vil koste penge at få adgang til samlingen som flere har været med til at bygge op, synes da det er lidt underligt må jeg sige, måske jeg gerne vil købe bogen, men derfor kan samlingen vel godt være her som beskrevet var formålet, hvis folk sendte deres opskrifter ind til dig.. Håber de kommer på igen..

Karen Klarbæk sagde ...

Læs mit svar ovenfor igen.
Og lige for at gøre det helt klart, så har jeg lavet opskrifterne, det var min del af opgaven. Det andre har hjulpet med, er at sende modellerne.

Anonym sagde ...

Mener bare at have læst dig skrive, at hvis folk sendte deres eksemplarer enten billede eller opskrift, ville du dele dem gratis på din side, der er også et link, men det virker netop ikke da de er taget af og der er lavet en bog, vil bare gerne vide om man så skal købe bogen eller om linket kommer op at køre igen..?

Karen Klarbæk sagde ...

De har ganske rigtigt været der gratis i 4 år, som var ideen bag projektet nemlig at få dem ud til så mange som muligt, så de ikke går tabt for eftertiden. Lige nu er de taget af og en gruppe af dem kommer på igen senere. Du og alle andre har haft 4 år at hente dem i, da det er mit værk, er det også min tid og bestemmelse der styrer hvornår vi er klar med den opdaterede version . Spørg i mellemtiden på biblioteket, de har mange af den første Bog om klude. Via bibliotekerne kommer de ud til brugerne på en ny måde. Det kræver, at det er i bogform, og jeg har en grafiker til at sætte det op, samt flere hjælpere der har lavet opskrifterne. Der følger en 2'er. Før der er valgt ud og gennemgået til den, er de ikke tilbage.

Anonym sagde ...

Kære Karen,

Jeg har i en måneds tid overvejet om jeg skulle skrive dette til dig, for jeg har været oprigtig ked af det.
Min mormor sendte dig for et par år siden billeder af et par hækled servietter - servietter der var hendes eget design, da hun aldrig brugte opskrifter. Dem sendte hun i den tro at de ville være tilgængelige uden beregning for alle, for hun syntes de skulle bevares for eftertiden.
Efter hun døde i starten af i år har jeg arvet en samling af hendes "værker" som jeg ville have delt med alle, i min mormors ånd.
Til min store forbløffelse kan jeg da jeg går ind på din blog konstatere at du åbenbart synes du skal tjene penge på andres gavmildhed - noget min mormor i alle fald aldrig har sagt god for.
Det vidner om en kynisme og griskhed, der ikke klæder et menneske, og jeg tænker at du måske har haft bagtanker med din oprindelige ide.
Under alle omstændigheder vil jeg ikke dele det materiale jeg har liggende og jeg vil tilføje at jeg ikke håber du har skrevet copyright i din bog, for den er reelt ikke din.

Med venlig hilsen
Benni

Karen Klarbæk sagde ...

Jeg har spurgt ALLE om lov til at udgive deres modeller. Dem jeg ikke fik fat i, er IKKE taget med i bogen.
Jeg har spurgt om de selv har lavet dem, eller hvor de stammer fra, for netop ikke at overtræde nogens ophavsret. Når man laver en ny opskrift har man ophavsret til opskriften, IKKE til designet...så teknisk set har jeg godkendelse til alt.
Jeg har fundet ud af, at man via fysisk udgivelse når ud til mange flere. Griskhed er det sidste der ligger bag mine handlinger. Så skulle jeg jo ikke lave 74 gratis opskrifter i en tid hvor servietterne slet ikke var populære. Du skulle vide hvilket arbejde det er!
Der er jo netop ikke opskrift til de mange modeller der findes. Mange modeller har jeg fået tilsendt både 4 og 5 gange i forskellige versioner.
Jeg tror vi er ude i noget i retning af "folkeeje". Det vil være MEGET svært at bevidne om dit familiemedlem SELV har lavet modelllen eller er inspireret af allerede eksisterende modeller. Jeg har gennem de 4 år jeg har arbejdet med det IKKE kunnet finde ophavsret på EN ENESTE!!!! Og alligevel har jeg skrevet til alle dem der har deltaget med indsendelse af modeller.
Du skriver anonymt. Jeg kan ikke finde korrespondancen uden at kende navnet på den (din mor) der i sin tid sendte mig et billede. Min mail er: Karen@karenklarbaek.dk
Jeg ser frem til at høre fra dig.