onsdag den 22. maj 2013

Servietten er et arvestykke...har du også nogle hæklede servietter?

Modellen til servietten på billederne er et arvestykke.
Nu er der lavet opskrift til den.
Og jeg gentager....jeg ønsker ikke træde nogen over tæerne og genere deres ophavsret, så har nogen oplysninger om model eller mønster, hører jeg gerne fra jer.
Du finder opskriften til gratis download på karenklarbaek.dk
Servietten er hæklet af en dame i min farmors omgangskreds i Farsø.
Hun hed Andrea. Måske andre har servietter fra samme dame af samme model?

Jeg samler fortsat modeller til flere servietter.
Tag et billede hvis du har nogle "arvestykker"fra familien eller genbrug.
Send billederne med så mange oplysninger som muligt, om ophav til modellen.
Så laver jeg opskrifter til bloggen og gratis download på min hjemmeside.
Lige om lidt har vi måske Danmarks største samling sammen?
 

Du får straks opskriften herunder og snarest følger den til gratis download på KarenKlarbaek.dk

Frokostserviet fra Andrea i Farsø
30 x 30 cm

35 g bomuldsgarn 8/4
Hæklenål nr. 2½

Forkortelser:
Maske: m
Luftmaske: lm
Stangmaske: stm
Dobbelt stangmaske: dstm
Kædemaske: km
Omgang: omg

Servietten begyndes i midten og hækles rundt. Dan ring med 3 lm, eller magisk ring.
1. omg: 3 lm, 2 stm, 2 lm, 3 stm, 2 lm, 3 stm, 2 lm, 3 stm, 2 lm, luk omg med 1 km
2. omg: 5 lm, 3 stm i lm-buen, 2 lm, 3 stm i samme bue, 2 lm, 3 stm i næste bue, 2 lm, 3 stm i samme bue, 2 lm, 3 stm, 2 lm, 3 stm i samme bue, 2 lm, 3 stm i næste bue, 2 lm, 2 stm i samme bue, luk omg. med 1 km
3. omg: 3 lm, 2 stm i buen, 2 lm, 3 stm i næste bue, 2 lm, 3 stm i samme bue, 2 lm, 3 stm i næste bue, 2 lm, 3 stm i næste bue, 2 lm, 3 stm i samme bue, 2 lm, fortsæt rundt og slut med 2 lm og 1 km
4. omg: 5 lm, 3 stm i første bue, 2 lm, 3 stm i hjørnebuen, 2 lm, 3 stm i samme bue, 2 lm, 3 stm, 2 lm, 3 stm, 2 lm, 3 stm i næste hjørnebue, 2 lm, 3 stm i samme bue, 2 lm. o.s.v. og luk omg med 2 stm, 1 km
Fortsæt med omgange og udtagninger til der er hæklet 10 omg i alt
11. omg: 4 lm, 7 dstm i første bue, 3 stm i næste bue, 2 lm, 3 stm i næste bue, 2 lm, 3 stm i næste bue, 2 lm, 3 stm i næste bue, 12 dstm i hjørnebuen, 3 stm, 2 lm, 3 stm, 2 lm, 3 stm, 2 lm, 3 stm, 8 dstm i næste bue, 3 stm i næste bue, 2 lm, 3 stm i næste bue, o.s.v. og luk omg med 1 km
12. omg: 4 lm, 1 lm og 8 dstm med 1 lm imellem hver m, 3 stm, 2 lm, 3 stm, 2 lm, 3 stm, spring 3 m over, 13 dstm med 1 lm imellem hver m, 3 stm, 2 lm, 3 stm, 2 lm, 3 stm, 9 dstm med 1 lm imellem hver m, o.s.v.. Gentag rundt med 13 dstm i hjørnerne og 9 dstm midt i siderne. Luk omg med 1 km
13. omg: 3 lm, 1 lm og 9 stm med 1 lm imellem alle m, 3 stm, 2 lm, 3 stm, 14 stm med 1 lm imellem alle m, 3 stm, 2 lm, 3 stm, 10 stm med 1 lm imellem alle m, 3 stm, 2 lm, 3 stm, 14 stm med 1 lm imellem alle m, 3 stm, 2 lm, 3 stm. Gentag rundt med 14 stm i hjørnerne og 10 stm midt i siderne. Luk omg med 1 km
14. omg: 3 lm, 1 lm, 10 stm med 1 lm imellem alle m, 2 lm, 3 stm, 2 lm, 15 stm med 1 lm imellem alle m, 2 lm, 3 stm, 2 lm, 11 stm med 1 lm imellem alle m, 2 lm, 3 stm, 2 lm, 15 stm med 1 lm imellem alle m, 2 lm, 3 stm, 2 lm. Gentag rundt med 15 stm i hjørnerne og 11 stm midt i siderne. Slut med 2 lm og 1 km
15. omg: musetakker på mønsterbuerne og 6 fm på de m, der er imellem mønsterbuerne.

9 kommentarer:

Mona sagde ...

Mange flotte servietter du har samlet! Tenker jeg skal prøve flere av disse mønsterne, så takk for at du deler!
Gleder meg allerede til neste lille skjønnhet du får tak i.
God kveld fra et vått Norge.
Klem fra Mona :-)

Eva sagde ...

Hvor er det en skøn idé at samle servietopskrifter. Tak for opskrifterne.

Anonym sagde ...

Hej jeg har selv hæklet denne serviet og mange andre da de var moderne i 70 erne, i 80 erne, jeg tror opskrifterne var i et ugeblad, jeg havde servietter i alle farver, også brun og orange. Men de eksisterer ikke mere, på et tidspunkt blev der ryddet op og de røg ud allesammen, 12 stk af hver.

Hanne sagde ...

Det er simpelthen så hyggeligt at du samler opskrifterne på disse servietter - det vækker dejlige minder.

De skal helt sikkert prøves.

Tak for at du samler og deler :-)

Anonym sagde ...

Tak for at du samler og deler, det er alle tiders ide. Opskrifterne er printet nu skal garnet findes - og det svære hvilken serviet først ;).

Guðrun J sagde ...

Så fine servietter, du får samlet og lavet opskrifter til. Men jeg er stadig i tvivl. Blev/bliver de brugt ligesom servietter af papir og stof? Eller på anden vis?

Karen Klarbæk sagde ...

Hej Gudrun J.
Man bruger dem som andre servietter og vasker dem ganske som stof servietter.
De var meget populære i Danmark i 70'erne.

Karen

Maria at inredningsvis sagde ...

Vilken skön blogg du har:) Undrar om du har bloglovin att följa med?

Om du gillar inredning och mode, kan du kolla in min blogg:)

Ha en kanondag

LOVE Maria från inredningsvis.se

Guðrun J sagde ...

Tak for svar. :)