Vi åbner låge nummer 3.
Igen en miniature ting.
Små fine hæklede juletræer.
Og der kommer flere miniature ting undervejs.
Miniature tingene skal noget sammen når de er klar til det.
Det må du vente og se hvad er.
Imens kan de noget hver for sig.
Du kan som de andre dage downloade opskriften til udskrift her.
Jeg er så heldig, at de søde tanter hjælper mig og lægger alle opskrifterne op undervejs så der er mulighed for udskrift.
Her er opskriften på:
Hæklede Miniature Juletræer
Materialer:
Forskellige grønne farver bomuldsgarn (evt. Havblik fra Tante Grøn)
1 lille perle
Hæklenål nr. 2
Forkortelse:
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
omg = omgang
km = kædemaske
Opskrift:
2 lm, og hækl 4 fm i den første lm (magicring m. 4 m)
Fortsæt med fm i den bagerste del (lænke) af maskerne
1. omg: 1 fm, 2 fm i næste m, 1 fm, 2 fm i næste m = 6 m
2. omg: 1 fm, 2 fm i næste m, 1 fm, 2 fm i næste m, 1 fm, 2 fm i næste m = 9 m
3. omg: 9 fm
4. omg: 2 fm, 2 fm i næste m, 2 fm, 2 fm i næste m, 2 fm, 2 fm i næste m = 12 m
5. omg: 12 fm
Slut med 1 km og træk tråden igennem og hæft enden
Sy en perle i toppen og fortsæt tråden til ophæng.
God fornøjelse!
12 kommentarer:
de er søde :)
Så roser jeg dig igen, igen, igen til skyerne! De er så fine!
Fine fine træer - de skal på nålen... perfekt til nissegaver på arbejde... Jeg bliver årets bedste nisse med al den gode inspiration, jeg henter her hos dig :-)
Sååå nusselig:-) Ha en flott dag!!
Nej hvor er de bare sååå fine altså!
Du er bare så sprængfyldt med idéer, Karen. Tak for inspiration.
Øv hvor er det trist, man ikke kan hækle, for de juletræer er da FOR søde!
tak for din dejlige julekalender:)
lige et spørgsmål fra en der ikke er så fiffig til at hækle efter anvisning: hvad er den bagerste del af maskerne?
Hvor er de da søde og slet ikke til at stå for.
Tusind tak alle I.
For ros og begejstring.
Hej Jytte.
Lige en miniforklaring.
En hæklemaske består af 2 lænker, en forrest og en bagest.
Oftest hækler man i begge to eller som her, kun i den bageste.
Den forreste ligger så som en streg i overfladen af det hæklede...eller en effekt om man vil.
De er helt utroligt søde.
ahaaaa - og mange tak:)
Send en kommentar