Hvis der er en der har forstået det, er det altså Wenche.
Da jeg skulle tilbage efter et 24 timers besøg i weekenden, hos hende i hovedstaden
(24 timer føltes somom jeg lige havde været der en enkelt time)
fik jeg da en kæmpe pose med i bilen.
Så jeg har pakket ud og kigget, og smagt og nydt og naturligvis tænkt på Wenche imens.
Her viser jeg et lille udvalg.
Du er altså fantastisk min ven. Tænk hvad en blog kan føre til?
2 kommentarer:
Det er da vist lige de der snørrebånd jeg mangler til min kedelige sorte træningssko!
fedt! eN MASSE DEJLIGE TING OG HERLIGE FARVER
Send en kommentar