Hvorfor viser jeg ikke billeder af når der er møgbeskidt og trænger til en god gang vask.
Hvorfor viser jeg så sjællent den store stak vaske tøj der ikke er sorteret og lagt sammen?
Eller daggammel opvask?
Fordi det ikke er pænt...æstetisk?
Fordi vi ikke vil beskæftige os med det daglige rod ?
Eller????
Forslag modtages.
28 kommentarer:
Et dejligt indlæg Karen, hvad ville de andre så ikke sige, hvis man viste rod frem?
Jeg er overbevist om at det forholder sig sådan, man er kun interesseret i at vise det der virker mere perfektionistisk, men livet er andet, der er opvask, vasketøj, og snavs i krogende, papirer der trænger til en effektiv sortering mm.
Det præsenterer bare ikke ens profil så godt, men det er ikke mindst en del af de flestes hverdag.
Klem herfra Odense.
Jeg tror nu heller ikke at man gider at blive minde om, at man ikke lige har fået gjort rent i 2 uger og at det ikke kan lønne sig at ryde op på hobbybordet for man skal jo lige lave...
Vasketøjet har nærmest fået sit eget tørrerum, hvor det bliver brugt hen ad vejen og derfor ikke kan lønne sig lægge sammen og komme i kommoder og skabe.
Måske dårlige undskyldninger! ;-)
Hej Karen
Jeg synes bestemt det er dejligt at logge ind på forskellige blogs og se smukke billeder af små detaljer. Jeg ved da godt, at de fleste roder, men jeg nyder alligevel at kigge på det kønne og kreative - jeg slapper af og bliver inspireret.
Jeg læste dog med stor interesse en bloggers indlæg om en hendes venindes kæreste, der blev udvist af DK, fordi han havde indsendt sine papirer for sent. Meget tankevækkende og ikke særlig kønt. Alligevel meget relevant og helt klart også en del af den hverdag vi beskriver for hinanden herinde.
Jeg har selv på min blog lige skrevet om min store datter, der i lørdags blev overfaldet på vej hjem fra biffen. Hun blev væltet af sin cykel, sparket flere gange og efterfølgende bestjålet. Det er desværre også en del af hverdagen. Ved at dele det her, får jeg en følelse af samhørighed med de andre bloggere, når de kommenterer på mit indlæg.
Så for at runde af, så nyder jeg alt det fine jeg finder på bloggene, men ligesom i et godt dameblad skal det hele ikke bare være glitret overflade. Der må gerne være lidt kant - hvilket jeg så også synes der er.
Tak for dine (næsten) altid fine billeder af indkøb, indfald og kreative indslag:-)
hellere lidt skidt i krogene end rent i helvede er der ikke et ordsprog der hedder det :).....
- jeg tror at de fleste med kreative evner.... arbejder bedst med en go´samvittighed...... dvs. oftest de huslige pligter før det sjove :) - måske det bare er mig der tror det ....
men vi kunne jo prøve på en udvalgt dag... at vise vores mest rodede eller beskidte hjørne :)
kh og go dag
Hvorfor du ikke viser os dit rod, dine nullermænd og din vasketøjsbunke? Det er måske fordi du inderst inde ved, at vi andre bare kan tage et kig på vores eget rod, nullermænd og vasketøjsbunker :o)Snehilsen fra Jette
Jeg har ikke noget imod dirty laundry - hverken det virkelige eller det indre! De blogge der rør mig mest er osse dem hvor jeg kan se alle aspekter af livet - osse de grimme og beskidte. Hver ting til sin tid: æstetik for sig og snot for sig, er det ikke sådan ordsproget lyder??? KH Lisbeth
Vi ved da godt at der er rod og skidt alle steder!
Men blogland er vel netop et lille helle. Vil jeg se skidt og rod behøver jeg jo ikke logge på, så kan jeg bare kigge mig om herhjemme :)
Jeg kan snildt se polerede blogge, uden samtidig at tro, at alt hos blogejeren er perfekt...
Så fortsæt bare med de pæne billeder, jeg har virkelighed nok herhjemme :)
KH Tante T
Måske det er æstetik. Jeg ved det ikke, men jeg har en teori om at alting skal handle om inspiration.
Jeg læser tit og ofte om afvaskninger og vasketøj - og det kan godt inspirere, men jeg har ikke brug for billeder. Billeder af nullermænd og gammel opvask inspirer mig ikke, mens snakken, om at nu er det nu, godt kan.
Jeg kan kun tale for mig selv, og når jeg tænker over det, viser jeg kun billeder, der betyder noget for mig - der kan inspirere mig til noget. Om det så er følelser, handlinger eller noget helt tredie, det er ikke så vigtigt.
På samme måde bliver jeg inspireret af andres billeder. Og så længe der i det skrevne også skinner hverdag igennem, oplever jeg ikke alting som perfekt.
Personligt holder jeg meget hurtigt op med at følge med i "Alt for Damerne"-blogs, hvor alt er (groft sagt) hvidt i hvidt med sorte, grafiske detaljer og ikke ét eneste beskidt håndaftryk (også i overført betydning) af et barn nu og da, når man ved, der faktisk bor mindre børn. Det glansbillede stoler jeg ikke på i længden.
Jeg fremviser gerne, se fx her: http://bettina.loehmann.dk/archives/600
:)
Hej Karen, super godt indlæg, når jeg synes det hele bliver for fint og rydeligt her på bloggen, og min dårlige samvittighed over hvordan jeg selv bor, kigger jeg ind på en norsk blog, der hedder sjuskeline, så bliver jeg glad og godt tilfreds med mit hjem og min hverdag. Og det er vel også ligemeget med lidt skidt og vasketøj, så længe vi er raske og ved godt mod. Ha en dejlig dag Hilsen Lisbeth
Personligt tror jeg at alt det såkaldte "trælse" arbejde, som er ens for os alle - ikke er særlig interessant. Det er de ting man foretager sig ved siden af, man brænder for og gerne vil dele med andre - og inspireres af.
PRÆCIS! I aftes lavede jeg på opfordring et indlæg omkring den kreative arbejdsstation. Og hvad greb jeg mig selv i? Heftig oprydning, realisering af småprojekter og en lettelse over at rodet kunne være udenfor kameralinsen. Og hvorfor? Jo, det hænger vel sammen med ens egen forfængelighed. For livet er jo også fyldt med rod, aldrig færdiggjorte projekter, og realiserede idéer, nullermænd, dårlige dage...
Men jeg holder også af det helle som bloggeriet er. En helle fra hverdagen, hvor at jeg altså godt ved nullermændene indimellem ligger i krogenen, en opvask som burde tages, et badeværelse man ikke lige fik gjort rent, den dårlige samvittighed i forhold til arbejde osv. - både bag min og andres skærm! Jeg sætter stor pris på sprækkerne i den polerede overflade, men jeg holder også af at tænke på alt muligt andet end det jeg burde og så bare nyde æstetikken og suge til mig af inspiration.
Det vigtigste er vel at vi kan rumme det hele??
Jeg prøvede at skrive en kommentar her, men det blev alt for langt, så nu har jeg postet et indlæg og et grimt billede på min blog istedet... med et spinkelt forsøg på at levere en del af et svar.
Det smukke og det gode er vel i bund og grund det, der giver os energi, når vi fokuserer på det. Alt det andet nullermændene og kattenes lopper er der også, det skal håndteres i en hverdag, men det tager mere energi, end det giver.
Min blog er mit helt eget sted, derfor prøver jeg (så vidt muligt og når tilværelsen ikke fuldstændigt overrumpler mig) at fokusere på det, der giver mig energi. Jeg står gerne ved at alt det andet også er der, men jeg har magten til selv at vælge mit fokus. :-)
Hej Karen
Det må være fordi vi kvinder er så gode til selviscenesættelse. Vi vil så gerne elskes for at være de perfekte mødre, koner og veninder. Derfor har vi brug for at vise os fra den perfekte side på det trykte medie. Alt det andet gemmer vi væk, både det fysiske, men også det psykiske i den tro at andre ikke tror vi skændes med manden, børnene eller veninden, eller at vi har rod og nullermænd alle vejne.
Ja, det er så mit bud på hvorfor vi kun gengiver det perfekte.
God onsdag til dig.
Jeg tror rent faktisk, at det er fordi at vi gerne kun vil vise os fra den mest overskudsagtige side... og tænker - hvem gider egentlig høre på, at jeg gør rent?
Tror altså, at det handler meget om ens "profil" hvordan den skal modtages hos publikum... ?
Jeg er ikke bleg for at vise det træls frem... Knus C
Fordi det gider jeg ikke se på - det ser jeg jo herhjemme - og sådan har andre det nok også. Andres rod og snavs er nok ikke så forskelligt fra mit eget, så det er der ikke meget nyt i. Vi bloglæsere vil gerne inspireres, fornøjes, begejstres...
Det er nu heller ikke altid det "perfekte", der vises frem. Der er også kiksede ting imellem, men så er det jo godt at kunne modtage råd og forslag fra andre.
Hårh! Det kræver mere end en kommentar at svare på det.
Jeg har svaret dig ovre hos mig selv :).
Tak for spørgsmålet.
Min søn syntes det var enormt pinligt, da jeg lavede følgende indlæg.
http://agnesthrane.blogspot.com/2010/10/hvem-f-har-rodet-i-mit-kkken.html
Jeg selv syntes egentlig det var meget sjovt.
Jeg er ret slem til at rode, og de fleste af mine blogbilleder har faktisk et eller andet i baggrunden, som måske ikke "burde" være der.
Der roder dælme rigeligt her i huset - så det gider jeg ikke se på blogs!
Nej, det er nok ikke (helt) derfor, men vi har det jo også med at få ryddet op og gjort rent inden der kommer gæster, ikk? Det det er jo det vi er på hinandens blogs - gæster.
her kan man da blive inspireret til at lave en gang gulv vask :)
Tak, Karen! Du fik mig igen til at tænke mig om, så nu har jeg blogget om rod og æstetik:) Det blev et langt svar, så det vil jeg ikke skrive her, men det er ovre hos mig.
KH
Kat
Lige præcis...det er en af de tanker, som med mellemrum har fået mig til at stoppe med at blogge for en tid. Fordi jeg ikke vil fremstå som et glansbillede, jeg ikke er.
Jeg mener nemlig ikke, vi kun skal vise alt det smukke. Vi skal turde være os selv.
Går helt ind for Mariannes idé med en "grim dag på bloggen". Eller flere grimme dage i al almindelighed. Det handler om ærlighed.
NÅr jeg endelig blogger om rod og uorden er det mest for at videregive det der gør processen lettere.
Nemlig mit 10 min. husmor projekt.
At man skal kunne lave små hånmdarbejdsprojekter til tv avisen og gære kækkenet ryddeligt på under 10 min.
Min veninde i skoletiden og jeg tog ti på, når vi skulle ryffe efter aftensmaden...det letter processen, at det er på tid.
Og ja, vores hus roder. Jeg har haft fullybooked kalender i 3 uger og er lige nu i Oslo. Rengøringsdamens skulle være kommet i dag i 4 timer mend meldte afbud. Nu er det kun mansd og børn der skal se på nullermændene mens jeg er væk.
Jeg vil fluks læse jeres indlæg på egne bloggen.
Tak fordi så mange har gidet kommentere.
Hele "snakken" udspringer af mit kagleri i aftes....så tak I piger der var med for god inspiration.
Kram fra Norge
Karen
Sorry for de mange tastefejl...
håber I får meningen.
Det er et spørgsmål jeg ofte er blevet stillet på Badut, der jo er en udpræget solskinsblog. Faktisk er jeg flere gange blevet kritiseret pr. mail af såkaldt førende danske bloggere fordi der er for mange glade børn og for lidt vasketøj på min blog. Men altså jeg vil jo gerne inspirerer til de små hverdagseventyr og sådan fornemmer jeg også at du har det. Naturligvis er det det jeg kalder filtreret virkelighed, men så længe man ikke foregiver andet er det vel i orden. I denne uge har jeg kørt et slags eksperiment hvor jeg på et eller andet tidspunkt har taget et helt usylet billed af det vi nu gør den dag og hertil skrevet en helt ærlig "sådan er det" kommentar. Det er jo ikke hele virkeligheden og bliver det heller aldrig, men det kommer da tættere på. Hvis jeg skal være ærlig er det et meget sjovt eksperiment, men jeg ved ikke helt havd jeg synes folk skal bruge det til....
Hey, se lige hvor mange du inspirerer til selv at skrive indlæg og sådan er det hele vejen igennem med dig. Du inspirerer folk til at gøre noget og det er da DET der er vigtigt. Det med de små bidder er i øvrigt en super god ide. Jeg håber du snart får tid og ro til at slappe lidt af (og så må gulvvasken da vente).
Ja, det hadde vært noe. Jeg føler meg av og til skikkelig håpløs når jeg drar rundt i bloggland. Alle har flotte hjem, med helhetlig stil, de jobber og sliter og lager massevis av flotte hjemmelagede kreativiteter. De har barn som de leker med. Ryddige forhold - alt er superflott og perfekt, og jeg føler meg komplett håpløs... Jeg forstår jo at det kun vises den flotte fasaden. Men jeg blir av og til litt påvirket og da føler jeg meg håpløs.
Men som oftest liker jeg å se alt det flotte folk får til, alle de flotte hjemmene og flotte barna (og barnebarna).
Men jeg liker at det av og til vises frem det ikke helt perfekte!
HURRA for deg Karen!
Forfængelighed. Jeg tager heller ikke en af de hullede sokker på, hvis jeg ved, jeg skal i en skobutik og prøve fodtøj med en stylet ekspedient på sidelinjen.
Og ønsket om et fristed. For mange er bloggen et pusterum fra netop nullermænd, støvkaniner og vasketøjsbunker.
Og for mig (der godt nok ikke blogger særlig jævnt lige i øjeblikket) er min blog en form for virtuel hukommelse, hvor jeg skriver om de ting, jeg gerne vil huske. Jeg behøver ikke at blive mindet om opvaskens størrelse for fem uger siden, for den ligner med stor sandsynlighed den som jeg oplever i dag. Og som jeg oplevede for to år siden.
Jeg skriver også om skyggesider, men ved nærmere eftertanke er det alligevel oplevelser og ting som skiller sig ud fra hverdagen. Og altså ikke kedelige ting, som dem alle og enhver oplever.
Kaos kan også virke inspirerende - og trøstende for den sags skyld - men vi VED jo godt, at ingen har perfekte hjem hvor alle potteplanter er veltrimmede, alle masvinebure dufter af violer og hvor opvaskemaskinen end ikke venter på at blive tømt. Den slags findes kun i boligmagasiner.
Send en kommentar