Hvornår er det lige mine pigers vælger at NU skal de flytte?
Skal vi overveje mulige boliger...eller financieringen af dem eller klarer de mon det selv?
Jeg spørger fordi mine piger er 10 og 13 og vi
Skal vi overveje mulige boliger...eller financieringen af dem eller klarer de mon det selv?
Jeg spørger fordi mine piger er 10 og 13 og vi
allerede har problematikken på den lidt sjove måde:
"Mor hvis du skal hen i byen og købe ind, kan vi så ikke være alene hjemme....så er det lidt ligesom om vi er flyttet hjemmefra"....
"Mor hvis du skal hen i byen og købe ind, kan vi så ikke være alene hjemme....så er det lidt ligesom om vi er flyttet hjemmefra"....
I videoen jeg fandt er pigen lige et par år ældre, og nok mere end klar!
Og så var det lige jeg kom til at tænke på....det kunne jo også blive MIG der ville flytte for mig selv...
så JEG kunne komme til at kysse i fred? Nu er det jo kun knap 1 1/2 år siden jeg blev skilt. :-)
Jeg vil gerne opfordre til en lille konkurrence eller debat derhjemme:
Skriv din sjoveste beretning om hvornår man ved når børnene er klar til at flytte hjemmefra eller hvordan du vidste du selv var det? Hvis du har en sjov historie om, hvordan du fik råd til den første bolig eller hvor længe du har levet af pasta med ketchup etc. .....
Jeg udlodder en bog til den sjoveste beretning :-)
Fortæl fortæl :-)
Frit titel valg af 2 titler...det er mine yndlingsbøger om gaver og indretning:
Lisbett Wedendahl :"Familieliv" eller Eva Marie Wilken: "Fra mig til dig".
Jeg trækker lod torsdag aften kl. 20 (18.4.2013).
Jeg vil gerne opfordre til en lille konkurrence eller debat derhjemme:
Skriv din sjoveste beretning om hvornår man ved når børnene er klar til at flytte hjemmefra eller hvordan du vidste du selv var det? Hvis du har en sjov historie om, hvordan du fik råd til den første bolig eller hvor længe du har levet af pasta med ketchup etc. .....
Jeg udlodder en bog til den sjoveste beretning :-)
Fortæl fortæl :-)
Frit titel valg af 2 titler...det er mine yndlingsbøger om gaver og indretning:
Lisbett Wedendahl :"Familieliv" eller Eva Marie Wilken: "Fra mig til dig".
Jeg trækker lod torsdag aften kl. 20 (18.4.2013).
11 kommentarer:
Vi har været igennem en masse stadier. Det startede med den 5-årige der gik i panik fordi vi kom til at snakke om at han en skønne dag skulle flytte hjemmefra. Da han var 8 eller 9 var det os forældre der blev forskrækkede, fordi han påstod at han ville blive boende hjemme hos os hele sit liv, fordi vi havde det så hyggeligt sammen.
10 år senere kom han med denne her : når I engang er kommet på plejehjem og jeg bor her alene, så skal jeg ha´ en hund...
Nu er han 21 og flytter hjemmefra i løbet af sommeren. Han er klar - siger han og det skal nok passe :-)
mange hilsner
Angelika, lige syd for grænsen
Min yngste datter 8 år kom med denne bemærkning for nogle måneder siden: "mor flytter du hjemmefra når jeg bliver voksen"?? :-)
Jeg havde ikke tænkt tanken, at jeg skulle flytte hjemmefra, da mine forældre pludselig begyndte at tale om kollegier, og hvilke muligheder der er, da jeg var 19. Men jeg blev meget hurtig klar, for jeg vidste, at kollegie skulle jeg bare IKKE! Så det var meget belejligt, at kærestens far købte ham en lejlighed, for så flyttede jeg med der. ;-) Og senere fik jeg min egen, lille andelslejlighed, som jeg elskede. Og senere solgte videre til min lillebror.
Vores datter på tre kom en dag hjem fra børnehaven - sidder og ser lidt tegnefilm og udbryder lige pludselig. Mor - jeg skal flytte hjemmefra.
Nå da, hvor skal du flytte hen?
Hen til prinsesseslottet med alle diamanterne!
Okay, hvem skal du så bo sammen med?
Sammen med Nanna (bedsteveninden) og Lene (én af pædagogerne fra bh)!
Jeg trøster mig med, at det forhåbentligt varer lidt inden de finder så fint et slot!
Jeg var klar til at flytte hjemmefra da jeg fyldte 15 og lige var kommet hjem fra efterskole. Som 18-årig tog jeg så skridtet og flyttede fra lille jysk by til København. Her boede jeg sammen med min kæreste og en god ven. Ingen af os havde nogle penge, når huslejen var betalt, så vi skraldede alt vores mad. Det gør min kæreste og jeg stadig, men i lidt mindre grad. Og til dem, der ikke kender udtrykket, vil det sige, at vi hopper ned i supermarkedernes containere med affald og hiver masser af lækre råvarer op. - vi lever bedre end de fleste på SU :-)
- Camilla / toenning@gmail.com
Jeg flyttede hjemmefra som 21-årig i en 2v-lejlighed. Jeg havde ikke helt råd til huslejen, så jeg lejede gennem flere år det ene værelse ud til skiftende udenlandske studerende, der kom til byen for et halvt år ad gangen. Mødet med andre kulturer og nationaliteter har givet mange sjove oplevelser. Flere af dem tog danskundervisning - og det er ret sjovt at køre en hel morgenmadssamtale på dansk fordi ingen andre danskere vil tale dansk tilbage til en amerikaner, men bare svarer på engelsk (for at være høflige). Så er det jo svært at lære sproget ;-)
Nu bor jeg i lejligheden med min kæreste - og nyder at have et soveværelse og en stue!
Da mine tvillinger nærmede sig de 18 år, var det jo 'oppe over' at de ville flytte hjemmefra. Og når den ene ville, ja så ville den anden også.
Så for at forberede dem lidt, valgte jeg at de skulle købe ind, fornuftigt naturligvis, med madbudgettet et par måneder, så de kunne se, hvad ting koster. Det var sjovt at se, den ene tvilling så hvad vi manglede fra indkøbssedlen og tog det der stod nærmest øjnene og puttede i kurven. Den anden tvilling to det fra kurven og stoppede det tilbage på hylden, og tog en billigere variant af samme. Vi skal jo spare ;o) En af de første gange vi var ude at købe ind, hvilket foregik slavisk efter indkøbsseddel, var vi i Netto. Vi triller rundt med vognen, og pludselig ser jeg 10 kg vaskepulver af den slags vi bruger en en 'hund'. Jeg ved at vi snart løber tør for vaskepulver. Så resolut stopper jeg de 10 kg pulver i vognen, hvortil den 'prisfornuftige' tvillig siger : "Altså Mor, nu skal vi jo heller ikke bruge hele budgettet på vaskepulver, vel"... :o)
Nu er de begge flyttet hjemmefra og jeg må igen købe vaskepulver 'i fred' ;o)
Jeg var 39 og ligesom dig, Karen, havde jeg været skilt i 1,5 år. Mine børn, pige A på 13 år og dreng J på 11, ønskede brændende at jeg fik mig en kæreste, så vi igen var 4 - men jeg havde prøvet at forklare for dem, at det var jo ikke bare sådan at gå ud og få sig en kæreste. Men der var jo een, P, som jeg havde kig på, og det havde jeg også fortalt dem. En skønne dag kom jeg hjem og kunne fortælle børnene, at nu havde P inviteret mig ud at spise på fredag. A kigger imponeret på mig og siger: GODT SCORET MOR!!!
Historien falder måske lidt uden for emnet, for her var der en der flyttede ind og ikke hjemmefra - håber I nød den alligevel...
Jeg flyttede hjemmefra i sommeren 2011. Langt hjemmefra faktisk (Struer til Odense). Jeg fandt først et sted at bo dagen før studiet startede (Med indflytning en uge senere). Så selv om jeg ikke var meget for det blev det et lille værelse med dele køkken og bad.
Vi var to piger og to drenge, regn selv ud hvordan det gik med skiftende rengøringstjans.
Nå men historien er egentlig at jeg en dag havde været ude at handle og kom hjem med en liter mælk, med fire mand om et køleskab er der rift om pladsen i lågen. Den undrede mig noget at der stod fire åbne mælkekartoner, når jeg nu ikke havde nogen, så jeg begyndte at kigge datoer, og fandt en mælk der var tre måneder gammel!
Smed den ud, og hang derefter en seddel op med teksten "Til hvem end der ejede den tre mdr. gamle minimælk, jeg har altså tilladt mig at smide kemi forsøget ud, håber det er ok?!"
Dagen efter var der svar "AAGH fuck, nu dumper jeg helt sikkert. Nå ja, gjort er gjort, jeg må bare satse på den grønne pizza under min seng i stedet ;)"
Med lidt humor kom vi nu langt.
Men jeg er alligevel glad for nu at være flyttet i lejlighed med min kæreste og have mit køleskab for mig selv :)
Jeg blev klar over, at der var en GOD grund til at den ældste tøs var flyttet hjemmefra, da hun efter at have været ude i verden som guide i 2 år, pludselig skulle bo hjemme i 2 måneder, mellem to jobs.
Hun kom hjem træt hjem fra arbejde, mens min mand og jeg var ved at lave mad. "Hvad skal vi spise"? spørger hun. "Torsk" svarer min mand. Tøsen gik ind på værelset og slappede af, og kom ud i stuen, da vi skulle spise. Hun kigger kritisk og undrende på fadet på bordet og spørger, hvor toasten er! Da vi svarer, at det ikke er toast, men torsk, vender hun om på hælen, ud at tage jakken på, og SLAM, så gik døren!!"
SÅ kiggede vi på hinanden, og mindede hinanden om, at det var godt, at hun var flyttet hjemmefra.
Jeg skal lige sige, at vi normalt har det rigtig godt sammen :-)
Hjemme hos os er vi vilde med Italien - det er noget med ferier, madlavning, vin, musik o.s.v. Vi har sågar en blog om Italien...
Men når vi vender emnet "at flytte hjemmefra" med vores 18-årige søn bliver vi altid mødt med det samme svar.... " I er jo så vilde med Italien og der bliver sønnerne boede hjemme til de er mindst 30 år" - så der er lange udsigter:-))
Send en kommentar