At være "Palle"

I min tidlige barndom stiftede jeg bekendtskab med bogen, som de fleste andre nok

også har bladet i, eller læst.

nemlig Jens Sigsgaards: "Palle Alene i verden" med Jens Ungermanns skønne illustrationer.

(Læs mere om bogen her).Jeg er den heldige ejer af udgaven fra 1942.

Blogindlægget her er til os der skulle have glemt "Palle" i deres blogliv eller dagligdag.

Bogen handler om Palle,der vågner op og er helt alene i verden.

Først er det sjovt. Han kan tage chokolade og penge, og køre brandbil, men da han ikke har nogen at betale til, er pengene jo ikke noget værd.

Der er ingen at lege med på legepladsen og så er det ikke sjovt mere.

Der er tomt og ensomt uden mor og far og børnene hjemme fra gården,

Palle finder han ud af, at der ikke er noget ved at køre karussel, når der ikke er nogen der kigger på eller når der ikke er nogen at gøre det med.

Til alt held vågner Palle op, og opdager det bare var en drøm.

Som barn gjorde det et " ikke ubetydeligt indtryk" på mig, at fornemme, at glæden forsvinder, hvis man ikke har nogen at dele den med. At alt er øde og forladt, når man kun ønsker det for sig selv, og ikke kan dele det med andre.

Og tænk en indsigt de Herrer Sigsgaard og Ungermann havde.

Man kan blive klog af børnebøger på det her niveau så husk dem til børnene ja og os selv.

og moralen, ja....den må du selv slutte dig til :)