Alt er så fint og rent her ved årets begyndelse. Ligesom uberørt. Stadig den der fornemmelse inde i hovedet af at alle muligheder er åbne. Jeg prøver i hvert fald at billedliggøre det for mig selv sådan, inden opgaverne vælter ind og hele huset er rodet og beskidt og strygestakken hober sig op igen.
Der står en masse små projekter og venter, sirligt, på række, efter tur. Om et par måneder må jeg sande at det nok må vente til næste år med dette eller hint, men intensionerne er gode nok....lige nu.
Men allerførst skal jeg lige være klar til hæklefesten på lørdag i Odense. Vi skal da bare hygge igennem og hækle og lige se hinanden an.
Og dur det, så laver vi noget tilsvarende her i midtjylland lige så snart vi kan finde plads både fysisk og i kalenderen.
13 kommentarer:
Godmorgen Karen! Stod lige og tænkte næsten det samme, da jeg kiggede ud i den nyfaldne sne; At det er helt specielt at se på når ingen endnu har gået i den, og at det samme gælder året. Den fornemmelse af at nu har man alle muligheder for at starte på en frisk, lidt som når man i skolen startede på et nyt hæfte og skrev virkelig pænt på første side -og derefter gik det ned af bakke ;-)
Jeg har bestemt mig for at dette år skal være året, hvor denne følelse skal holde længere end til midt i januar, og at bare fordi man er faldet i og "har skrevet grimt på side 2", betyder det ikke at man ikke kan rette op på det igen.
Jeg glæder mig SÅ meget til hæklelørdag i weekenden - uden at blive alt for patetisk, så er det en af de små udfordringer jeg vil udsætte mig selv for i år, og det giver mig energi at tænke på det. En af de ting jeg rigtig gerne har villet men aldrig ellers har fået gjort noget ved. Så tak for initiativet. Rigtig god dag Karen, og rigtig godt nytår!
Mette
Kender godt den følelse. Ligesom da jeg var barn og fik nyt penalhus ved skoleårets begyndelse :-)
Ja, årets start er helt frisk og alle muligheder står åbne. Jeg nyder at skrive i min Pip-kalender hver dag - den er så glad og dejlig.
Hele verden er dækket af sne, så stilheden nærmest larmer - det er dejligt.
God dag til dig, Karen.
Jeg glæder mig også rigtig meget til lørdag.
Vi ses.
Det lyder da spændende med det fælles hækleri ;-)
Hav en dejlig dag !
Klar til at blive spoleret med engle i sneen og bristede nytårsforsæt. Jeg har en idé om at mit nytårsforsæt hedder maks 3 igangværende projekter af gangen..... Nu må vi se :o)
Ih lyder skønt med et midtjydsk hækle-igennem-dag, det kunne være hyggeligt :o) God dag i Odense.
Kh Anette.
Nøj, hvor er jeg bare klar, hvis der bliver hæklekursus i Midtjylland!
Bare det var mig, der skulle på hækle kursus.
Var forbi Rudolf steiner i Odense 1 nytårsdag. Det er første gang Jens og jeg er kørt forbi i alle de 16 år vi har kendt hinanden.
Men sikke et dejligt sted og masser af plads til børnene. Det er noget andet end her på frederiksberg hvor 400 børn må dele en lille skolegård. men det er nu en rigtig god skole og så bor vi jo her og ikke i Odense, selv om vi nogen gange synes det kunne være spændende at flytte dertil.
Hav en dejlig aften
Skulle også hilse fra Lars. Han synes jo det var vældig sjovt at vi har lært hinanden at kende her i cyperspace nu hvor han selv er IT ekspert i Alm brand.
Kender godt det med de gode intentioner når året starter. Men tiden flyver afsted og før man ser sig om så er månederne gået og nogle af projektorne står stadig og kigger på en.
Kh Bella
Og du kan tro jeg også glæder mig Karen... Så får jeg endelig mødt dig IRL - Og forhåbenlig lært at hækle lidt mere.
Er helt med på dine tanker... Elsker et nyt år - at se fremad - og endnu ikke være bagud..;)
Er ret så misundelig på arrangementet på lørdag..!! Håber det bliver en succes så vi også får lov at nyde din kreativitet "herovre"..
Sig endelig til hvis du skal bruge en hånd til at finde location osv..
Ha' en dejlig aften..
KH Anne
Jeg er fuldstændig klar på et hæklekursus i midtjylland. Håber meget, at det bliver til noget.
Ha en rigtig god snedag. Hilsen Bente
Har kridtet hæklepinden til kursus i Midtjylland :o)
Send en kommentar