Inspireret af dette smukke billede fra Søstrene Grene i påskeudgaven af Brunn's galleri i Århus lille reklameblad, kom jeg til at tænke på noget sjovt. Her I huset har min mand noget han kalder "stearinlys helvede"....samme ting hedder for mig "Stearinlys himmel". Fænomenet er når man ÆÆÆÆÆLLLLSSKKKER stearinlys og har rigtig mange af dem.
Forleden havde vi besøg af min mands 3 indiske kolleger. De spurgte om, hvordan det kunne være vi brugte så mange stearinlys i Danmark? Vi forklarede at det gjorde man bare i Danmark og det var fænomenet med "lys i mørket" fordi der jo er mørkt hele vinderhalvåret. Det kunne de godt forstå,...
men hvorfor tænder de dem på hotellet om morgenen, når det allerede er blevet lyst?
Er det HYGGE der er forklaringen??? Det prøvede vi ihvertfald med.
6 kommentarer:
Ja, jeg kan egentlig godt forstå udlændinge undrer sig over os sommetider men det der hyggebegreb er svært at forklare udover det giver en indre ro og stille glæde.
Mht Sun Maid rosiner så er det en dejlig kasse med flot billede, som jeg kan huske fra min barndom for mere end 50 år siden. Sjovt de aldrig har fornyet sig- måske er det i virkeligheden det, der er fidusen.
Jeg tror der er mange kvinder, der har det ligesom du, med sterinlys. Sterinlys har en skøn virkning, syntes jeg. De giver både ro, fred og hygge. Fortsat god søndag, med tændte sterinlys :)
Jeg måtte le da jeg læste overskriften på dit indlæg, for jeg vidste nøjagtig hvad det ville omhandle!
Også hjemme hos os anses stearinlys for et sodende helvede af min mand - mens jeg mener, at de er en nødvendighed i ethvert hyggeligt hjem. ;))
Dog har jeg de senere år bemærket at min mand tænder stearinlys når mørket falder på - helt af sig selv!!! ;)))
Rigtig god søndag aften, Karen. :))
Jeg ville ikke kunne leve uden stearinlys Dejligt billede.
Utændte stearinlys på et hotel signalerer nemt et hotel, der ikke er "vågent" og klar til sine gæster - ligesom lysene på bordet tændes i restauranten, senest når gæsterne sætter sig ved bordet. Hvis ikke det tændes, er det et minus på kontoen - set her fra min stearinlyshimmel ;-)
Vh. KirstenLN
Sådan er det også herhjemme... Jeg elsker at tænde MANGE stearinlys. Mens min kæreste kun tændet ét enkelt lys.
Send en kommentar