onsdag den 25. april 2012

Du er hvad du spiser...eller...

Jeg så et DR2 program i fjernsynet forleden, hvor der blev talt om, om man skilte sig ud
som "mere rigtig" (på den der trælse måde) eller var ved at klasseinddele samfundet, ved at nogen spiser bedre fremstillede fødevarer og stiller krav til maden de spiser.
Sjovt nok har jeg altid tænkt det modsat, fordi jeg var barn i en Steiner Skole og et miljø i min barndom, dengang biodynamisk mad var noget ingen andre vidste hvad var.
Måske jeg tænkte det modsat....det var os der var "de små".

Her billeder af aftensmaden i aftes....humus med gulerødder og rødbede suppe med peberrod.
Jeg spiser det fordi jeg kan li' det.
Hvad spiser du?



12 kommentarer:

dqpage sagde ...

Det er også den slags mad jeg spiser :o)
fedtfattigt og grønt. Undgår sukker og forarbejdet mad. hilsen Mona

Frk. Nielsen sagde ...

Jeg synes det ser lækkert ud, og lyder rigtig lækkert :o)

For mit vedkommende, så er jeg vokset op med en morfar som var svine avler og en far som er slagter, så hos os har KØD været omdrejningspunktet på middagsbordet. En "kød-løs"-dag var aldrig helt et hit...

Men ting ændre sig, og tiden ændre sig - desværre kan jeg bare stadig ikke sige, at det falder mig naturligt med disse "kød-løse"-dage - det kommer, jeg kan mærke det :o)


/Pia

Stine Vasard sagde ...

Jeg spiser naturligt, ikke for forarbejdet... men masser af kød...... men kan man bruge blogland som empirisk grundlag?? Nej, det er jo meget mennesker med en eller anden form for overskud, der færdes her... de samme som har overskud til at tænke over deres mad og træffe et bevidst valg... ikke bare overleve på fiskepinde...Som er det jeg gør når hverdagen som enemor bliver lidt for voldsom... Jeg tror DR2 har ret... når jeg færdes blandt mine elever er der forbavsende mange der stadig finder franskehotdog sunde og nærende... ikke kun fordi de er teens...men fordi de ikke ved bedre...
Solhilsner
Stine

Sommerhusliv Hele Aaret sagde ...

Jeg er også opdraget til sovs og kartofler, men prøver så vidt muligt at spise mager kød og lækkert salt.
Elsker alt hvad der hedder tapas og hjemmebagt brød.

Så hvis det stod til mig levede vi kun af salat og kylling...

Men der er andre i huset der elsker stegt flæsk og persillesovs...
Så vi deler det lidt op.

Ha´en skøn dag

Knus Susi

Udda Bella sagde ...

Vi er også en "Steiner" familie, så biodynamisk kost og økologi er en hverdags ting. Min mand elsker kød og det får han, men kun kvalitets kød hvor at man ved at dyrene har haft det godt. Og som høj gravid så er Humus nr. 1 på listen her hjemme hos os :)

by myr sagde ...

Ja jeg falder jo nok lidt udenfor nummer her...jeg er en rigtig sukker gris - virkelig! Elsker kage og slik og søde sager...

MEN jeg elsker også god mad, af gode råvarer. I vores familie prioriterer vi ikke økologi vanvittigt højt, ikke fordi vi ikke vil, men fordi at nogle varer simpelthen ikke giver os råd til det. Men frugt og grønt køber vi oftest økologisk og så køber jeg ALTID øko æg. Men kød og brød og den slags synes jeg ofte bliver meget dyrt. Så når engang jeg får flere penge mellem hænderne, så vil der også blive købt flere øko varer.

Og mht. hvad vi spiser, så har vi (desværre) et rimeligt fast repetoire da vores 2 drenge på 1½ og 4 ikke spiser hvad som helst..

Ofte er det retter som hjemmelavet pizza, pasta og kødsasuce de luxe, lasagne, kylling med ovnbagte kartofler og god hjemmerørt dressing, risengrød, store saftige kyllingeburgers, forskellige supper på grøntsager med ristede brød croutons. Til alle måltider er der enten salat eller kogte grøntsager...altså når det ik lige er risengrød. Og jeg forsøger at camouflere mange grøntsager i retterne, f.eks. revne rodfrugter i både lasagne og kødsauce...så glider det ned:-)

Kh. Malene

From sagde ...

Kan du huske hvad programmet hed? Det lyder rigtig spændende :)

Jeg er "fattig" studerende, det fattige i det består i at jeg har én hylde i køleskabet, og en halv i en fryser. Mad for mig er derfor noget der ikke fylder for meget, og som helst ikke kræver køl eller frys.
Det er lidt af en udfordring. Så selv om jeg elsker tanken om en sund vegetarisk kost, mangler jeg på alle måder inspiration til hvordan det i praksis skal komme til at ske :s
Aftensmaden ender ofte på tortellini med pesto, nudler eller knor suppe...

Randi B. Jensen sagde ...

Jeg kunne skrive et helt blogindlæg, som svar på dit spørgsmål, men ganske kort, jeg forsøger at undgå for meget fedt og sukker i min kost, men jeg er ikke fanatisk - jeg vil helst bruge økologiske varer, men for tiden, hvor vores indkomst er lav, ja så må jeg gå på kompromi og det kan være svært.
Jeg er opvokset med en ganske almindelig traditionel kost og den har jeg selv videreført, men med tiden er den ændret til at indholde masser af grønt og opmærksomhed på tilsætningsstoffer, fedtprocenter, fiber og kulhydrater.

Mosekonen sagde ...

Hejsa.

Jeg må indrømme, at det er meget i perioder den sunde linie griber mig, men er dybt betaget af den biodynamske måde at dyrke grøntsgaer og landbrug på.
Har en fætter, som gør det og nyder med mellemrum godt af hans kunnen.

Nogle gange tager jeg også Julia Vøldan's teorier og spiser efter dem. Hun var en meget facinerende dame med skøn tilgang til madens syre base forhold.

MEN... lever 100 % efter det gør jeg ikke.

Min fætter holder iøvrigt åbent landbrug en gang i September.
Måske det var noget?

God dag herfra Mosekonen :)

Synne Justesen sagde ...

Nogle dage kebab og pizza fra junkmanden, andre dage hummus og rødbedesuppe.
Nogle dage urtethe andre dage store fadøl.

Jeg nægter at lade mig fange ind i en kasse en begrænsninger og fy-mad. Dog har min krop det klart bedst når den får urtethe og hummus. Men der skal være plads til det hele. Det min mave har lyst til (eller min hverdag har tid til).

Det eneste jeg er rigtig sart med, er min the. Ingen farvestofsmættet "jorbær"-the til mig. Urtethe af den gode slags, eller ingenting - tak ;).

Irene sagde ...

Kun vegetarisk mad eller aller helst veganer...ikke fordi jeg synes, jeg går glip af noget ved ikke at få kød, men fordi jeg hverken kan fordrage synet eller lugten af kød.

Mette Danielsen sagde ...

Jeg elsker at have tid til at lave god og sund mad til familien. Vi prioriterer mange ting økologisk og helst også fair-trade, men har desværre ikke råd til at være konsekvente...

- Vi voksede begge op med helt traditionel mad og synes godt nok der skal argumenteres meget for vi "tillader" os at vælge anderledes!
Endda selv om vi har fået bugt med vores søns bronkitis og vedholdende hoste gennem en ret skånsom omlægning af kosten.

Jeg er vild med raw-cake men bliver aldrig til raw-food over hele linien...
Bager i det hele taget meget gerne og sværger til fuldkorn,

I vores hverdag ender pris og tid ofte med at være kæppen i den-gode-viljes-hjul!