Jeg har købt nipsenåle i Søstrene Grene, til 2,86 Dkk pr. stk.
De er desværre tæt ved at være udsolgt, men så har du måske nogle arvestykker eller nogle andre fra en helt anden butik.
I mit tilfælde, er det kusinerne i USA, der skal have hver sin nålepude med fine nipsenåle.
Og måske næte gang vi ses, skal jeg lære dem at "nipse".
DIY til hvordan du hækler nålepuden følger under billederne.
Hæklet nålepude.
Materialer:
15 g Kauni garn fra Tante Grøn – evt. forskellige farver
Ca. 10 g uld til stopning
Hæklenål nr. 2½
Forkortelse:
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
km = kædemaske
stm = stangmaske
Bund:
Hækl 2 lm, og hækl 6 fm i den første lm (magicring m. 6 m)
1. omg: 2 fm i hver m = 12 m
2. omg: 2 fm i hver 2. m = 18 m
3. omg: 2 fm i hver 3. m = 24 m
4. omg: 2 fm i hver 4. m = 30 m
5. omg: 2 fm i hver 5. m = 36 m
6. omg: 2 fm i hver 6. m = 42 m
7. omg: 2 fm i hver 7. m = 48 m
8. omg: 2 fm i hver 8. m = 54 m
9. omg: 2 fm i hver 9. m = 60 m
Slut med 1 km og hæft enderne
Top:
Hækl 2 lm, og hækl 6 fm i den første lm (magicring m. 6 m)
1. omg: 2 fm i hver m = 12 m
2. omg: 2 fm i hver 2. m = 18 m
3. omg: ingen udtagninger = 18 m
4. omg: 2 fm i hver 3. m = 24 m
5. omg: 2 fm i hver 4. m = 30 m
6. omg: 2 fm i hver 5. m = 36 m
7. omg: ingen udtagninger = 36 m
8. omg. 2 fm i hver 6. m = 42 m
9. omg: 2 fm i hver 7. m = 48 m
10. omg: 2 fm i hver 8. m = 54 m
11. omg: ingen udtagninger = 54 m
12.omg: 2 fm i hver 9. m = 60 m
13. + 14. omg: ingen udtagninger = 60 m
Hækl top og bund sm med fm, men husk at fylde uld i puden, inden omgangen er fuldført
Hækl endnu en omg fm med 2 fm i hver 4. m
Slut med en omg musetakker eller andet pynt
Musetakker: hækl 3 lm, 1 stm i første lm, 1 km i 3. m i omg. Fortsæt rundt og hæft enden.
4 kommentarer:
Hvordan "nipser" man? :)
Nipsning er et spil, hvor det gælder om at vinde hinandens nåle.
Man slå til en nål, og krydser den ind over modpartens nål er den vundet.
Der er taktik og teknik i hvordan man spiller.
En af mine chefer er "nipse haj" det er ham der har lært mig det.
Hma tør jeg slet ikke spille mod.
Supersöt! Tack för diy!
Min mor har samlet på glasnipsenåle så længe jeg kan huske og hvergang jeg var på tur eller rejse købte jeg en fin en med hjem til hende. Jeg tror ikke hun kender nipsespillet, det er egentlig ærgerligt, hun har ellers gjort meget ud af sine fine, håndbroderede nålepuder.
Send en kommentar