Hvor er det dog bekvemt bare at sige som jeg har gjort i flere år:
"Det der "hjælpeshow gider jeg ikke, for hvor mange af de penge går lige til dem der har brug for dem?"
Men jeg skal jo også undersøge for at kunne udføre mit job...
og helt ærligt, hvis ikke de store hjælpeorganisationer gør noget,
sker der jo ingenting!
Nu er det så lige jeg har set en sekvens, der gør at jeg er midt i at blive
"menings(om)danner" ikke for jeg andre, men for mig selv i det mindste.
Nu smider jeg bekvemme Karen over skulderen og betaler i bøssen når der kommer nogen til min dør.
Overvejer du at melde dig som indsamler til indsamlingen 4. Marts, kan du gøre det her hos Folkekirkens Nødhjælp.
6 kommentarer:
Godt du skifter mening :-) Jeg synes det er MEGET misforstået og uvidende, når folk flipper over, at ikke det fulde beløb går til de nødstedte omkring i verden! Der ER jo nødt til at være nogle yderst kompetente mennesker, som sidder og administrerer pengene og sender dem derhen hvor der er brug for dem, og koordinerer med andre nødhjælpsorganisationer, hvilke foranstaltninger og hjælpemidler man skal hjælpe me! Forestil dig scenariet, hvor man mellem fire forskellige nødhjælpsorganisationer opretter syv sundhedscentre indenfor et lille område og ingen i et andet, fordi man ikke har koordineret indbyrdes.. Dumt! Så vil man gerne betale lidt for administration, ikk?! Lige lidt til at bakke op om din nye indstilling :-) Smid endelig penge i bøssen :-)
Det er bare med at komme til lommerne !!!
Vi har så meget og det at dele lidt ud er da et meget pænt og medmenneskeligt træk.
"I gamle dage",( ved der stadig er folk, der tænker sådan i dag) var det en FED undskyldning, at pengene kom i de forkerte lommer. Skulle det være bekymringen kan vi jo bare se os om i nabolaget og hjælpe lidt der.
Vi behøver jo ikke at være overmennesker, det er fint nok at være gode medmennesker. Så lidt har også ret!
Dejligt at du vil bruge din blog på højhellig fredag til såden et indslag.
kh. Hanne
Jeg har "bagt" i den gode sags tjeneste ;)
Vi havde ikke ret mange penge hjemme – uden at savne noget, men det var virkelig fest, når vi købte is…….”-og hvorfor snakker hun nu om det?”. Min far havde alligevel altid en lille skilling til dem, der havde mindre end os selv, og jeg kan huske, at jeg som lille pige tænkte (og stadig gør), at han var det bedste menneske i hele verden… - for hvor havde han ret!
Helt enig! Hører også tit kommentaren om at pengene ikke når frem til dem der skal bruge dem. Men ja, nogle af pengene skal jo gå til administration. Og tænk hvis vi i vores næste liv stod og manglede medicin, mad og vand - så ville det da være rart hvis nogen ville give en skilling - også selvom nogle af dem går til administration! Lidt er bedre end ingenting;-)
For mig er der ingen tvivl...jeg giver gladeligt en smule af de mange penge vi i vort samfund har...
Send en kommentar